[18. dec.] Hvordan laves en rollespilskampagne? At bygge et univers

Hvordan laver man en rollespilskampagne? Der er mange svar, og dem er vi i gang med at kortlægge her. De foregående to uger har emnerne været valget af regelsystemer, valg af temaer og værktøjer til at opbygge kampagnens rammer.

Et element i en rollespilskampagne er den verden (univers, fiktionsunivers, setting), som kampagnen skal udspille sig i. Nogle rollespil kommer med indbyggede universer (Shadowrun, Star Wars: Edge of Empire, Warhammer Fantasy) mens andre er systemer uden universer (Fate, GURPS, Basic Roleplaying). Nogle universer er statiske, mens andre forandrer sig løbende (hver gang D&D revideres, sker der en kataklysme, der ændrer fiktionsuniverset, mens Shadowrun og Fading Suns løbende fremskrives, så for hvert år, der går, går også et år i fiktionsuniverset, mens andre universer formes af, hvad brugerne gør ved det: i TORG formedes universet efter hvad folk spillede sig frem til i scenarierne).

Andre gange laver folk deres egne rollespil – deres egne regler, og deres egne universer.

Det finske rollespil for nybegyndere. Her er den egn, som historien udspiller sig i, og som heltene skal redde fra fæle invadører, der har tænkt sig at underligge landet.

Min nye verden: En afhandling

Hvorfor læser mine spillere ikke op på den verdensbeskrivelse, jeg har skrevet? Den er superfed og kun 50 sider lang.

Fordi den ikke er superfed at læse.

De færreste verdensbeskrivelser er videre interessante at læse. De kan have været sjove at opdigte og skrive, men den glæde, der var ved at skrive om verdenen, er ikke den samme glæde, som der er ved at læse om den, og ligesom folk ikke altid gider læse geografiske og historiske afhandlinger om vores egen fortid, gider de heller ikke læse om en fiktiv.

Brug film og tv-serier som referencer. Hvor lang en rulletekst er der i begyndelsen af Star Wars eller assorterede fantasy-film. Ofte er det sjældent mere end ti linjer. For at forstå universet og lære det at kende i bøger og film, introduceres vi til det via historien, og ikke ved at læse en afhandlingen inden vi læser historien.

Så uanset hvor meget du hyggede dig med at skrive verdenen, bliver øvelsen i de næste indlæg ikke, hvorledes spillerne overtales til at læse teksten, men hvorledes verdenen formidles på anden vis.

Der kommer mange flere indlæg om kampagnedesign, værktøjer og metoder. Husk, at du kan følge bloggen via facebook, da Stemmen fra ådalen har sin egen side.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Julekalender på bloggen, Kampagnedesign, Rollespil, Rollespilartikler og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s