Danmarks første brætspilscafe åbner i dag

10373957_703660099747655_4703772913448066774_nKøbenhavns første brætspilscafe, Danmarks første brætspilscafe, en af europas største brætspilscafeer åbner i dag. I dag åbner Bastard Café.

Brætspilscafeer kan man finde i London, Oxford, Paris, Berlin, Stockholm – men i dag får Danmark et værdigt bud, når Bastard Café slår dørene op inde i Huset i magstræde, hvor de gør det i spændende brætspil og god kaffe.

Bastard Café begyndte for flere år tilbage som et privat arrangement i en lejlighed på Nørrebro, hvor brætspillere og brætspilsentusiaster mødtes for at spille alskens former for brætspil – og det var sjovt. Efter et års tid med popup-arrangementer rundt omkring i København har Bastard Café taget springet fuldt ud og åbner nu dagligt på en fast adresse i hjertet af København. For brætspillere og kaffedrikkere bliver det fantastisk.

I rummelige lokaler kan man nu dagligt mødes til et langt, tænksomt spil, til et hurtigt lille spil, mens man venter på biografen eller teatret, eller bare mødes til en kop velbrygget kaffe, da kaffe også er en af de ting, som Bastard Café har specialiseret sig i.

En cafe med et kæmpe sortiment

10387616_10152346909042016_9105595328813666917_n

Her er f.eks. de seneste anskaffelser fra spilmessen Spiel i Essen, som er verdens største spilmesse, hvor forlag, designere og forhandlere fra alle mulige og umulige steder dukker op.

Bastard Café har et brætspilsudvalg, der i sandhed er imponerende. Bygget op af nyklassikere og nye kendte titler og suppleret med sjældne, eksotiske eller svært tilgængelige spil, som er anskaffet på spilmesser rundt om i verden, fra små, obskure forlag og andre sjove steder. Sortimentet er enormt og få kender alle spillene, men cafeen stiller spilguruer til rådighed til at forklare regler og præsentere spil.

Hele udvalget kan ses her.

Åbningstiderne

Bastard Café har åbent søndag til torsdag kl. 12 til 24, og fredag-lørdag kl. 12-02 – så kig forbi og spil noget gammelt, prøv noget nyt og bliv udfordret af noget, du ikke har prøvet før. Det er i Huset i Magstræde.

Læs mere om Bastard Café på cafeens hjemmeside eller besøg dem på facebook. Held og lykke til Morten og Bo med deres café.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Brætspil, Rollespil og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s