I en verden uden healing

healing 1Nogle gange er det de små ting, vi tager for givet, som kan forandre vores verden drastisk. En verden uden heste ville på mange områder se voldsomt anderledes ud, end den vi kender nu, og det samme ville gøre sig gældende for en verden uden healing. For at skabe alternative verdener i spil og fiktion, kan det være givtigt at tage sådanne oplagte ting og fjerne dem og så udtænke, hvorledes verdenen så ville være.

Vi er vant til at sår, skrammer og skader kan helbredes på få øjeblikke, hvis en klerik er i nærheden, og både ude på landet og i storbyer er der sjældent lang ventetid eller lang vej til en healer. Kun i katastrofale situationer, hvor mange skades samtidigt, eller hvor skaderne er umiddelbart dødbringende, oplever vi en egentlig mangel på healing. Men prøv at forestille en verden, hvor man ikke kan gå ned til det lokale tempel eller ringe efter en klerik og få healet for eksempel skaderne fra en bilulykke.

I en sådan verden ville dødeligheden være langt højere. Mange ville ikke kunne få den sårpleje, som ville være nødvendig for at kunne overleve et banesår, og selvom hvis man overlevede ville det tage dage eller mere førend såret blev lægt. Kun fra beretninger om folk, der kommer til skade, mens de trekker i ørkener eller skove, hører vi egentlig om skader, hvor deres sår læges langsomt, og hvor de med skaderne må kæmpe sig tilbage til nærmeste samfund og tempel. Fra deres erfaringer ved vi også, at sår der læges langsomt kan medføre ar og skamferinger, og der er risiko for, at der kan gå betændelse i sårene.

Mange vil nok tænke, at hvordan pokker skulle det kunne lade sig gøre for mennesker at overleve og samfund vokse frem, hvis sår læger langsomt, efterlader ar og varige skader, kan gå i betændelse og være umuligt at overleve banesår. Ikke desto mindre er det muligt, for et hurtigt blik på dyreverdenen viser os, at vi ikke er de eneste her på jordkloden, der overlever. Et samfund uden healing ville være muligt, men det ville også være en udfordring, der ville kræve en helt anden indretning af samfundet.

Jeg forestiller mig, at der ville være folk, der specialiserede sig i at læge sår. Disse sårlægere ville være oplært i at standse blødninger, rense sår og pleje sårede. For at noget sådant kan lade sig gøre, ville det nok kræve et helt korps af specialister til at pleje sårene. Der skulle være et sårlægehus i hver en by eller hvert et samfund, hvor man uddannede folk til dette hverv, og de skulle så stå til rådighed med at rykke ud og læge sår. Når de ikke rykker ud, kan de i mellemtiden pleje de sårede, mens de venter på, at sårene læges. Sårlægerne kunne eventuelt assisteres af sårplejere, så der er specialister i at tage sig af behandlingen af sår, og der er specialister i forplejningen af den sårede.

En af de mere interessante konsekvenser ville være, at folk, der bliver såret, så ikke vil være i stand til at møde på arbejde senere samme dag eller næste dag, for der ville de stadig være i gang med at blive behandlet for deres skader. Man ville nok også se en del flere folk i gaden med ar og mærker efter deres skader, og man ville gå til jordfæstninger for folk, der fik et sår i en ulykke, og som ikke overlevede det.

Fra et dramatisk synspunkt kunne man også få det til at spille en rolle. F.eks. kunne bankrøvere infiltrere en bank ved at såre en medarbejder, hvorfor banken ville være nødt til at ansætte en anden person i sårplejeperioden, og her kan bankrøverne så plante en af deres som den midlertidige medarbejder. En anden mulighed kunne være den døende informant, hvor heltene støder på en person døende af et banesår, og ude af stand til at heale personen må de tage imod informantens kryptiske besked, hvorefter informanten dør for øjnene af dem! Det ville skabe spænding og intensitet på en helt anden måde takket være den alternative verdens anderledes indretning.

Hvis du synes det er radikalt at skulle forestille dig en verden uden healing, så prøv at forestille dig en verden, hvor klerikerne ikke kan helbrede sygdomme ved håndspålæggelse eller udrense gift ved at mumle hellige remser. Se det ville være virkeligt anderledes.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, historie, Humor, Rollespil og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til I en verden uden healing

  1. En utrolig verden som man næsten ikke kan tro på. Næsten mere utrolig vil være en verden hvor healing er stillet til rådighed , en verden hvor man endda kan bringe de døde tilbage til livet men pudsigt nok har dette meget lidt påvirkning på denne verdens samfund med hensyn til love og etik.

  2. Morten Greis siger:

    Særligt arvereglerne går det helt galt med, når der kommer genoplivning af de døde med ind i spillet. Jeg hørte en gang om en gut, der lod sig dræbe for at undgå at betale skat, og han lod sig først genoplive et par uger senere, men da var alle hans arvinger begyndt at dele godset. Det var rent kaos – var skattereglerne blevet omgået, men ikke ikke arvereglerne og så videre i den dur.

  3. Løn som fortjent kunne man fristes til at sige.

  4. Pingback: Ting Rollespillere ikke Fatter: Tro & religion | Frygt og lede i Odense

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s