[Planescape] Well of Worlds – første episode

Efter Greyhawk-scenarierne om handsken og stridsnæven er handlingen flyttet til Planescape (beskrevet her og her) i den D&D-arkæologiske spilgruppe. Med D&D Next-reglerne i deres seneste version er turen gået til De ydre planer, som er et mærkeligt, mærkeligt sted.

Nye karakterer

Da vi roterede spilleder skulle Nis have en ny karakter, Mike brugte muligheden for at skifte sin munk ud med en barde, og Lena opgraderede sin halvingkriger til seneste version. Thomas og Christina var fraværende, men antagelsen er, at Thomas fastholder sin klerik Urquant.

Scenariet

Fra antologien Well of Worlds har jeg valgt det første scenarie, da det er et introduktionsscenarie til planerne for karakterer, der begynder som ‘primere’, og derfra begynder en karriere som planrejsende udforskere og eventyrere.

En ny gruppe dannes

Handlingsmæssigt er vi et halvt år senere eller mere end da sidste historie sluttede, da Lena gerne så, at hendes halvingkriger havde haft muligheden for at lægge tabet af sin broder bag sig.

Historien begynder med at rejseselskabet er gået i opløsning. Elvertyven havde forladt gruppen (rygter om en graviditet), munken og troldmanden var gået egne veje, og kun Urquant og Kløver var tilbage. Gennem længere tid havde de levet højt på deres omdømme, men deres lommer er ved at være tømte, og kedsomheden og en døende anerkendelse er ved at sætte ind.

Urquant og Kløver er derfor begyndt at se sig om efter nye eventyr. Han var ude og sondere terrænet igår, og her til formiddag er han endnu ikke vendt tilbage.

På kroen sidder Kløver og venter på sin ven, da en af de lokale bondekarle dukker op. Han fortæller forpustet sine venner, at han har set frygtelige klomærker efter et skrækkeligt monster, som har strejfet omkring ude ved engene bag Lyngeskov.

Kløver er straks fyr og flamme, hun udspørger karlene om de mærkelige spor, og om de har set hendes ven. Fra bønderne får hun at vide, at de har set ham ude ved højene bag Lyngeskov, hvor der ligger en gammel ruin, som han havde sat sig for at kigge nærmere på, da den ifølge de lokale er farlig.

Den megen virak fænger to andre eventyreres opmærksomhed. Det er en barde og en paladin, hvis veje er krydsedes en del gange før, når de har løst opgaver i de lokale byer, men endnu har ikke været på samme færd. De har ikke helt samme filosofiske udsyn på, hvordan opgaver skal løses, og hvem der tager æren for det, men begge melder de sig, da der er eventyr under optrækning.

Uglebjørnen

Heltene drager ud i det smukke sommervejr. Engene er grønne, fugle kvidrer, insekterne summer, og overalt stikker blomster deres hoveder frem. Solen bager lunt og en sval vind køler velbehageligt. Børns latter og bjælders klang høres, når en flok unger kommer rendende med de får, de vogter.

Bag Lyngeskov finder heltene sporene af de grumme klomærker, som de genkender tilhørende en ugelebjørn. De følger sporene ind i skoven og konfronterer det frygtindgydende bæst, og de har her chancen for at demonstrere deres kampværd. Kløver er formidabel, som hun er effen, og hun kan dele voldsomme mængder af tæv ud, mens paladinen med sin hellige vrede kan foranstalte grusomme angreb, og barden kan med sine sofistikerede teknikker lave prikkende nålestik.

Uglebjørnen fører imidlertid ikke til den forsvundne Urquant, så heltene beslutter sig for at se nærmere på ruinhøjen.

Look, itsa dungeons!

I modsætning til de mange tidligere eventyr blev der ikke tegnet kort over hulesystemet. Dels fordi dets enkle indretning gjorde det overflødigt, og dels fordi det ikke var så relevant for spillet, som det har været tidligere.

Hovedkorridoren førte ind i en kuplet sal, og herfra ledte en gang og seks døre videre. Dør for dør blev stedet udforsket, mens de fleste steder rummede udelukkende plyndrede og vandaliserede rum. Mange havde været her tidligere for at plyndre stedet, og i deres frustration over ikke at kunne noget, havde de hærget stedet.

Vore helte finder dog en infektion af Grønt slim, som æder bardens støvler og forvandler dem til grønt slim, og han må nu gå barfodet videre på sine eventyr. Andetssteds finder de en tryllebog tilhørende troldmanden Finot, og stedet lader til at have været hans bolig. Inden gruppen bevæger sig ned af gangen, tager de lige den sidste dør, og her finder de et laboratorium, og de følger et sæt fodspor til en skjult dør. Nær den skjulte dør ligger en journal, som tilhører samme troldmand, Finot, og den beretter om hans bestræbelser på at rejse ud og se andre verderne, og hvordan han mener endelig at have fundet løsningen. Han har lavet en trolddomscirkel, som han kan bruge til at se andre steder med, og han vil nu forsøge at bruge den.

Gennem den hemmelige dør følger en gang, der ender i en dør, der leder til et cirkelrundt, hvælvet alkymistisk laboratorium. Rundt langs væggene er alskens remedier.

I midten af kammeret er en guldcirkel, og den er omgivet af en rand af glødende trolddomstegn.

Forsigtigt går gruppen ind i kammeret for at studere cirklen nærmere, men da de er trådt ind, springer tegnene til live, og det lysende mønster spreder sig ud over hele gulvet. Hele kammeret er en del af den magiske cirkel, og gruppen er allerede trådt ind i den!

Blå flammer springer frem, og hele kammeret hvirvler omkring dem. Et kraftigt lysskær blænder dem.

Et helt andet sted

En hed, svolvstinkende vind snor sig om heltene i det støvede landskab af rødsorte, forrevne klipper. Det ujævne landskab af forrevne klipper strækker sig ud under en rødsort himmel, der hverken rummer sol, måne eller stjerner, men er oplyst af ildkugler udgydt , som eksploderer mod himlen i en regn af stensplinter og vulkansk glas.

På den støvede stencirkel, hvor heltene kommer til sig selv igen, bemærker de udkanten en lille skikkelse, da den slår baghovedet mod en klippevæg. Den er mindre end halvingen, skællet og pigget, har lædervinger og en lang hale beklædt med pigge. Den er bevæbnet med en trefork, og med sine gule reptiløjne skuer den ondskabsfuldt på dem.

Heltene truer og forhandler med væsenet, som i sin underlegne position forsøger at dupere dem, men det er lidet virksomt. De finder ud af, at væsenet er sat til at bevogte stedet på dæmonfyrsten Bels ordre, og der er måske kommet en person tidligere forbi her (dvs. Urquant).

Stedet er Avernus nær Bels fæstning, som ligger ved Hærvejen, som fører til Blodkrigen, hvor djævle og dæmoner fra tidernes morgen har bekriget hinanden, om hvordan verden skal indrettes, da ifølge den lille dæmon, heltene snakker med, så hører der lovformelighed til ondskab, og ikke det kaos, som djævlene kæmper for, og når krigen en dag vindes (af dæmonerne, naturligvis), går verden til grunde.

Ude mod bjergene i den retning, som dæmonen peger i, er Den kuldrede heks’ hytte, og hun ved noget om, hvordan man kommer herfra. Så derfor drager heltene nu i den retning.

De rejser langs Blodets flod, som flyder tyk, rød og varm af blod, mens de leder efter et vadested, for den vældige flod er dyb og bred. De passerer nær Hærvejen, som er en stenbelagt vej, hvor der stikker fingre frem mellem af stenene. Under vejbelægningen står løftebrydere klemt sammen og holder stenene oppe, så man kan høre deres smertensskrig, når dæmonerne marcherer i krig, og tramper af sted på vejen.

Ude på deres højre side kan de se Bels titaniske fæstning, som knejser over de lokale bjerge, og som er et besynderligt sted, der på overfladen er kaotisk opbygget, men er underlagt en besynderlig orden, som det er svært at begribe, og det svir i øjnene og i sindet at kigge på stedet.

Til stadighed eksploderer ildkugler mod himlen, og sender bølger af hede mod heltene, der er omgivet af varme, svovlstinkende vinde. Det ujævne landskab gør det farligt at bevæge sig hurtigt af sted, og barden er nødt til at improvisere fodklæder af sin dyre kappe for ikke at få revet fødderne til blods på de mange splinter af vulkansk glas.

Efter nogle timers vandring, hvor himlen forbliver lige sort-rød oplyst nedefra, men intet bestemt sted fra, finder rejseselskabet et vadested. Det er nogle steder kun 30-40 dybt, andre steder en meter dybt, og det kan lige lade sig gøre for halvingen at vade gennem det med næsen over overfladen … i en flod af blod, der skyller varmt og rødt forbi, og i hvis overflade danner sig tavse, skrigende ansigter, der splintres mod klipperne i floden. På den anden side træder heltene i land, smurt ind i blod, der langsomt tørrer og samler svovlstinkende støv i sig, og blodbeskidte fortsætter de deres færd til Den kuldrede heks.

Grotten

I en grotte omgivet af et simpelt værn konfronterer de Den kuldrede heks, som er bevæbnet med en magisk kølle og vievand, og et lille sortiment af formularer, men snart lykkes det eventyrerne at tale hende til ro. Hun fortæller, at hun er fra Yderlandene, og at hun en dag besluttede sig for at udforske verden og brugte trolddom dertil, men på ulykkeligvis strandede hun i Baator. Hun fortæller, at hun har sendt Urquant til Kraniesøjlen, som er løgnagtige vismænd, der kan fortælle ham, hvordan man kan slippe derfra. Hun advarer desuden imod, at man stoler på nogen som helst, inkluderende hende, her i Avernus.

Herefter drager heltene til Kraniesøjlen for at få oplysninger om, hvordan de kan komme derfra, og mon ikke de støder på Urquant der?

Afslutningsvis

Planescape er en anderledes oplevelse. I lighed med Spelljammer er udforskningen mødet med det umulige, og med verdener, der er langt større end rummene i en dungeon. Man udforsker hele verdener, som i deres eksistens er mysterier, og som er udfordringer at overleve. Det er steder, hvor selve rejsen er oplevelsen, for der er så forunderlige ting at opleve undervejs.

Der er meget mere læsestof, og der dukker flere små plotelementer op, som spillerne kan have svært ved at fange, fordi de eksisterer på sidelinjen, og som egentlig bedst formidles med cutscener, for der er tale om viden, som karaktererne ikke forventes at samle op, men som er værd for spillerne at få med til at skabe en mere afrundet spiloplevelse.

Det kan hænde, at jeg derfor krydsklipper undervejs i scenariet næste gang.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, D&D Next, Efterspilsrapport, Planescape, Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

14 svar til [Planescape] Well of Worlds – første episode

  1. Sirus Andersen siger:

    Fedt nok. Jeg har altid været fascineret af Planescape, og læste en masse om det i teenageårene. Det tætteste min gruppe er kommet på rent faktisk at spille det, var i form af et enkelt eventyr fra Well of Worlds, som blev brugt i en kampagne for over 10 år siden.

    Det er fedt at høre om jeres eventyr, samt refleksionerne over de settings I kaster jer over. Jeg er særligt glad for refleksionerne over formidlingen af “setting”, som har sat en række ting i perspektiv for mig.

  2. johsbusted siger:

    Det er virkelig interessant at høre om Planescape. Manner den er gakket.

  3. Thais Munk siger:

    Superfedt med Planescape! Spændende med skildringen af Blodkrigen, for den er noget anderledes end da jeg læste om den. Så jeg glæder mig til at læse mere🙂

    Hvad udgave af D&D kører I med? Og hvor højt level er karaktererne?

  4. johsbusted siger:

    Ja, hvad er det der D&D next?

  5. Thais Munk siger:

    Ja, så kan jeg da nærmest besvare mit eget spørgsmål. D&D Next er (mere eller mindre) femte udgave af Dungeons & Dragons. Morten ved med garanti meget mere om det end mig, men det er den ultrakorte version🙂

  6. Morten Greis siger:

    @Sirus: Det er en fornøjelse at høre🙂
    Kan du huske hvilket scenarie I spillede?

    @Johs & Thais:
    Jeps, Planescape er gakket, men det holder, da settingen tager sig selv seriøst.

    Vi spiller level 5-karakterer, og det er seneste beta-test version, vi anvender. Vi opdaterer generelt til seneste version ved scenariestart.

    D&D Next er betegnelsen for den kommende version af Dungeons & Dragons. Til at begynde med har systemet båret betegnelsen “Next” frem for “5th edition”, men “5th edition”-betegnelsen er begyndt at snige sig ind her og der.

    D&D Next et forsøg på at relancere D&D efter misæren med 4. udgaven. D&D 4th edition lider under, at det er rigtig godt til at gøre det, det gør, men det, det gør, er ikke det, som mange D&D-spillere vil. D&D 4th er godt til at simulere MMO-spillenes kampe, og det er godt til at give alle spillerne en masse at gøre i kampene. Ulempen er, at alles evner er flettet ind i bestemt ramme, som kun handler om disse tunge kampe, hvor mange evner handler om at skubbe fjender et vist antal felter.
    Som spilleder endte jeg med at bruge mere tid på at forberede kampe end scenarie, og vores spilaftener endte hurtigt med formlen ½ times spil, 2 timers kamp, ½ times spil, 2 timers kamp.

    Mange rollespillere kunne ikke lide det, og de gik enten til Pathfinder eller fastholdt deres foretrukne version af D&D – 1st, 2nd eller 3.5 – og det var vist med til at give OSR-bølgen luft under vingerne (Old School Renaissance).
    Med D&D Next prøver man at udvikle et system, som designmæssigt er moderne, men som appellerer blandt andet til OSR-spillerne. Et signal var, at man brugte scenariet Caves of Chaos fra B2 Keep on the Borderlands som spiltest-scenarie. Det er meget old school (og sjovt).

    Hvad er så D&D Next?
    Well, min oplevelse er meget, at det er en strømlignet udgave af AD&D 2nd, og det skal forstås positivt.
    Med 3rd edition blev mange af knuderne i D&D rettet ud. Det besværlige THAC0-system blev dumpet, de mærkelige saving throws og ideen med at rulle lavere end ens stats for at klare skill checks blev alle rettet til. Skæve XP-tabeller og separate tabeller for de seks stats og mange andre ujævnheder blev ensrettet, og det var godt.
    I stedet kom et teknisk system med mange tandhjul, som kørte sammen og lavede mange fine maskiner, som det var sjovt at lege med på papiret som puslespil. Ulempen blev et system, der virkeligt belønnede “System Mastery”, hvor dem, der havde regnet på deres karakterer, kunne så meget mere.
    Ulempen var det administrative. Jeg tabte hurtigt lysten til at håndtere systemet efter level 10.

    Så min indledende oplevelser med Next/5th er, at jeg har strømligningen, som 3rd indførte, men et systemteknisk lettere system. En del af systemet trækker på erfaringerne fra 4th ed, men uden at være 4th ed.
    I 4th ed tog man skridtet fuldt ud med at anvende modifiers fra alle seks evnetal alskens handlinger, hvor det endnu i 3rd havde været begrænset. Således i 3rd var der tre saving throws baseret på tre evner. I 4th var tre saving throws men baseret på seks evner, og i 5th ruller man et af sine seks evnetal ud fra, hvad der er relevant.
    Tilsvarende er der ikke en stødt progression i “plusser” i systemet (som i 3rd og 4th). Det vil sige, at karakterernes angrebsbonusser f.eks. ikke stiger i et væk, men kun gør det for krigere. Det giver en langt fladere opbygning, og det gør det lettere at håndtere. En anden vigtig ting er, at i foregående versioner (3. og 4.) var magiske ting en del af spillets økonomi. En karakter skulle have X magiske ting for at kunne fungere. En krigers angrebsbonus havde brug for at have magiske våben for at være balanceret over for fjenderne. I den nye version er magiske skatte ikke længere en del af regnestykket, og de er derfor forunderlige magiske skatte og ikke nødvendigt grej for at kunne klare sig. For os betyder det konkret, at vi har en 5. level gruppe, som ikke besidder nogle magiske ting overhovedet!

    Der er umiddelbart langt færre “tandhjul” og ting, som går i samspil, og det gør det langt hurtigere at lave karakterer og kræver mindre “System Mastery”, og umiddelbart er det hurtigere og lettere at bruge. Der er desuden nogle tanker om, at der kommer en del variant-regler med særligt i Dungeon Masters Guide, så det bliver et langt mere modulært regelsystem, som man kan tilpasse sin foretrukne spilstil.
    Behovet for figurer, som er nødvendigt i 4th, og meget praktisk i 3rd, når man bruger AoO-regler flittigt er borte i Next.

    Jeg er spændt på det endelige resultat, men mit foreløbige indtryk er positivt (der er detaljer, som vi i spilgruppen ikke er glade for, men kernen fungerer).
    Jeg forestiller mig, at jeg blandt andet kan køre meget af mit gamle spilmateriale uden det store konverteringsbesvær, hvilket jeg ikke har haft lyst til med 3. udgaven, og som jeg brugte for megen tid med i 4. udgaven.

  7. johsbusted siger:

    Tak for gennemgangen af de forskellige D&D-systemer.

  8. Sirus Andersen siger:

    Hvis min hukommelse ikke tager meget fejl, spillede vi det samme som jer, det med uglebjørnen.

  9. Morten Greis siger:

    Aha!
    Fik I spillet mere end det ene scenarie?

  10. Sirus Andersen siger:

    Nej, det gjorde vi faktisk ikke. Det var introscenariet til en flereårig kampagne.

    Skal I spille Council of Wyrms på et tidspunkt? kom pludelig i tanke om den setting, af en eller anden grund.

  11. Morten Greis siger:

    Har ikke nogen planer om det. Det er ikke en kampagne, som jeg er i besiddelse af.

  12. Johs siger:

    Sirus, hvad er plottet i Council of Wyrms?

  13. Morten Greis siger:

    Jeg har ikke selv læst CoW, men som jeg husker det fra Dragon Magazine-artiklerne, så er CoW en “lille” setting til D&D (lille fordi der ikke kom meget mere end grundæsken til spillet).

    I CoW spiller man drager, og det handler om dragesamfund, og de bånd, som drager knytter til mennesker, elvere og så videre, og hvordan de indgår i næe forbindelser, drageryttere og drager imellem.

  14. Pingback: [Planescape] Doors to the Unknown – Thuldanins miner | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s