Rollespil, tegneserier – inspiration fra det ukendte

Rollespil og tegneserier har deres egne berøringsflader, som jeg var inde på i forgående indlæg, men nu skal det handle om inspirationen. I et tidligere indlæg nævnte jeg, at Prins Thorn: Kæmpebillernes planet fungerede som inspiration for mig til Dark Sun, men at tegneserien mere eller mindre umulig at finde omtalt på engelske websites, og at den derfor nok ikke har inspireret til Dark Sun. Ligeledes er Kronos også en kilde til inspiration.

Tegnet af Pierre Dupuis kom der i 1980 og 1981 to album i serien Kronos, og tilsyneladende en efterfølger til serien i 2015. På dansk kom de to første album som Kronos (Supertempo #9, 1981) og Kronos: Krig i rummet (Supertempo #3, 1982), og det er en besynderlig serie. Den er meget hurtigt fortalt – der sker meget mellem billederne, en del af handlingen er lettere indforstået, og der er ikke meget personudvikling, men en del brug af troper. Og så er både bind 1 og 2 inspiration til indholdet i to af mine scenarier, Periiden: TekGardisterne og Sargasso: Clios døtre.

Handlingen

Her er de to første billeder i heftet straks man åbner det. Den forfaldne station i sin nuværende tilstand, og dens ideale tilstand 50 år forinden.

Her er de to første billeder i heftet straks man åbner det. Den forfaldne station i sin nuværende tilstand, og dens ideale tilstand 50 år forinden.

De to Kronos album udgør en samlet historie om menneskehedens flugt fra Jorden og søgen efter en ny verden. Det er en science fiction-serie, hvor jorden er ødelagt af menneskeheden, og de sidste rester har søgt tilflugt på en enorm rumstation. 50 år senere er basen forfalden, og den kan ikke overleve meget længere. Heldigvis er der vores hovedperson, som er særligt udvalgt, og ekstraordinær sej, som får tildelt det sidste rumskib af olderrådet, så han kan drage på en ekspedition tilbage til jorden for at se, hvad mulighederne for overlevelse er.

De fremmede rumvæsner blev overfaldet af mutanterne på jorden.

De fremmede rumvæsner blev overfaldet af mutanterne på jorden.

Nede på jorden finder man et ruinlandskab overgroet med bizarre planter og hjemsted for muterede humanoide monstre, der tilbeder et fremmed rumskib som en gud. Det viser sig, at et interstellart folk fra planeten Kronos er strandet på jorden, da de ældes unarturligt hurtigt. I kampen for rumskibet formår vore helte at befri en ung dame, som viser sig, at være det sidste menneske på jorden, da hun er sidste overlevende fra en gruppe, der i årevis forskansede sig i en bunker. Efter flere kampe med monstre og de besynderlige mutanter lykkes det at generobre rumskibet og sammen med det interstellare folk, som synes at besidde væsentlige mentale/telepatiske evner, forlader man jorden.

Flere mutanter, og det sidste menneske på jorden.

Flere mutanter, og det sidste menneske på jorden.

Imellem tiden har en galning, en hippie-agtig hedonistisk despot, taget magten over rumstationen, og vore helte må nu forsøge at trænge ind på basen og tage den i besiddelse, og undervejs må de forhindre et angreb fra rumpirater, som despoten havde allieret sig med. Det lykkes ikke at redde rumstationen, da despoten får aktiveret selvdestruktionsmekanismen, og i stedet evakueres de sidste rester af menneskeheden på omtrent 50000 mennesker til rumskibet, og mens basen ødelægges, flyver rumskibet bort.

I andet album er der en serie episoder, der afspejler de hindringer, som menneskeheden og deres allierede møder undervejs. De render ind i kæmpeinsekter, som egentlig er …, og som emigrerede ud fra jorden i en fjern fortid, da de ikke har brug for ilt og des lignende. Skibet rammes af brand og sære brændende tentakelmonstre, og de oplever et robot-

En flåde af sarkofager. Det får mig til at tænke på introen til en af episoder af tv-serien Lexx, der har en enkelt kapsel flyvende gennem rummet.

En flåde af sarkofager.
Det får mig til at tænke på introen til en af episoder af tv-serien Lexx, der har en enkelt kapsel flyvende gennem rummet.

oprør, da det afsløres, at robotterne ombord på rumskibet oprindeligt stammer fra en besejret tyran, som nu er begyndt at rejse sig og tage kontrollen over robotterne tilbage (og det er desuden robotter, som på ingen måde synes udstyret med Asimovs tre love), og rumskibet møder en flåde af sarkofager, og de vækker beboeren i en af sarkofagerne, og det er et folk emigrerende i kryostasis gennem rummet søgende efter en tabt verden, som måske er/var jorden, hvor de de leder efter deres

En af sarkofagernes mystiske beboere.

En af sarkofagernes mystiske beboere.

tabte fæller. Til sidst er der et større rumskibsslag med Kronos-folkets arvefjender, og derefter er rumskibet nået sikkert frem, og de sidste rester af menneskeheden har fået en paradisisk ny hjemverden. Undervejs har vi desuden lært, at Kronos-folket er funktionelt udødelige og besidder betydelige telepatise evner, men der er knyttet nogle hemmeligheder til dette, som man aldrig får svaret på, da vores hovedpersoner afbrydes hver gang de spørger til dem.

Kronos er på nogle områder en spøjs serie, fordi den er næsten fortalt for hurtigt. Der er plads til meget lidt fokus på de mange historier, der er i hvert hefte, og det er som om, forfatteren har haft nogle hovedpointer, der hver kunne være udviklet til en selvstændig historie med sit eget hefte, men som nu i stedet bliver til et kort nedslag, hvor vægten er lagt på den bærende ide uden meget plads til karakterer eller andet. En anden interessant ting er, at et par af 70’ernes store ideer om rumvæsner har sneget sig med ind i historierne, og det skal vi vende tilbage til i et senere indlæg.

Inspirationen

Den verden, som man besøger i Periiden: TekGardisterne, var inspireret af den ruin, som jorden er endt med at være, og ligeledes er mutanterne på den ødelagte jord inspirationen til de monstre, man render ind i i scenariet.

Inspiration fra andet album til Sargasso.

Inspiration fra andet album til Sargasso.

Det brændende tentakkelmonster, der spreder sine brændende tentakkelarme gennem rumskibet er inspirationen til ideen med tentaklerne, der snor sig gennem rumskibet i scenariet Sargasso: Clios døtre, men tentaklernes opståen ud af ingenting er inspireret af Yoko Tsuno #10: Tidsspiralen (1984). Hvor Kronos tilsyneladende aldrig har været oversat til engelsk, så udkom det første Yoko Tsuno album på dansk i 1979, mens det første album udkom på engelsk i

Mere brændende tentakelmonster

Mere brændende tentakelmonster

2007, og i år er det 10. album kommet på engelsk, mens der er 27 album på dansk.

Generelt er der flere interessante ideer i Kronos at arbejde med. Ideen med menneskeheden fanget ombord på en døende rumstation over en planet ødelagt af biologisk krigsførsel er i sig selv et super oplæg til en rollespilskampagne, og ideen med at man finder andre rejsende fra stjernerne på jorden, og derefter flytter historien væk fra jorden er et ret fint twist. Et andet fint twist er robotternes oprør, som tager deres udgangspunkt i at robotterne egentlig er erobret materiel, der er sårbare over for de oprindelige konstruktørers reprogrammering.

Et af den ødelagte jords mange bizarre monstre. Det er egentlig også noget af det interessante ved D&D - nemlig de mange aparte monstre, som man dog sjældent refererer til.

Et af den ødelagte jords mange bizarre monstre.
Det er egentlig også noget af det interessante ved D&D – nemlig de mange aparte monstre, som man dog sjældent refererer til.

Den visuelle stil i Kronos giver desuden også nogle ret interessante monstre og væsner, både på den ødelagte jord, men også ude i rummet.

Næste indlæg: Intergalaktiske makkerpar og interstellare kosmopolitter.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Hjemmelavede spil, Periiden: TekGardisterne, Rollespil, Science fiction, Tegneserie og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Rollespil, tegneserier – inspiration fra det ukendte

  1. Pingback: - Sort Forsyning

  2. Pingback: Rollespil, tegneserier – Inspiration fra Familien Robinson | Stemmen fra ådalen

  3. Pingback: Et farvel til webcomics | Stemmen fra ådalen

  4. Pingback: Rollespil, tegneserier – som et dårligt Call of Cthulhu scenarie | Stemmen fra ådalen

  5. Pingback: #RPGaDay – 30. august: Identify an Under-Represented Genre in RPGs | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s