[Planescape] Dead Gods – Skønhedens røvere

Hvem er skønhedens røvere? Hvordan stjæler de ynderne? Hvorfor gør de det? Hvad skal det alt sammen føre til?

Svarene på de spørgsmål og mange flere vil du finde i Historien om døde guder! 

Inden da var der en masse forberedende læsning, samt implementeringen af Planescape-universet. I to foregående scenarier er gruppen rejst gennem de ydre planer til Sigil og siden lært om livet i Sigil, og karaktererne er derfor ikke helt uerfarne når det gælder planescape-universet, selvom der er tonsvis af ting, vi ikke har kigget på endnu. To hovedelementer er De ydre planer og Faktionerne, som er to elementer at udforske, men udforskningen af faktionerne skal egentlig foregå indefra – og det er derfor spillerguiden til Planescape antager, at karaktererne allerede er i planescape-universet og har valgt faktion – og vi medregner nu det skridt i vores spil. Hver karakter skal have en faktion.

Med udgangspunkt i Player’s Guide og i Factol’s Manifesto (som er den store sourcebook om factions) indledte vi derfor aftenens spil med, at der skulle vælges faction, og derefter finde en eller anden måde at udtrykke deres særlige evner i D&D 5th beta-reglerne. Vi endte med:

  • Tiefling Paladin of the Believers of the Source – “Vi bærer alle kimen til guddommelighed – også du kan blive guddommelig”
  • Kendar Rogue of the Society of Sensation – “Vores erkendelse af universet kommer gennem sansningen af dets mange aspekter”
  • Human Bard of the Sign of One – “Universet eksisterer, fordi det har mig i centrum”

og den fjerde karakter var ikke til stede, så den er ikke fastlagt endnu.

Faktionerne viste sig at være ret sjove at have med i spil, da de gav spillerne et “filter” for deres karakterers holdninger og tilgange til alskens situationer, og det satte nogle ret sjove dialogere i gang, både internt og med diverse NPC’ere. Planescapes tilgang med at være et “mindscape”, hvor universet er underlagt folks forestillinger giver en ret sjov legitimering af folks holdninger, fordi bag alt det filosofiske ordkløveri er det faktum (i denne setting), at de overbevisning bliver til virkelighed.

Scenariet begynder

Cynosure,_il_circo_errante_di_Pandemonium_by_Tony_Diterlizzi-2631_(1997-10)_WOTC_TSR_AD&D_2ed_Planescape_Adventure_-_Dead_GodsI første runde af Dead Gods begynder det med heltenes reaktion på et skrig i natten, som straks får dem op af stolen og ud på gaden for at efterforske – scenariet dikterer dette, og spillerne ved, at det forventes af dem, så de følger pænt med – og her møder de en ung mand, der er blevet røvet for sin skønhed. Snart efter dukker en kvinde op og fortæller samme historie. Hun forklarer, at nogle fæle øglefolk (khaasta) står bag. De har en fortryllet stav (the uglystick, som spillerne hurtigt døbte den), som de bruger til at stjæle folks skønhed med. De beder heltene hjælpe.

I lighed med sidste scenarie, The Eternal Boundary, er det nu meningen, at karaktererne skal vade rundt i Lower Ward ventende på, at der sker noget. Der er nogle mindre encounters med en flok ‘Hardheads’, dvs harmonium-soldater, der selv leder efter skønhedstyvene, og en flok fulde ‘Takers’ (0. level The Fated), som vil rage nogle penge til sig til endnu en omgang. Mødet bliver ganske underholdende, idet spillerne betragter dem gennem deres karakterers faktioners holdninger, så kendaren er meget villig til at give dem penge, hvis det går til noget, der ikke er blevet smagt, og paladinen mener, at de ikke realiserer deres potentiale ordentligt, hvis de ikke gør mere for at få pengene.

Sent på natten finder selskabet den obligatoriske bevidstløse person, som kan pege heltene i retning af ransmændene. De følger sporet, og omme i en smal gyde står en stor bande khaasta. Nogle kamprunder senere ligger monstrene døde, og heltene har nogle flænger. Tre af monstrene stak af via en portal, så bandens leder og tryllestaven er endnu uden for rækkevidde.

Med søvntrolddom fik heltene et par monstre til at falde i søvn, og en af dem forhøres via en Charm Person-formular (scenarie-oplægget antager, at man tvinger eller torterer oplysninger ud af den modvillige khaasta, men trolddom gør tingene langt lettere). Den fortryllede Khaasta fortæller, at de holder til i Naphraks nær byen Crux, som er på træet Yggdrasil, som de ankommer til via porten, som bringer dem til Outlands, hvorfra de vandrer til Nornernes rige. De stjæler skønhed fra folk og hælder det på flaske og sælger dem dyrt – og man kan få sin tabte skønhed igen med en vilkårlig flaske.

Imidlertid kender monstret ikke til portnøglen, så heltene må først ud og opstøve den. Dette er et af de scenarier, hvor jagten på portnøglen ikke i sig selv er en del af eventyret (i stedet fungerer porten, som skurkens mulighed for at stikke af fra heltene, og det foregik helt naturligt i denne kamp – ingen fuskede terningkast eller andre kedelige tricks for at skurken kunne slippe af sted).

Lidt benarbejde resulterer i, at nøglen identificeres som værende en fjer fra en Sølv-arkadisk duehøg, og sådanne er dyre og sjældne. Så inden heltene køber en, beslutter de sig for at finde en sponsor, så sagen ikke opklares med penge fra egen lomme.

Bemærkninger

Dead Gods rummer to scenarier, som man kan flette sammen, så spillerne skiftevis følger den ene sag og den anden sag. I den ene tråd, der skal de indhente oplysninger om en gruppes mærkelige gøren og laden – hvor det viser sig, at der ikke er noget at lære endnu – og i den anden skal de vade rundt i Lower Ward, indtil der sker noget.

Begge oplæg har vi lige haft gennemspillet samlet i en tråd i Eternal Boundary, hvor heltene vadede rundt i Lower Ward ventende på at noget skete, og derefter konstaterede de, at der ikke rigtig var noget at lære. Af den grund forekom det valgte forløb mig den mindste af to onder, selvom den anbefalede vej rundt er den anden.

Heltene er heldigvis kommet godt fra start, og næste gang er jagten på Khaasta’erne, og der vil vi så konstatere den tredje lighed med Eternal Boundary.

Faktioner

Faktionerne er en sjov del af planescape-universet, og fra at have dem, som noget eksternt, som spillerne interagerer med gennem NPC’ere, så er de nu blevet til en del af spillernes karakterer, og spillerne kan af den vej hjælpe til med at bringe faktionerne og deres filosofiske særheder i spil. Faktionerne er dog nok stadig bedst til hjemmeskrevne spil frem for købekampagner, da man her i større omfang kan flette dem ind i spillet end ellers.

Sigil og Exploration

Planescape er næsten for stort og for fantastisk til kampagnespil med store plots og andet godt. Byen Sigil er fyldt med vidundere og umuligheder på meget lidt plads, men der er ikke tid til at spille alle disse fantastiske ting og også spille plottet. Jagten på en specialist, der besidder kendskab til porte og deres nøgler, og jagten på nøglen behøver ikke at være et selvstændigt eventyr, men turen rundt til de forskellige dele af byen havde været tiden værd. Tid vi ikke har, hvis vi både skal følge scenariets tråd, og jeg ikke skal til at forberede en masse ekstra.

Jeg håber lidt, at vi i de kommende dele kan bedre smelte det fantastiske og umulige sammen med handlingen, da underne kommer til at være mindre koncentrerede på den næste strækning, men ikke mindre underfulde.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, D&D Next, Kampagnedesign, OldSkool, Planescape, Rollespil, Rollespilartikler og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til [Planescape] Dead Gods – Skønhedens røvere

  1. Erik Warming siger:

    Fraktionerne er et af mine yndlings emelemeter fra planescape, samt usynlige portaler og tilhørende nøgler.

    At finde en sponsere til at gå på eventyr for?? Fed ide, tror ikke jeg rigtigt har stødt på det tidligere.

    Kommentar til Sigil og Exploration: Det er rigtigt at man kunne fortabe sig oplevelsen at gå gennem en af Sigils hovedgader og ikke komme videre i plottet. Personligt ville jeg finde en håndfuld billeder af Sigil og dens wards og vise dem på en tablet så spillerene kunne kigge på dem, få miljø fornemmelsen og stadig ha tankerne på plottet

    Fx http://static.wix.com/media/ba5e7f85f0dba8ed074aa276f6af0ee4.wix_mp

  2. ludofex siger:

    Lucinius er vel sponsor for alle eventyrere i Hinterlandet. Men det er sandt at det kunne også være sjovt at tænke sponsor i mere moderne forstand: “Dette party røver og plyndrer på vegne af ‘Hertug Lacar – Din garanti for et stabilt styre'”.

    I det konkrete tilfælde handelde det dog om at det pludseligt begyndte at blive dyrt at finde portaler og nøgler, og det gav ikke rigtigt mening at vi bare skulle gøre det ‘bare fordi’. Vi havde allerede strukket os ved at gå i gang med at opklare og risikerer liv og lemmer ‘bare fordi’. At vi også skulle ofre penge virkede ikke rimeligt.🙂

  3. ludofex siger:

    Faktionerne virker bestemt godt. Jeg tror en af de ting der gør at de virker så fint – sammenlignet med mange andre 90’er splats – er at Planescape rimeliggør at de er så overdrevne. Tit kan den slags splat virke urealistisk flade, men i Planescape giver det mening at man er lidt fanatisk i sine holdninger, når selve virkeligheden kan blive ændret af dem. og omvendt virker det fprnuftigt at de virker lidt som sportshold man holder med efter humør, fordi det giver meningen at man skal være mange der hepper i flok for at det batter.

  4. Morten Greis siger:

    Ideen med at indhente sponsorer til ekspeditioner er ikke videre brugt i rollespil / D&D, og der er bestemt nogle ret sjove potentialer i det.
    Du kan dog finde antydninger af det i Færgelejet til Hinterlandet – men forskudt, hvor I som spillere beslutter jer for, hvilken købmand I vil bruge til at hyre jeres karakterer til en ekspedition.

  5. Morten Greis siger:

    Lige præcis, og det er nok en grundene til at jeg holder så meget af Planescape, at den i fiktionen legitimerer både faktionernes eksistens og gruppedynamik, og så det at medlemsskabet giver særlige kræfter.

  6. ludofex siger:

    Nu du nævner Færgelejet, så kommer jeg til at tænke på en af mine yndlings Fighting Fantasy bøger, Scorpion Swamp (Jeg siger FF fordi jeg ikke mener den blev oversat til dansk). Det er en af de få FF hvor man kan gå baglæns, og hvor man netop også vælge en af tre sponsorer at som man går ud i sumpen for.

  7. Morten Greis siger:

    Den lyder interessant. Jeg har lidt planer om at dykke ned i S&T og evt FF for at hente lidt 80’er-stemning til noget af Hinterlandet.

  8. Pingback: [Planescape] Dead Gods – Jagten på skønhed | Stemmen fra ådalen

  9. Jeg har altid været pjattet med Planescape, selv om da det kom frem snuste jeg meget lidt til det og var endnu ikke 20år så noget var måske stadig ud over forstand! Men Mange af mine historier siden hen har været præget af planes osv.

    Mht sponsor så brugte jeg det faktisk selv sidste gang jeg var spiller, min karakter foreslog simpelthen “hey, vi er strandet på denne her planet uden et formål. Du lader til at vide en del om os, hvor vi kommer fra og hvor vi er. Ansæt os, så har vi et formål med at blive her.” lidt forkortet version😉

    Så det bliver spændende hvordan det udarter sig. Lyder meget spændende med jeres tur i planescape her.. er selv igang med at kigge omkring efter et brugt box sæt da jeg aldrig fik fat i det dengang det udkom.

  10. Morten Greis siger:

    Hej Michael,

    Tak for kommentaren og historien. Planescape er en super fascinerende setting, og den er spændende at spille i. Et grundsæt til Planescape burde være nogenlunde til at finde, hvis du prøver f.eks. brugtrollespil.dk eller dværgekisten.🙂

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s