[Hinterlandet] Tårnet på skrænten – en spilrapport, del 2

For en god rum tid siden satte vi os og spillede en runde Hinterlandet. Vi nåede ikke at gennemføre missionen og planlagde derfor at spille den færdig en senere gang. Dertil er vi nået nu efter en række benspænd i kalenderlegen. Ekspeditionerne i Hinterlandet er optakt til Dalen-kampagnen, som er under udarbejdning.

Hulerne udforskes

Færden gennem gangene fortsætter – og da scenariet forventes genanvendt på kommende conner er jeg ikke videre detaljeret her – men fra rum til rum lister gruppen, og finder ud af, at der er flere veje, der fører til det farlige rum, som var næsten ved at eliminere dem alle, og de konstaterer, at stedet rummer andre af rummets ofre samt en fælde, der ville have kvast en eventyrer, men nu i stedet blokerer for en passage gennem hulerne. Save or die-fælder er et tilbagevendende element i Hinterlandet, men de kommer ikke ud af det blå – der er god chance for at bemærke dem eller at kæmpe imod dem, og det er, hvad der sker her. Hvad der lignede en “tilforladelig” fælde viste sig at kunne have knust en mindre forsigtig eventyrer.

Det monster, som huserer i ruinen, kommer heltene også på sporet af. I første omgang angriber det fra skyggerne, og det huserer uset men ikke uhørt. Noget jagter heltene fra forskellige positioner, og det afslører ikke sin natur, men spillerne gisner om, hvad bæstet er.

Udforskningen i det lange løb fører heltene ned til bæstets hule, hvor det kommer til en farefuld konfrontation, der er sejrrig for eventyrerne. Imidlertid hører de sejrshyl fra goblinerne, som er trængt ind i hulesystemet! Heltene deducerer sig frem til, at efter solnedgang slog gobinerne til og dræbte uglebjørnen, som det sidste gang lykkedes heltene næsten uskadte at snige sig forbi.

I stedet for at kæmpe sig gennem alle goblinerne, beslutter heltene sig for at snige sig forbi dem. Der er en rute, som vil føre direkte til uglebjørnens rede og derefter ud. Planen er at snige sig midt ind mellem goblinerne, skræmme dem, og derefter flygte resten af vejen. Imidlertid falder goblinerne ikke for planen, og snart står selskabet over for en masse gobliner. Inde fra mørket bag dem træder bugbears frem, større og farligere goblin-væsner, bevæbnet med træsværd, hvis ægge er beklædt med skarpslebne flintesten og tænder, som giver deres ofre frygtelige flænger. Heldigvis formår gruppens ‘heks’, en kvindelig alkymist frem og blænder skaren af natvæsener, og så går den vilde flugt igen. Op gennem skakten til uglebjørnens rede, hvor heltene opdager til deres rædsel, at uglebjørnen er i bedste live! En timelig distraktion lader heltene næsten slippe ud af stedet, men det enorme monster kaster sig over dem, kløerne flår ind i de sårede helte, og de vælger den vilde retræte, og de flygter i hast derfra. Undervejs i flugten passerer de goblinernes lejr og opdager at goblinerne har fundet en anden vej ind i hulerne, og den anden vej skyldes eventyrernes gerninger.

Ude af hulerne på vejen hjem

Ude og på sikker afstand kan heltene endelig puste op, og derfor udbetales eventyrpointene. Gruppen stiger til niveau 2.

Herefter rejser heltene hjem, får udbetalt deres løn, og de deler rovet. Lønnen skal blandt andet bruges til at erstatte det tabte udstyr, og derefter tages Det gode liv-supplementerne i brug, hvor en eventyrer giver omgange i skænkestuen (og vinder sig derved en lykkemønt), mens andre fortæller røverhistorier, som bliver stadigt mere tovlige i takt med, at eventyrerne gerne vil overgå hinanden. Brugen af Det gode liv-supplementerne får rundet spilgangen fint af.

photo (19)

Alt i alt

Hinterlandet er afslappende hyggerollespil. Det er sjovt at lege med hulesystemernes form, skaber besynderlige ting, der får spillerne til at tænke, og lade monstre og væsener bevæge sig rundt i hulerne og skifte position, så tingene ikke er statiske. Netop rollespilsformen over brætspillet og computerspillet gør det til en mulighed, som ellers ikke findes.

Selve huleudforskningen begrænser hvor meget snak og intriger, der kan være, og hvor mange sociale møder, der kan finde sted, men til gengæld viste denne ekspedition, at møderne langt fra behøver være kampe, og netop ved at fjerne belønninger for at dræbe monstrene, gør spillerne så meget mere villige til at snige sig forbi fjender, narre, bluffe og forhandle sig frem eller løbe i fulde firspring derfra. Hinterlandet sigter heller ikke efter balancerede encounters – så encounters er ikke en spiloplevelse gennem en interessant konstrueret kamp, og de er heller ikke noget, der er opbygget til at give en balanceret udfordring, der kan underholde og efterfølgende belønne med XP og Magic Items. I stedet kan møder med væsener være enkle kampe eller farefulde oplevelser, der kan eliminere en eller flere af eventyrerne, er de ikke varsomme.

Hjemme ved fæstningen afrundedes ekspeditionen på traditionel vis ved at fordele skatte, opdatere karakterer osv., men Det gode liv-supplementerne føjede en ekstra krølle til forløbet, blandt andet fordi røverhistorierne, der blev fortalt efter spillet, bragte oplevelserne på banen igen og gav en fortolkning af dem, faktisk flere, og det fik spillernes karakterer til at sidde og skændes og overgå hinanden med historier om, hvor vildt det gik for sig, og hvem der var sejest i sin opførsel.

 

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Efterspilsrapport, Hinterlandet, Hjemmebrygget D&D basic 5th, Hjemmelavede spil, OldSkool, Rollespil, Spildesign og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til [Hinterlandet] Tårnet på skrænten – en spilrapport, del 2

  1. troelsken siger:

    Tak, det var spas. Ud over rimelig store mængder af fornøjelig running, screaming and (almost) dying var der også et par andre ganske interessante episoder. Gistningerne om monstrets natur var interessante (DAMN, hvor var jeg sikker i min sag!), der skete fiffige ting ifbm. adskillige af mine kreative idéer under retræten, som crashede pinligt på elendige slag, og endelig det efterfølgende anekdote-battle i skænkestuen. Jeg var egtl. lidt overrasket over at det ikke var min heks Gwen, Oli og Frede kastede sig over, da de skulle udstille uheldige eskapader.

  2. Pingback: [Hinterlandet] På eventyr på Con2 | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s