[Dalen] Oplæg til en mini-kampagne

I forbindelse med at jeg arbejder med den fortsatte udvikling af Hinterlandet og det bagvedliggende D&D retro-klon-regelsystem, opstår der varianter, der bygger på samme kerne, men har sit fokus et andet sted. Oplægget er dels en øvelse i at arbejde med spændvidden i regelsystemet, og dels et faktisk oplæg til en mini-kampagne, som jeg håber at spille med en af mine spilgrupper.

Dalen er en mini-kampagne, der har vægt på intriger, hemmeligheder og politiske magtkampe. Systemet bygger på en variant af reglerne til Hinterlandet, men med en betoning på de elementer, som er omdrejningspunktet i Dalen.

Dalen kan passes ind i både Mystara og i Hinterlandets fiktionsuniverser.

photo (15)

Rammen

En stor bjergkæder adskiller Kejserriget fra et af dens naboer, og trods bjergkæden har der gennem århundreder været en livlig handel og krigstogter mellem de to riger. Bjergkæden skaber nogle flaskehalse for forbindelsen mellem landene, og den, der sidder på flaskehalsen, sidder på en lukrativ toldpost.

De faste handelsruter er forlængst forankret til magtfulde adelsfamilier, men i en fjern provins er der en handelsrute, som er gået i glemmebogen. Provinsen var i generationer besiddet af en gammel adelsfamilie, der ikke yndede handel og som førte et stadig mere isoleret liv, indtil familien forsvandt, og ingen helt bemærkede, at livet i lenet gik uforstyrret videre. Eksistensen af ruten gennem bjergene var glemt i årtier, indtil en drigtig, ung adelsmand gravede i gamle regnskaber og opdagede lenet og dens oversete bjergrute.

Inden de magtfulde adelsfamilier opdager eksistensen af det glemte len, vil den unge mand forsøge at erhverve sig lenet, og til det skal han bruge sine loyale venner, der skal på hans vegne tage lenet i besiddelse. Det er ikke nok at få overtalt de rette kejserlige embedsfolk og hoffolk i Kejserfamilien, men også at få etableret sin position i lenet.

Lenet er en stor dal, som udgør centret for ruten gennem bjergene, og den, der kontrollerer dalen, kontrollerer handelsruten, og lade handelsfolk rejse gennem området. Lenet har imidlertid været uafhængigt længe, og indbyggerne er ikke nødvendigvis villige til at betale skatter til en ny lensherre – og så vogter dalboerne over en ældgammel hemmelighed …

Spillerne får fornøjelsen af at være den unge adelsmands venner, og mens han intrigerer ved kejserhoffet, skal de tage lenet i besiddelse og få anerkendt den nye lensherre.

Dalen – Mystara

Dalen ligger mellem Thyatis og Ylaruam et godt stykke vest for hovedstaden, og den er således en noget alternativ rute ind i Ylaruam, hvor der normalt rejses øst for hovedstaden til Ylaruam, og derved mere eller mindre parallelt med havet.

Dalen er befolket af to etniske grupper, der har besat hver deres økologiske niche. I dalbunden bor de kerendiske bønder af thyatisk ophav, og på skråningerne lever Alasiyan-hyrderne af Ylari ophav, og de to befolkningsgrupper lever i en skrøbelig balance med hinanden, hvor deres eksistens er betinget af hinanden, men det udelukker ikke fejder i at blusse op.

Rundt om dalene eksisterer ruiner af en tidligere civilisation, og den er hjemsøgt af orker, gobliner og det, der er værre.

Dalen – Hinterlandet

Dalen ligger solidt plantet i en bjergkæde, der adskiller Kejserriget fra et af sine nabolande. Der er handelsforbindelser mellem de to lande, og de har også en fortid med krige. Området ligger langt fra Fæstningen på grænsen til Hinterlandet, som ligger mange uger mod vest.

Dalen er befolket af to etniske grupper, der har besat hver deres økologiske niche. I dalbunden bor Illyri-bønderne af Kejserligt ophav, og på skråningerne lever Thrakia-hyrderne af thrako-dakisk ophav, og de to befolkningsgrupper lever i en skrøbelig balance med hinanden, hvor deres eksistens er betinget af hinanden, men det udelukker ikke fejder i at blusse op.

Rundt om dalene eksisterer ruiner af en tidligere civilisation, og den er hjemsøgt af orker, gobliner og det, der er værre.

Karaktererne

Venner af den unge adelsmand, og venner, bekendte eller rivaler til hinanden. De er thyatiske eller kejserlige folk i deres ophav, og de har en baggrund, der placerer dem i eliten, men i elitens nedre rækker – siden de er interesserede i at støtte op om projektet.

Karakterernes opgaver at cementere deres og deres vens position i området, og det former deres egen karriere. De skal indgå alliancer med de lokale folk, udforske den gamle adelsfamilies forladte gods, gøre noget ved stammerne af orker og gobliner, og etablere handelsruten gennem området og invitere købmænd til at bruge den og sørge for deres beskyttelse. Hemmeligheder er vigtige, da de er en del af Dalens og Kejserhoffets sociale økonomi, og det vil blive afspejlet i regelsystemet. Mere om det senere.

Kort

Normalt gør jeg det ikke meget i kort som aktive bilag i spillet, men med Dalen vil jeg følge nogle af de ideer, som f.eks. har været foreslået i The Bookhounds of London, hvor man har kort over området og løbende føjer flere ting til kortet. Det havde været spændende at gøre med Troldmandskampagnen, men der kom ideen alt for sent til at få tegnet alle de steder ind på kortet, som havde spillet en rolle. Jeg overvejer i den forbindelse at hver lokation på kortet har en slags ‘tags’, som har en spilmekanisk funktion.

Mikro-supplementer

Der kommer til at være mikro-supplementer i Dalen, og en række af dem kommer til at være “mini-spil” i stil med “Gøremål ved fæstningen” fra Hinterlandet, hvor spillerne kan sende deres karakterer ud på små opgaver eller ærinder, som giver spilmekaniske effekter  til senere brug. Et sådant supplement kan være at tage på visit i en nærliggende minelandsby.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Dalen, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Kampagnedesign, Rollespil, Rollespilartikler. Bogmærk permalinket.

4 svar til [Dalen] Oplæg til en mini-kampagne

  1. Pingback: [Dalen] Intrige-evnerne | Stemmen fra ådalen

  2. Pingback: [Dalen] At lave karakterer | Stemmen fra ådalen

  3. Pingback: [Dalen] Mikro-supplementerne | Stemmen fra ådalen

  4. Pingback: [4. dec.] Hvordan laves en rollespilskampagne? | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s