Status over mine kickstartere – vinteren 2014

Jeg har ikke brugt penge på kickstarter i længere tid. I stedet har jeg spillet The Waiting Game og ventet på de seneste projekter skulle komme i hus.

I oktober dukkede Wok Starz op som en behagelig overraskelse. Jeg havde ikke selv foretaget støtten til spillet, men var gået med i en gruppebestilling, og halvt om halvt glemt det, da jeg ikke hørte noget om spillet og ikke selv ledte efter nyhedsbrevene. Nu er det her, og jeg har fået mit eksemplar. Nu kan det spilles igen.

Jeg venter stadig på Alas Vegas, som jeg næsten havde opgivet at få, men forfatteren bliver ved med at udsende opdateringer, så der sker faktisk noget, og måske udkommer det også en dag. Det får se. Imellemtiden er forfatteren gået sammen med andre om at kickstarte Paranoia her i 30-året for dets første udgivelse. Det har jeg ikke tænkt mig at støtte – har rigeligt med bøger til dette vidunderlige rollespil – og jeg er lettere skeptisk over for en ny version med et helt nyt regelsæt, som ikke er spiltestet, og som synes mere fancy end godt er. Blandt de gode nyheder er, at forfatteren har allieret sig med en anden forfatter, der også er stærkt forsinket, og de har planlagt at forære backerne en kopi af hinandens rollespil, så der er et bonus pdf-rollespil som plaster på såret. Det er en god ting.

9019daca3f90b65d3e3bbd6622608623_largeImellemtiden er The Clay That Awoke endelig dukket op – som pdf-fil. Den trykte bog ankommer forhåbentlig snart. Forfatteren gik i flyverskjul omkring juli-august, da hans spil ikke var klart, men samtidig med var han ikke meget for at fortælle os det, og han valgte at tie stille frem for at fortælle os om udsættelserne. En høflig mail fik ham dog til at respondere og afsløre, at han fortsat var i live.

Jeg venter også på figurerne fra Bones II, men det er også først omkring nu de skal udkomme, og jeg har ikke fulgt så meget med, da jeg ikke selv får nyhedsbrevene, men er gået sammen med andre om at få figurerne. I det mindste er figurerne fra Bones I udkommet, så folkene bagved kan sagtens finde ud af det.

Jeg venter også på brætspillet Fief – France 1429, som nu er et halvt år forsinket, men måske når det frem inden jul? Undskyldningerne er mest af alt, at designeren er perfektionist, og det tager tid at lave de superdetaljerede luksusbrikker, som er en del af spillet. Til gengæld er reglerne tilgængelige, også til de mange udvidelser, så spillet findes mere eller mindre. Nu mangler det bare at komme i mål. Heldigvis er det første containerskib med eksemplarer på vej til USA, og nu venter bare sendingen til Europa. Det er lige om lidt. Forhåbentlig.

BurningSuns_wallpaper_ActionexplorationSidst venter jeg på Burning Suns, som desværre ikke formåede at holde sin egen deadline, men ting trækker ud, og det særligt, når der skal produceres et væld af specialiserede figurer, og udgiver ikke har et forlag med en masse erfaring på området i ryggen. Det er forståeligt, og vi bliver løbende holdt orienteret om udviklingen. Forhåbentlig en gang til foråret foreligger spillet.

Alle mine andre kickstartere er kommet succesfuldt i mål, og jeg hører stadig fra nogle af dem. På Small World 2 arbejder de ivrigt med at få deres mega-luksusversion gjort færdig, og det er et imponerende værk, men heldigvis ikke noget, som jeg venter på. Numenera udgiver stadig pdf’er til backerne fra de mange stretchgoals, der blev nået, og der er opstået en hel del liv omkring rollespillet, som netop nu kører en ekstraordinær kickstarter, og dets søster The Strange. Nu snakkes der om at udgive reglerne som et selvstændigt produkt til foråret.

Nu hvor der faktisk er ved at være gevinst på mine investeringer, kan det være, at jeg vil støtte nye projekter.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Brætspil, Kickstarter, Rollespil og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Status over mine kickstartere – vinteren 2014

  1. Pingback: Kickstarterstatus vinter 2014 – brætspil | Spil og Spilopper

  2. Kjetil siger:

    The Strange KS’en er ferdig for lengst og har levert en del allerede, det de har Kickstarter på er et boxed set av numenera for å lokke til seg flere Europeiske backere🙂

  3. Morten Greis siger:

    Jeg er klar over, at The Strange er udkommet samt en masse ekstra tillæg dertil🙂
    Det jeg synes er mest interessant, er selve universal-reglerne, da jeg synes at settingen i Numenera er meget kedelig, og The Strange har heller ikke appelleret til mig.

  4. Pingback: Kickstarter – Status vinteren 2015 | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s