[22. dec.] Hvad lavede man juleaften i gamle dage?

Det er fjerde advent, og vi kigger igen på juleskikke fra gamle dage. Fra at have kigget på, hvordan man kastede julegaver ind til folk, har vi kigget på hvordan juleaften blev fejret, og hvad man fik at spise. Efter der var spist var det tid at lege, for der blev ikke danset om juletræet.

A.I. Gejlager: Nord for Horsens Fjord – Folkemindeoptegnelser fra Vor Herred. Kbh 1946

Efter spisningen blev der læst en Prædiken og sunget nogle Salmer. Laurids Bertelsen, Toftum, kan huske, at hans Far sad for Bordenden med en “Vøg” i Haanden og læste et Stykke af Biblen og et Par Salmer.

Saa legede man Panteleg, spillede Kort med Børnene om Perbernødder og fortsatte derefter med forskellige Spil: Trekort, Femkort, Faarehoved og Bræg – Vi spillede i Reglen ikke højt, siger Mikkel Jørgensen. Dog var der en Arbejdsmand, som bandede paa, at de 6 Rdlr., han kunde tjene i et Aar, kunden han tabe paa een Aften (dog netop ikke Juleaften).

Martin Iversen fortæller om Julen i Tvingstrup i sin Ungdom: – Naar Pigerne havde vasket op, og Karlene havde fodret og faaet en Pibe Tobak, blev der læst Juleprædiken og sunget et Par Salmer, og derefter begyndte Kortspillet om Pebernødder: Gammel Sjavs, Kløer Knægt, Brus og Bræg. Ved Regnskabet for Bræg tegnedes en Kridtstreg paa Bordet, hvorpaa der for hvert tabt Parti blev slaaet en Skraastreg for oven eller en vandret Streg forneden, det ene Parti til venstre for Hovedstregen, det andet til Højre. Naar det ene Parti havde faaet 8 Streger, fik det “Kniven”, en vandret Streg midt over Hovedstregen. Det andet Parti fik sine tabte Streger ført over paa næste Spils Begyndelse. De, der tabte, skulde bræge, og hvis det var en af Mandfolkene, fik han en Brægedram. Ved Sengetid fik man Kvældsnætter: Smørrebrød med Faarekød, Rullepølse osv. og kogt Øl. Hvis vi sad længe nok oppe og vilde have gaaet efter det, kunde vi efter min Svigerfars Mening have faaet at se, at Køerne rejste sig i Baasene Julenat kl. 12.

(p.116-117)

Så hvis du vil genskabe juleaften i gamle dage, skal du finde Biblen, salmebogen og spillekortene frem, og så er den der sådan mere eller mindre, og når det bliver midnat, gælder det om at stå klar i stalden for at se køerne rejse sig:

P. Christensen: Sagn og eventyr om juleaften. Hjørring 1968

Den lærde præst, Sixtus Alspach, der senere blev stifstprovst og titulær biskop i Aalborg, har i et latinsk skrift om overtro, trykt i København 1697, fortalt følgende: “Det er en indgroet overtro hos bønderne, at okserne og det øvrige kvæg ved midnat om julenat hvert år til Kristi ære rejser sig op på benene.”

Han fortæller også, at Jeriko-roserne åbner sig lidt i julenatten, selvom de er aldeles tørre. Endvidere skriver han: “Det siges at være en fast overtro hos almuen, at ved juletid plejer alle vinde så at sige at holde en ordentlig kamp”.

Aspach har vistnok sin beretning om kvægets juleandagt fra Sjælland; men endnu ved midten af 1800erne har lignende forestillinger været udbredte i Vestjylland, og i “Dansk Bondeliv” fortæller H.F. Feilberg, at så snart klokken slog tolv julenat, rejste kreaturerne sig i stalden og hilste Herrens fødselstime ved at knæle. De fik også magt til at tale; men man kunne komme galt af sted, hvis man lyttede efter, selv om man ikke forstod, hvad dyrene sagde, for det var jo gammel tradition, at de skulle tale latin eller hebraisk, hvilket virkede som trolddom eller forgørelse.

(p.7-8)

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i historie, Julekalender på bloggen, Julen i gamle dage og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til [22. dec.] Hvad lavede man juleaften i gamle dage?

  1. Pingback: Pakkeleg – sådan spilles pakkeleg | Stemmen fra ådalen

  2. Pingback: 2. advent: En mystisk gæst juleaften | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s