“Lås dørene – ingen forlader spillokalet”

Lyde af voksne mænd, som spiller rollespil, lyder vist sådan nogenlunde sådan som den lyd, der kom fra spillokalet i går. En heftig støjen, som de 4-sidede og som de 20-sidede skabte, når de blev kastet med nerve, tempo og frem for alt spilleglæde. Man kan ikke tage på 35 års jubilæumscon og levere sådan en spiloplevelse medmindre man virkelig kan lide det.

Oldschool?

I den grad. Men efter at have set kast med terninger på årets Roskilde con rive teenagere med til ekstatisk begejstring, så nærmer det der med alder og gamle spilgrupper sig en åndløs, akademisk diskussion på RPGforum.dk om, hvad der er oppe på connerne – og om rollespil er dødt igen.

Kampagnen har fået titlen “Adventurers on the Trail”, og i løbet af 38 sessions vil det bringe partyet fra Waterdeep til Sigil og forbi 11 ydre planer, ja, selv Greyhawk, som gruppen besøgte for leden.

[…]

De har sikkert være hack’n’slashere en gang, men gruppen har i dag masser af forløsende rollespil, som da Bent Blyfod fik kastet en kvinderolle efter sig og med et stort smil udbredte sig: “Det vækker nogle minder fra 80’erne,” konstaterede den alderende rollespiller, som vist har prøvet alt det, som con-scenarier kan byde på og er kommet velfungerende ud på den anden side.

Gruppen spillede selvfølgelig scener fra de tre klassiske scenarier “Dungeons of Steel”, “Strong Armies of Chaos” og “Plate and Leather”, som hører til blandt nogle af de mest klassiske dungeon crawl scenarier, der er udgivet.

[…]

Der var plads til impro-scener, følsomt indlevelsesspil i stille scener for at bryde den brutale dungeon exploration. Der var en vilje til at ændre scenarierne fra de forrige spilgange og hive nye karakterer ind, så en programoversigt over scenarierne blev ubrugelige som sutteklude. […]

(kilde)

Hvis musikanmeldelser var rollespil.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Humor, Hvis musikanmeldelser var rollespil, Rollespil og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s