[Brætspil] Dread Curse – og vigtigheden af rituelle handling

Jeg har haft lejlighed til at spille Dread Curse og til at se andre spille Dread Curse, og jeg synes, det er et rigtig fint socialt, rygstikkende spil, som er værd at hygge sig med.

Her er et billede af papskubber-redaktionen og venner, som spiller Dread Curse. Kig på det, og så skal jeg bagefter fortælle lidt om, hvad Dread Curse er, og derefter hvorfor det rummer nogle ret seje ting:

Dread Curse handler om pirater, der skal dele skatten. Hver runde er bygget op over, at man trækker på skift et antal mønter op af stofposen. Antallet er betinget af din rolle (kaptajn, kok, udkigspost, skibsdreng etc.), og hver mønt har en værdi fra 1 til 5, som du holder skjult for de andre spillere. Blandt mønterne er også en blyklump, der ofte giver så mange strafpoint, at du skal forvente at tabe spillet, og der er to “Det sorte tegn”, og så længe du har et af dem, kan du ikke vinde spillet!

Måden du slipper af med det sorte tegn kommer via spillets næste fase for piraterne nøjes ikke kun med at dele plyndringsgodset. Nej, de stjæler også fra hinanden! På skift må piraterne røve mønter fra hinanden, og her risikerer man at nole det sorte tegn fra en modspiller – men piraterne har hver deres evne, og det veksler hvor meget og hvordan de må tage mønter; first mate må ligefrem forære en mønt bort, og han er berygtet for at overrække det sorte tegn til andre besætningsmedlemmer.

Derefter følger et par andre trin i turen, erhvervelse af actionkort og fordelingen af roller til næste runde, men det vigtigste er det øjeblik, som er gengivet på billedet: Bliver du, eller stikker du af? Hver spiller tager en mønt i sin hånd (hvis denne har en). Vender mønt-siden opad, bliver piraten i spillet med sin skat, og vender bagsiden opad, stikker piraten af med sin skat. I så fald kan spilleren læne sig tilbage og tælle sine point op og vente på, at de andre spillere bliver færdige med at slås om de tilbageværende mønter. Har man det sorte tegn, er det dumt at stikke af, for så har man tabt.

Bliver man eller stikker man, er et element, der bruges i flere spil – typisk push your luck-genren – så som Incan Gold, El Paso, Infiltration og i mindre omfang Can’t Stop.

Lige netop den symbolske handling ved at række hånden frem og afsløre mønterne er stærk, og den er fint integreret i spillets tema, og den er i min optik en flot sammenkobling mellem en fysisk handling, en tematisk handling og en spilmekanisk handling i spillet.

En stærk handling er at have rollen som First Mate og skubbe en mønt over bordet til en anden spiller, som alle ved eller forventer er Det sorte tegn. Med det tegn er spilleren fortabt. Spillet kan ikke vindes (indtil mønten er afhændet).

Få rollespil og få brætspil har så fine mekanikker. Hvad er dine favoritter?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Brætspil, Brætspilsdesign, indie, Mekanik, Rollespil, Spildesign og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s