[Dalen] At lave karakterer

Dalen er ligesom Hinterlandet et niveau- og klasse-baseret system, hvilket ene og alene udspringer af ramme-systemet, og den del vil ikke blive ændret, men opsætningen omkring valg af klasser vil blive omstruktureret. I stedet for at vælge klasse og derefter vælge underkategorier til klassen (f.eks. AD&D 2nd ed. Fighter -> gladiator-kit), så tages baggrundstingene først, og de former hvilken klasse, karakteren bliver til.

Systemet er ikke designet til at være hurtigere end karakterskabelsen i Hinterlandet, men er derimod designet til at spilleren laver en karakter baseret på universet, og det fastsætter karakterens grundlæggende evner, og ud fra det vælges karakterens klasse. Systemet er tænkt kampagne-brug frem for con-brug, og karakterskabelse må derfor godt tage en smule længere tid. Modellen arbejder med de samme fire klasser som Hinterlandet, men giver mulighed for at variere deres supplerende evner.

Tidligere indlæg om Dalen

photo (3)

Karakterskabelse

Der skal vælges en baggrund, kultur og social status, samt karriere.

Baggrund

Hvilken af følgende 12 sætninger passer på din karakter?

Jeg har følt et kald fra de udødelige, og jeg har til trods for eller til glæde for min slægt fuldt kaldet, og jeg er blevet oplært i kultens hemmeligheder.

– Jeg har evnen Kult.

Min slægt har i generationer tjent vores samfunds kult, og jeg er blevet valgt i min familie til at arve hvervet, og jeg er derfor oplært i vores kults hemmeligheder.

– Jeg har evnen Kult.

Min familie har gjort det godt, og vi har sponsoreret offerfester og optog til de udødeliges ære. Som tak har vi fået en central rolle i kultfællesskabet, og jeg er blevet oplært i kultens hemmeligheder.

– Jeg har evnen Kult.

Jeg blev sat i lære hos landsbyens troldmand som barn. Jeg har ingen eller kun ringe kontakt til min fattige, hårdtarbejde familie, men foran mig er en karriere som troldfolk.

– Jeg har evnen Trolddomskyndig (alkymist).

Mine forældre sendte mig til trolddomsakademiet i byen, hvor jeg sammen med mange andre unge blev oplært i magiens hemmeligheder.

– Jeg har evnen Trolddomskyndig (alkymist eller drage-magi).

I min slægt har vi altid mestret trolddom, og da mine evner blomstrede frem, blev jeg oplært i vores magiske traditioner.

– Jeg har evnen Trolddomskyndig (nekromantiker eller drage-magi).

Jeg er opvokset på gaden, og hvert et fejt trick, som var nødvendigt for at klare sig, har jeg lært eller gjort brug af.

– Jeg har evnen Snigangreb.

I min slægt gør vi ikke altid tingene på den pæne måde, men vi er kommet frem, og vi er stolte af vores position.

– Jeg har evnen Snigangreb.

Min familie lever på siden af loven, og hvis man vil frem, så må man lade visse ting foregå i skyggerne. Det er en hård lektion, men en mine forældre har lært mig.

– Jeg har evnen Snigangreb.

Jeg har fra en ung alder tjent Kejserriget og hæren, og veteraner fra talrige slag har lært mig at bruge våben praktisk og effektivt. Det ser ikke kønt ud, men jeg kommer levende hjem.

– Jeg har evnen Våbenferm.

I min slægt har vi i generationer tjent Kejserriget, og det forpligter. Jeg har haft de bedste læremestre i våbenbrug, og jeg har lært vores slægts hemmelige manøvrer.

– Jeg har evnen Våbenferm.

Min familie kan klare sig selv, og selvom vi er Kejserriget loyale, tror vi på at kunne tingene selv. Mine forældre har oplært mine søskende og jeg i kampkunst.

– Jeg har evnen Våbenferm.

Kultur

Hvilken af følgende otte beskrivelser passer på din karakter?

Jeg er hinterlænding, og vi hinterlændinge er et sejlivet folk. Vi hinterlændere dyrker den enkeltes evne til at kæmpe for sig og for sine. De udødelige velsigner dem, der hjælper sig selv. At tage trofæer i kamp eller ved snilde er storslåede handlinger, og lev livet uden at holde tilbage.

– Jeg har evnen Hærdet eller Prale.

Jeg er thyater fra en af de tre thyatiske stammer. De tre stammer er kerendans, thyatians og hattians.

  • Kerendans er et stolt folk, der finder at kejserrigets erobringer bringer civilsationen til de erobrede. De er stolte af deres kampkunst, effektivitet og deres evne til at optage andre samfund i kejserriget.
  • Thyatians er til stor forvirring en etnisk gruppe, der bærer samme betegnelse, som kejserrigets borgere som samlet gruppe også gør. DFe to stammer, kerendans og thyatians, adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden i livssyn.
  • Hattians er den tredje stamme og den mest upopulære befolkningsgruppe af alle i kejserriget. De har et arrogant livssyn, hvor de betragter alle andre end de tre thyatiske stammer som underlegne, og kun deres manglende magtposition gør, at de ikke udlever konsekvenserne af deres hadske livssyn.

– Jeg er kerendan og har evnen Listig eller Dyretække

– Jeg er thyater og har evnen Listig eller Misvise

– Jeg er hattian og har evnen Hærdet eller Truende

Jeg er traladaran, og vi Traladarans er et overtroisk folk. Der er tegn og undere overalt i vores hverdag, og vi indretter vores liv efter disse. Vi har hjemme i hertugdømmet Karameikos.

Jeg har evnen Fornuftig eller Vær hilset.

Jeg er alaysian, og vi alaysians er en del af befolkningen i hertugdømmet Tel Akbir, som er beslægtet med kejserrigets nabo, Ylaruam emiraterne (og riger to strides endnu om provinsen). Vi er i en gunstig position, hvor vi har det bedste af begge nationer: kvinder bør blive hjemme, og diplomatiet og krumsablen er de to våben enhver mand bør mestre.

Jeg har evnen Skærpede reflekser eller Vær hilset.

Jeg er alphater fra Daggryets ø, og vi alphatere fra Isle of Dawn finder, at livet skal nydes, og at hårdt arbejde skal udholdes, så man kan bruge resten af livet på at stræbe kunsten og egne interesser. Jo mægtigere du er, des flere tjenere har du til at gøre dit arbejde. Fællesskabet eksisterer for at tjene individet.

– Jeg har evnen Magiker eller Veltalende.

Jeg kommer fra øen Ochalea, og i min hjemstavn er man fortalere for at finde hæder i det arbejde, man gør for familien og samfundet. Individet eksisterer for at tjene fællesskabet, loven sikrer alle retfærdighed, og kvinder bør hverken kæmpe eller gå på eventyr.

– Jeg har evnen Førstehjælp eller Høvisk.

Jeg kommer fra Perleøerne, og i vores eget sprog er jeg en nuari. Vi perleøboere (Nuari) finder den største hæder i udvikle vores færdigheder og indsigt til det højest opnåelige, og vi betragter tyveri som at indskrænke sig selv.

– Jeg har evnen Listig eller Veltalende.

Jeg er thothian, og vi er et alvorligt folk, der lever spartansk, og vi bor isoleret fra de fleste af kejserrigets folk, og vi er glade for at alphaterne tager sig af al kontakt med vores barbariske naboer. Vi opfatter alphatere og thyatians som kommende fra samme sted, udefra. Mange blandt os er mystikere, der hylder vore afdøde faraoer som Udødelige.

– Jeg har evnen Hærdet eller Førstehjælp.

Social status

Hvilken af følgende beskrivelser passer på din karakter?

De ufrie

De ufrie er kejserrigets slaver. Nogle er gældsslaver, andre er krigsfanger eller straffefanger, og atter andre født som slaver. Slaver kan være minearbejdere i saltminerne, bønder på markerne eller skrivere og huslærere for de velhavende eller gladiatorer, der kæmper i cirkuset.

– Jeg har evnen Læse status eller Bestikkelse.

De fattige og de udstødte

Fattigfolk som tiggere, hjemløse og daglejere – og de tager ofte beskidte opgaver som bøller, håndlangere og røvere. De har få rettigheder, og de risikerer let at ende som slaver, hvis de ikke passer på. Mange fattige har begrænsede familieforbindelser.

De udstødte er cirkusfolk, handicappede, skarprettere, gravere, sexarbejdere, natfolk og andre folk, hvis tilstand eller hvis hverv gør dem urene eller upassende at omgås. De eksisterer i en gråzone, hvor deres arbejdsopgaver synes nødvendige, men deres eksistens uønsket. Deres status eller sociale sikkerhed er typisk betinget af, hvem der holder hånden over dem, eller hvor stor en gruppe de har til at bakke sig op.

– Jeg har evnen Bestikkelse eller Innuendo.

Fribonde

Fribønder kan være små familier med marker nok til at have fod under bord, eller det kan være store gårde med talrige slaver, der slider på rige vinmarker. Fribønder har alle tilfælles, at de betaler skat men ellers er frie borgere, rige som fattige, men uden titler. Velhavende fribønder bidrager nogle gange med nogle mænd til Kejserrigets forsvar, og ellers sponsorerer de den lokale kult med offerfester.

– Jeg har evnen Læse status eller Forhandle.

Landadel

Landadelen har små eller store landgodser, og enten skarer af tjenere og slaver, eller en lille flok loyale tjenere, men fælles for al landadel er, at de har titler, bidrager med tropper til Kejserrigets hære, og de sponsorerer de lokale kulte med offerfester og parader foruden at de finansierer offentlige bygninger.

– Jeg har evnen Bestikkelse eller Heraldik.

Håndværker

Håndværker-standen er de hårdtarbejdene frie, skatskyldige folk, som bor i landsbyer eller byer. Nogle har et lille familiedrevet værksted, andre har store bygninger, hvor slaver masseproducerer håndværk, som fragtes rundt i hele Kejserriget. Håndværkere – fattige som velhavende – har ingen titler, men de velhavende sender nogle gange mænd til rigets forsvar, eller sponsorerer den lokale kult med offerfester.

– Jeg har evnen Læse status eller Bestikkelse.

Borger

Borgerne er kun at finde i byerne, hvor de driver handel og administration, eller bedriver andre embeder på vegne af adelen eller Kejserriget. Borgere er ofte veluddannede, og de velhavende af dem stræber efter at blive adelige, og de mindre velhavende stræber efter at blive rige. Nogle borgere er nedstammer fra frigivne embedsslaver. Borgere har ingen titler, men de sponsorerer den lokale kult med offerfester og bidrager til finansieringen af offentlige bygninger.

– Jeg har evnen Forhandle eller Innuendo.

Adel

Adelen bor i byerne, hvor de har store eller små palæer, hvor de opvartes af skarer af tjenere og slaver eller har en lille loyal skare af tjenerfamilier, og hvis de er velhavende nok har de hoffolk og andre adeliges børn i lære. Fælles er adelen er deres titler, og at de bidrager med tropper til Kejserrigets hære, og de sponsorerer de lokale kulte med offerfester og parader foruden at de finansierer offentlige bygninger.

– Jeg har evnen Innuendo eller Heraldik.

Karriere

Alle karakterer i Dalen har et alternativt niveau 1 i stedet for det normale niveau 1 i Hinterlandet.

Niveau        Evner

1                    Vælg Baggrund, Kultur og Social Status samt Karrie-forløb

Vælg en af følgende fire karrierer:

Jeg er lykkeridder. Jeg går ikke af vejen for et rask slagsmål, og jeg baner mig vej gennem verden. Jeg går ikke af vejen for et godt eventyr.

Jeg følger karrie-sporet som Lykkeridder. Jeg har +0 angrebsbonus, +0 resistensbonus, +10 livspoint og førstehjælpsterning 1t10. Fra niveau 2 følger jeg lykkeridder-sporet.

Jeg er eventyrer. Jeg kan godt lide at udforske og opleve ting, men jeg vælger ofte den indirekte konfrontation end den direkte.

Jeg følger karrie-sporet som Eventyrer. Jeg har +0 angrebsbonus, +0 resistensbonus, +6 livspoint og førstehjælpsterning 1t6. Fra niveau 2 følger jeg eventyrer-sporet.

Jeg er troldfolk. Jeg tilhører en af magi-traditionerne, og jeg er nysgerrig efter at lære mere om trolddom. Jeg har allerede evnen Trolddomskyndig.

Jeg følger karrie-sporet som Troldfolk. Jeg har +0 angrebsbonus, +0 resistensbonus, +4 livspoint og førstehjælpsterning 1t4 samt evnen Sanse magi. Fra niveau 2 følger jeg troldfolk-sporet.

Jeg er helligfolk. Jeg er medlem af en kult, og jeg anråber De udødelige på vegne af fællesskabet. Jeg sørger for fællesskabet, bidrager til offerfesterne og optogene. Jeg har allerede evnen Kult.

Jeg følger karrie-sporet som Helligfolk. Jeg har +0 angrebsbonus, +1 resistensbonus, +6 livspoint og førstehjælpsterning 1t6. Fra niveau 2 følger jeg helligfolk-sporet.

Det afsluttende

Til sidst skal der rulles de otte evnetal, og de skal fordeles. 6 styk på evner og 2 styk på udstyr (og alt efter valgt baggrund og udstyr, skal man også lige finde en forklaring på evt. diskrepanser). Livspoint, Forsvar, Angreb og Resistens beregnes (bonus fra evnetal + bonus fra karriere og evt. fra særlig evne), og udstyr noteres.

Noter

Variation:

Karakterens evnetal fastsættes af valgene. Ved hver kategori gives en række bonusser til evnetallene, og summen af dem danner karakterens evne-værdier.

Livspoint, førstehjælpsterninger, angrebs- og resistensbonus kan formes efter den formative evne, eller den kan formes efter den klasse, som karakteren vælger efter niveau 1.

Formen følger level 0-systemet fra AD&D 1st edition (Unearthed Arcana; scenarierne N4 Treasure Hunt og N5 Under Illefarn).

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Dalen, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Kampagnedesign, Rollespil, Spildesign. Bogmærk permalinket.

Et svar til [Dalen] At lave karakterer

  1. Pingback: [Dalen] Mikro-supplementerne | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s