Den kendte verdens hemmelige historie

TSR-The-Known-WorldFor nogle år siden, da jeg begik en detaljeret gennemgang af scenariet Dungeon, dykkede jeg ned i en del af baggrundsmaterialet for D&D-verdenen, som den optræder i “basic D&D” (og med Basic D&D menes det regelsæt, der blev udgivet i den røde, den blå, den grønne, den sorte og den gyldne æske, og som siden blev samlet i Rules Cyclopedia, og det adskiller sig fra Advanced Dungeons & Dragons, som blev udgivet først (1977-1989).

Fra meget tidligt optrådte konturerne af en mystisk verden fyldt med løftet om eventyr og mysterier, men som først langt senere fik en beskrivelse, og som længe gik under navnet The Known World. Nu har en af ophavsmændene afsløret noget om tilblivelsen af den verden, som optræder på kortet i for eksempel D&D Expert Rules Set (Den blå æske) og som er vagt hentydet til i modulet X1 Isle of Dread.

Lawrence Schick har på sin hjemmeside/blog – Black Gate – berettet om, hvorledes de indledende dele af The Known World opstod: The Known World D&D-Setting: A Secret History.

(Det er ret sjovt med det hersens internet og sociale medier. Mange af de designere, der for 25, 30, 40 år siden udviklede D&D og dets universer, er aktive på for eksempel Facebook, hvilket gør, at man nu kan få afklaringer omkring reglerne af Frank Mentzer (som udfærdigede reglerne i den røde æske) og detaljer omkring Mystara (som The Known World senere kom til at hedde) af Bruce Heard, der i sin tid udviklede meget af det og var ret central i verdenens udvikling).

Plus in every land there would be hidden cults that worshiped Lovecraftian Elder Gods.

Noget af det, der er interessant ved blogindlægget, det er den lange liste af værker, der var inspirationen til D&D. Det var ikke kun Gygax, f.eks., der trak på Lovecrafts univers, men også Tom Moldway og Lawrence Schick i deres udvikling af Known World (og en mere kringlet ekskurs – det ovenfor nævnte basic D&D med sin røde og blå æske er verson to udviklet af Frank Mentzer, men indenda udviklede Tom Moldway den første version af det røde og det blå regelsæt). Indflydelsen fra Lovecraft synes at optræde i mindst to af Moldways D&D-moduler, X1 Isle of Dread og B4 The Lost City, hvor der i førstnævnte er et ældgammelt cthulhuidt monsterfolk skjult i grotterne i en vulkan, hvor de forsøger at tage magten over verden, og i sidstnævnte er besynderlige kulte, falske guder og et cthulhuidt monster.

Blandt de andre forfattere er:

Clark Ashton Smith (hvis historier er grundlaget for modulet X2 Castle Amber), Lin Carter, Michael Moorcock, Robert E. Howard, Tolkien, Jack Vance, Fritz Leiber, Merritt, Rider E. Haggard (som Isle of Dread tydeligt også trækker på), Harold Lamb, Hodgson, Machen, Zelazny og Lord Dunsany, som Troels Pedersen i år baserer sit Fastaval-scenarie på: Dunsains børn.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, OldSkool, Rollespil, Rollespilshistorie og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Den kendte verdens hemmelige historie

  1. Steffen siger:

    (*Dunsany)

    Det er fedt at høre om det med planerne for hemmelige kulte. Også fordi jeg har planlagt noget tilsvarende for min egen spilverden. Ikke at spillernes karakterer overhovedet er i nærheden af at skulle tumle med den slags – men det er tanken, der tæller.😉

  2. Kristoffer Apollo siger:

    Med hensyn til inspirationskilderne, så indeholder 1st Ed.-udgaven af Dungeon Master’s Guide faktisk et appendiks, hvor Gygax helt specifikt skriver om sine inspirationskilder og anbefaler værker, som man med fordel kan læse som inspiration til at lave sine kampagner. Teksten er her – og bemærk det sidste afsnit:

    Inspiration for all of the fantasy work I have done stems directly from the love my father showed when I was a tad, for he spent many hours telling me stories he made up as he went along, tales of cloaked old men -who could grant wishes, of magic rings and enchanted swords, or wicked sorcerors and dauntless swordsmen. Then too, countless hundreds of comic books went down, and the long-gone EC ones certainly had their effect. Science fiction, fantasy, and horror movies were a big influence. In fact, all of us tend to get ample helpings of fantasy when we are very young, from fairy tales such as those written by the Brothers Grimm and Andrew Long. This often leads to reading books of mythology, paging through bestiaries, and consultation of compilations of the myths of various lands and peoples. Upon such a base I built my interest in fantasy, being an avid reader of all science fiction and fantasy literature since 1950. The following authors were of particular inspiration to me. In some cases I cite specific works, in others, I simply recommend all their fantasy writing to you. From such sources, as well as iust about any other imaginative writing or screenplay you will be able to pluck kernels from which grow the fruits of exciting campaigns. Good reading!

    Inspirational Reading:
    Anderson, Poul. THREE HEARTS AND THREE LIONS; THE HIGH CRUSADE; THE
    Bellairs, John. THE FACE IN THE FROST
    Brackett, Leigh.
    Brown, Fredric.
    Burroughs, Edgar Rice. “Pellucidar” Series; Mars Series; Venus Series
    Carter, Lin. “World’s End” Series
    de Camp, L. Sprague. LEST DARKNESS FALL; FALLIBLE FIEND; etal.
    de Camp & Pratt. “Harold Shea” Series; CARNELIAN CUBE
    Derleth, August.
    Dunsany, Lord.
    Farmer, P. J. “The World of the Tiers” Series; etal.
    Fox, Gardner. “Kothar” Series; “Kyrik” Series; et of.
    Howard, R. E. “Conan” Series
    Lanier, Sterling. HIEROS JOURNEY
    Leiber, Fritz. “Fafhrd &Gray Mouser” Series; et of.
    Lovecraft, H. P.
    Merritt, A. CREEP, SHADOW, CREEP; MOON POOL; DWELLERS IN THE
    Moorcock, Michael. STORMBRINGER; STEALER OF SOULS; “Hawkmoon”
    Norton, Andre.
    Offutt, Andrew J., editor SWORDS AGAINST DARKNESS Ill.
    Pratt, Fletcher, BLUE STAR; etaf.
    Saberhagen, Fred. CHANGELING EARTH; etal.
    St. Clair, Margaret. THE SHADOW PEOPLE; SIGN OF THE LABRYS
    Tolkien, J. R. R. THE HOBBIT; “Ring Trilogy”
    Vance, Jack. THE EYES OF THE OVERWORLD; THE DYING EARTH; et 01.
    Weinbaum, Stanley.
    Wellman, Manly Wade.
    Williamson, Jack.
    Zelazny, Roger. JACK OF SHADOWS; “Amber” Series; et of.
    BROKEN SWORD
    MIRAGE; et of.
    Series (esp. the first three books)

    The most immediate influences upon ADBD were probably de Camp & Pratt, REH, Fritz Leiber, Jack Vance, HPL, and A. Merritt; but all of the above authors, as well as many not listed, certainly helped to shape the form of the game. For this reason, and for the hours of reading enjoyment, I heartily recommend the works of these fine authors to you.

  3. Kristoffer Apollo siger:

    Hov, der gik klyt i indkopieringen af listen – burde være helt korrekt her:

    Inspirational Reading:
    Anderson, Poul. THREE HEARTS AND THREE LIONS; THE HIGH CRUSADE; THE BROKEN SWORD
    Bellairs, John. THE FACE IN THE FROST
    Brackett, Leigh.
    Brown, Fredric.
    Burroughs, Edgar Rice. “Pellucidar” Series; Mars Series; Venus Series
    Carter, Lin. “World’s End” Series
    de Camp, L. Sprague. LEST DARKNESS FALL; FALLIBLE FIEND; etal.
    de Camp & Pratt. “Harold Shea” Series; CARNELIAN CUBE
    Derleth, August.
    Dunsany, Lord.
    Farmer, P. J. “The World of the Tiers” Series; etal.
    Fox, Gardner. “Kothar” Series; “Kyrik” Series; et of.
    Howard, R. E. “Conan” Series
    Lanier, Sterling. HIEROS JOURNEY
    Leiber, Fritz. “Fafhrd &Gray Mouser” Series; et of.
    Lovecraft, H. P.
    Merritt, A. CREEP, SHADOW, CREEP; MOON POOL; DWELLERS IN THE MIRAGE; et of.
    Moorcock, Michael. STORMBRINGER; STEALER OF SOULS; “Hawkmoon” Series (esp. the first three books)
    Norton, Andre.
    Offutt, Andrew J., editor SWORDS AGAINST DARKNESS Ill.
    Pratt, Fletcher, BLUE STAR; etaf.
    Saberhagen, Fred. CHANGELING EARTH; etal.
    St. Clair, Margaret. THE SHADOW PEOPLE; SIGN OF THE LABRYS
    Tolkien, J. R. R. THE HOBBIT; “Ring Trilogy”
    Vance, Jack. THE EYES OF THE OVERWORLD; THE DYING EARTH; et 01.
    Weinbaum, Stanley.
    Wellman, Manly Wade.
    Williamson, Jack.
    Zelazny, Roger. JACK OF SHADOWS; “Amber” Series; et of.

  4. Morten Greis siger:

    Tak for listen. Der er mange værker, som jeg endnu mangler at læse på den. Jeg er ikke ubekendt med appendiks N (som der for resten er lavet en opdatering af i D&D 5th edition).
    For mig var det interessante med indlægget og litteraturreferencerne at få en oversigt over inspirationen fra andre skabere af D&Ds universer, dvs. at se hvorfra andre hentede deres inspiration. F.eks. finder jeg tilstedeværelsen flere steder af Lovecrafts værker interessant, fordi Lovecraft som sådan ikke er fantasy-forfatter (ud fra den antagelse at hoveddelen af hans forfatterskab synes at være kontemporære gysere; han har trods alt også skrevet science fiction), men de tidligere fantasy-rollespilsudviklere fandt stadig hans værker relevante i forbindelse med udviklingen af fantasy-universer.

  5. Kristoffer Apollo siger:

    Jeg undrede mig også over, at det (for mig) virkede, som om du ikke kendte den.🙂 I øvrigt helt enig. Ud over Lovecraft er der i hvert fald Derleth med samme vinkel, og så synes jeg også, at det er interessant, at der er så meget pulp fantasy på listen – for det er i mine øjne ikke det, D&D lægger op til.

  6. Morten Greis siger:

    Af særligt det ældre materiale (1970’erne) synes det at passe ind i D&Ds udtryksform som rummende en masse forskellige genre, der f.eks. allerede tidligt har nedstyrtede rumskibe og andre science fiction-elementer (Temple of the Frog, der dog først blev publiceret langt senere), men at elementer fra gyserforfatternes historier sniger sig ind, er stadig interessant. Jeg kan ikke undlade at spekulere over, om det skyldes at fantasy-genren endnu ikke er blevet så selvrefererende, som den siden er (eller rettere, at der er to fantasy-genrer: Fantasy og Rollespilsfantasy). Særligt det senere D&D fantasy lægger mere op til “Klassisk (rollespils)fantasy”.

  7. Kristoffer Apollo siger:

    Absolut. Der er også underlige bastarder som Tomb of Horrors’ gådeløsning/horror-hybrid. Og et Alice i Eventyrland-modul. Men jeg synes nu også, at det klassiske AD&D i høj grad går i retning af high fantasy – særligt gennem verdensbeskrivelse a la Greyhawk. Eller også kunne jeg bare ikke se de andre nuancer dengang.

  8. Pingback: Mere om den kendte verdens hemmelige tilblivelse | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s