[Hinterlandet] N5 Under Illefarn – Nekromantikeren

Vi spiller oldschool AD&D med reglerne fra Hinterlandet, og vi er godt i gang med N5 Under Illefarn (1987), som er det første Forgotten Realms modul. Efter de indledende tre missioner er vi nu nået til udforskningen af selve Illefarn.

Forløbet

Gruppen fik efter anden mission foræret et kort. Uheldigvis er kortet blevet forlagt og efter alle fire havde gennemsøgt deres stakke af papirer, måtte vi konstatere at kortet var forsvundet igen. Kortet anviser forskellige indgange til Illefarn, hvoraf gruppen kun kender den ene.

Gruppen fik efter anden mission foræret et kort. Uheldigvis er kortet blevet forlagt og efter alle fire havde gennemsøgt deres stakke af papirer, måtte vi konstatere at kortet var forsvundet igen. Kortet anviser forskellige indgange til Illefarn, hvoraf gruppen kun kender den ene.

Den første udforskning af Illefarn er begyndt. Efter sidste spilgang, hvor tredje mission blev gennemført, og indledningen til hovedmissionen blev påbegyndt, satte vi rigtig gang i historien i denne omgang. Efter en opsummering af forholdene – at jordrystelser havde fået en giftig kilde til at forurene landet og havde blotlagt en indgang til Illefarn – foretog heltene deres sidste gerninger inden afgang i form af forskellige gøremål: to gik til alkymisten for at erhverve trylledrikke og prøve at smage på hans eksperimenter, som resulterede i vildtvoksende hårvækst (efter tre døgn ender det med 43m hår), og en midlertidig fremvækst af drageskæl på dværgen, hvilket vakte dragemagikerens interesse. Den tredje opsøgte Ceres-kulten og opnåede de udødeliges gunst, og den fjerde besøgte fæstningens garnison og fik ekstra forsyninger med af kokken.

Færden ud til dværgenes underjordiske rige, tabt og forladt, gik gennem velkendt terræn (samme rute som i tredje mission, men nu akkompagneret af elverkongens budbringer, så jeg skippede rejsesekvensen), og snart er selskabet fremme ved elvernes lejr, som de har lagt i udkanten af deres skov nær den blotlagte indgang.

Udforskningen begynder

Indgangen fører selskabet ind i store haller af tydeligt dværgehåndværk, men de er forladte. Der er tydelige tegn på ælde, men også på orkers tilstedeværelse. Overalt ses sporene af deres grafitti. Mens selskabet udforsker rummene støder de på en fælde i form af en bevægelig mur, som knuser alting mellem sig og væggen, men tiden har gjort fælden harmløs. Andet steds finder selskabet liget af en ork, hvis ånd nekromantikeren fremmaner og ved at skænke ånden blod (koster fem livspoint pr. spørgsmål; første gang snitter nekromantikeren i hinterlændingen for at få blodet – det er en skummel praksis de har, da nekromantikeren skal bruge frisk blod til et par af sine formularer, så de kræver, der snittes i folk), lokker de svar ud af orken, men til sidst bliver de trætte af at give den blod og torterer ånden i stedet for at få svar.

Goblinerne

Her er skatte, konstaterer de efter snakken med orkens ånd, så der er en god grund til at udforske hulerne, men mens de bevæger sig rundt i den vestlige sektor, hører de støj af gobliner ude mod øst, og efter at have ramt blindgyder, går gruppen over i den østlige sektor, hvor de nærmest prompte aktiverer en ældgammel armbrøstfælde, som fylder dem bolte og de mister en bunke livspoint. Støjen lokker goblinerne i området til, og gruppen haster gennem de næste rum, hvor et rummer liget af en ork knust af en faldende sten-fælde og andre er tomme, da selskabet pludselig render ind i en anden flok gobliner. I første runde forsøger nekromantikeren at true goblinerne men uden held og imens kaster resten af gruppen sig i kamp med dem, og der fældes to gobliner. I den efterfølgende runde truer nekromantikeren goblinerne igen men nu med udgangspunkt i hans rejsefællers blodtørst, og goblinerne lader sig true og indstiller kampen, mens nekromantikeren beordrer resten af selskabet til at holde igen (blandt andet under påskud om at dværgen er ramt af blodtørst, som kun guld kan standse, rasler med en pung med guld). Da goblinerne giver sig, indstiller resten af gruppen deres angreb (initiativmæssigt kommer parlay-handlingen før udfaldshandlingerne). De intimiderede gobliner snakker om, at det er “Nekromantikeren og hans håndlangere”. De har været besynderligt hurtige til at identificere magikeren og sætte ham i spidsen for selskabet. De fører gruppen af korridorer og op af en trappe og videre af nye gange, da de runder et hjørne og både gruppen og goblinerne står ansigt til ansigt med en ogre og tre orker. Goblinerne lader til at kende de fire monstre, men ser ikke ud til at have ventet deres tilstedeværelse. Gruppen forsøger at intimidere ogren og orkerne, men uden held og det kommer til en kort kamp, som efter tre kamprunder er afsluttet – og imens er de fem gobliner flygtet.

Kast et hoved, lån en tunge

Selskabet beslutter sig for at fortsætte af korridoren i håbet om, at de er nær det mål, som goblinerne førte dem imod. Inden de fortsætter skærer nekromantikeren hovedet af ogren og flår tungen ud af den. Længere fremme kommer de til en dør, som hinterlændingen kan afsløre, at der er en del støj fra. Lyden af ildsteder og talrige gobliner. Efter lidt snak og planlægning flår selskabet døren op og overraskes over mængden af monstre. 20 gobliner, seks orker og en ogre. Langt mere end de havde planer om, men forhandles det skal der – så nekromantikeren kaster ogre-hovedet ind mellem monstrene og anvender derefter sin trolddom “Med lånt tunge”, hvor han propper ogre-tungen ind i munden og bruger sin trolddom til at lyve med ogre-tungen. Han forsøger at true dem til at føre selskabet til monstrenes skatte, men de monstrene er ikke helt overbeviste, men de indvilliger i at lade selskabet gå uskadte derfra – så selvom gruppen ikke opnåede hvad, de helst ville, så slap de dog helskindet derfra.

Herefter beslutter gruppen sig for at forlader Illefarns miner i denne omgang, da særlige nekromantikeren har brændt mange formularer af, og han har taget en del tæsk, blandt andet af ogren og orkerne, som også bemærkede at “Det er Nekromantikeren!”. På vej ud hører gruppen støj af gobliner, men de undgår yderligere møder. Uden for hulerne får gruppen deres eventyrpoint for udforskningen af rummene og for mødet med de to fælder.

Bemærkninger

Illefarns miner er store og labyrintiske. Det er sammenlignet med de fleste andre dungeons, vi har spillet, et af de største hulesystemer, men samtidig med også et noget anderledes hulesystem i sin opbygning. Da vi stadig er midt i scenariet, vil jeg ikke komme mere ind på hulerne i denne omgang.

Encounters – kamp og forhandlinger i et

Til gengæld var det sjovt med møderne med gobliner, orker og ogres, for i alle tre encounters var der forhandlinger og snak med monstrene. I det første møde blev kampen afbrudt og afsluttet med forhandlinger, i det andet encounter forsøgtes forhandlinger, men det endte i kamp, og i tredje encounter forblev det ved snakken fra begge parter, da ingen af dem rigtig turde kaste sig ud i kamp med de andre. Spillerne fik desuden via nekromantikerens magi skabt et fjerde møde, som var med den afdøde orks ånd.

Stemningsskabende trolddom

Troldfolkenes magi var med til at skabe en del af spillets stemning fra dragemagikerens flænsetrolddom, som flåede et par orker i småstykker til nekromantikerens åndemanen og løgne-formular, som kræver en tunge, man propper i munden. Formularerne i Hinterlandet har jeg generelt forsøgt at gøre alsidige, mere eller mindre bizarre eller klamme at anvende og rige på stemningsmateriale, så nekromantikerens ene formular faktisk trækker en del af ofrets sjæl ud af dennes legeme, og dragemagikeren bruger en elverformular, som gør det potentielt muligt at sætte ild til træ (det blev forsøgt med ogrens kølle, men den tykhudede ogre modstod både antændingstrolddommen og flænseformularen, som flåede de to orker i stumper).

Netop fordi de ekstra stemningsdetaljer omkring tolddommen er med til at skabe stemning i spillet, da der er noget at arbejde med.

Vi fortsætter inden længe udforskningen af N5 Under Illefarn. Følg Hinterlandet via dens facebookgruppe, hvor vi udvikler scenarier og regler og laver andet godt. Følg bloggen via dens facebookside, hvis du vil orienteres om nye indlæg.

Advertisements

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Hinterlandet, Hjemmebrygget D&D basic 5th, OldSkool, Rollespil, Temple of Elemental Evil og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til [Hinterlandet] N5 Under Illefarn – Nekromantikeren

  1. Pingback: [Hinterlandet] Under Illefarn – dværgekongen | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s