Rollespilsarkæologi: Warhammer Fantasy Roleplaying Game

pic498057Med en del af det rollespilsarkæologiske projekt tager vi en tur rundt om Warhammer Fantasy Roleplaying Game, som i forhold til det arkæologiske projekt ligger relativt sent, idet det først er udgivet i 1986. Egentlig er vi i gang med at spille modulet UK5 Eye of the Serpent (1984) med reglerne fra Hinterlandet, men diverse rokeringer og andet har gjort, at vi ikke har fået spillet, så vi skrinlægger scenariet for denne gang, men bliver i det britiske med Warhammer. Planen er at spille intro-scenariet fra regelbogen.

Warhammer FRPG er en noget andet størrelse, end det vi normalt spiller, og det er et system, jeg i praksis ikke har haft spillet de sidste 20 år. Det skal nok blive spændende at spille.

Før vi valgte Warhammer snakkede vi andre muligheder: Torg, Drager og Dæmoner, Over the Edge, Hôl, Secret of Cats, Castle Falkenstein, Earthdawn, Blue Planet, RuneQuest, Teenage Mutant Ninja Turtles & Other Strangeness, Star Frontier, Traveller, Paranoia, Æon, Burning Empires, Hillfolk, Chill, Hackmaster, TWERPS, In Nomine, MERP og flere til.

Før vi valgte Warhammer snakkede vi andre muligheder: Torg, Drager og Dæmoner, Over the Edge, Hôl, Secret of Cats, Castle Falkenstein, Earthdawn, Blue Planet, RuneQuest, Teenage Mutant Ninja Turtles & Other Strangeness, Star Frontier, Traveller, Paranoia, Æon, Burning Empires, Hillfolk, Chill, Hackmaster, TWERPS, In Nomine, MERP og flere til.

Indledningsvis er Warhammer FRPG nok bedst kendt for sin britpunk pseudo-middelalderlige fantasy verden med righoldige ordspil på tysk, og for sit karriere-system, som er et ret spændende alternativ til Advanced Dungeons & Dragons 1st editions level system (1977-1989). Warhammer FPRG kunne således byde på et frisk pust, men det var langt fra det første system til at gøre. Basic Roleplayings brug af skills og fravær af levels var godt kendt via f.eks. RuneQuest (1978) og Call of Cthulhu (1984), foruden rollespil som Palladium (1983), HârnMaster (1986), GURPS (1986), Toon (1984) og Traveller (1977), som havde alskens bud på karakterskabelse, skill systemer, alternativer til levels og så videre, alt imens AD&D alvorligt trængte til en opdatering, som kunne inddrage den udvikling af reglerne, der var fundet sted i løbet af 1980’erne med Oriental Adventures (1985), Unearthed Arcana (1985) og diverse artikler i Dragon Magazine.

Optakten: Skabelsen af karakterer

Vælg race, vælg Career Class, Vælg Advancement. Alt andet er dikteret af terningkast. Det er egentlig forbløffende let og hurtigt at lave karaterer til Warhammer. To mennesker og en dværg blev valgt, og derefter blev deres evnetal rullet. Så blev Fate point rullet, og der rulledes alder, som gav bonus til antal færdigheder, og derefter blev valgt Career Class, nemlig warrior, warrior og rogue. Så rulledes på tabeller hvilke færdigheder, man havde, og det blev noteret hvilket udstyr, man havde og rullet for mængden af guld. Efterfølgende blev rullet for Career: Vægter, sømand og kvægtyv, og evner og udstyr blev noteret, og der blev rullet for visse variabler i udstyrs- og evnelisterne, hvorefter der blev valgt hvilken ability bonus, man havde fra sin Advancement (så nu har to karakterer 2 angreb i runden).

Alt i alt skal spillerne kun træffe tre valg, og så bliver resten udstukket af systemet. Spilleren har begrænset kontrol med sin karakters skæbne (rogue karakteren havde 29 i en stat, hvor man skulle have 30 for at blive academic og stræbe efter trolddomsevner).

Med potentielt en uønsket karriere og baggrund, står karaktererne oplagt til at stræbe efter andre karrieremuligheder og lysten til at gå på eventyr. Helt ned i karakterskabelsen er lagt et incitament til at blive eventyrer og bryde med sit ophav. Hvor der i Advanced Dungeons & Dragons er restriktioner mod at blive bestemte klasser (Paladins kan kun spilles af mennesker, og de skal have (blandt andet) Charisma 17), så er der ikke så meget restriktioner, som der ikke er nogen valg. Fraværet af valg er med til at gøre det hurtigt at lave karakterer (man skal ikke studere alenlange lister af skills eller careers, for der er intet at vælge mellem), og da systemet heller ikke har et level system som sådan, er det også muligt at skifte karriere til andre interesser i løbet af spillet. Et andet interessant element i systemet er, at man kan føje flere skills til, men man forbedrer dem ikke. I stedet forbedrer man sine evnetal, mens i D&D 3rd edition eller i Call of Cthulhu er det ens færdigheder men ikke evner, der forbedres.

Næste gang går i vi i gang med intro-scenariet i grundbogen, og så bliver det interessant at se, hvad der sker.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, OldSkool, Rollespil, Warhammer Fantasy og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Rollespilsarkæologi: Warhammer Fantasy Roleplaying Game

  1. johsbusted siger:

    Jeg har aldrig spillet og næsten ikke engang læst introscenariet, så det bliver interessant at følge. En rettelse: man bliver aldrig rigtig “eventyrer” i Warhammer, da alle karriere er sat i fiktionsverden. Det er noget af det jeg holder allermest af ved Warhammer. Man er mere eller mindre “normale” skæbner der oplevet eventyr imens man forsøger at skabe sig en plads i verden, som fx smed -> handelsmand -> lokal politiker eller rottefænger -> tyv -> røverboss.

    I 2. ed., der er meget lig 1., kan stige i sine evner. Det er blot en af flere forbedringer ved 2. ed.

    Jeg elsker Warhammer.

  2. Kristian siger:

    Jeg er også ret vild med den kaotiske (mmm chaos…) karakterskabelse. Da jeg kørte Enemy Within sidst, fik spillerne dog det tilbud, at du kunne droppe et Fate point for et nyt rul på career tabellen – men det er jo en jævnt høj pris. Tror ikke nogen benyttede sig af det.
    Og hvilken career endte dværgen med – det er tre ikke-dværglige klasser I har stampet op?

  3. Morten Greis siger:

    Men man er ikke desto mindre eventyrer i Warhammer, for derfra kommer XP og med XP kommer nye karrierer. Der er ikke så meget en karriere som ‘eventyrer’ i Warhammer ganske vist, og slet ikke, som det i Forgotten Realms og Pathfinder går hen og bliver et hverv i sig selv.

  4. Morten Greis siger:

    Dværgen, hun endte som vægter.

    Vi overvejede endog den baggrundshistorie, at de tre mødtes i vagtstuen, da kvægtyven sad fængslet, og vægteren havde netop slæbt den fulde sømand M/K ind, og de tre kigger på hinanden og konstaterer, at der må være bedre ting end det her – og så går de ud og på eventyr i stedet.

  5. Johs siger:

    Man kunne godt argumenterer for at de udgivende scenarier og kampagner + romanerne, der foregår i Warhammer universet ikke underbygger min spilpersonerne er ”normale” mennesker, det tilfældigvis kommer ud for eventyr. Det ændre dog ikke ved at med karrieresystemet gør det muligt at spille den slags spil. Det er selvfølgelig også muligt i D&D, men her er du altid allerede landbyens fighter og ikke landsbyens smed. For mig gør det spillet mere low key og jeg kan godt lide ideen om fantasyverden, der ikke er proppet med ”eventyrer”, men blot med eventyr.

  6. Thais Munk siger:

    Jeg har haft ret stor succes med det introscenarie, selvom det måske ikke er så godt igen. Det har nogle dejlig trælse oplevelser spilpersonerne kan komme ud for og nogle øv-kedelige valg, som man er nødt til at træffe. Plus at der er en kedelig arbejdsgiver også. Jeg kunne faktisk godt finde på at benytte mig af det som intro-scenarie for en WFRP-kampage en gang i fremtiden (jeg har ikke skrevet mere da jeg ikke vil spoile noget for nogen).

    At I så spiller 1st edition synes jeg især er sjovt. Det er til tider virkelig godt og til tider virkelig dumt (inklusiv stats man aldrig bruger og at dværge er sygt ringe håndværkere i modsætning til alt lore :D). Men WFRP 1st ed. er samtidig en af de bøger, som jeg har købt, selvom jeg vidste at jeg aldrig ville spille det igen. For jeg har fandeme kunnet bruge den til meget ift de verdensbeskrivelser, der er i den og især den fandenivoldskhed, som den har ift fantasy-genren på det tidspunkt (og især D&D, som den jo i høj grad er en sur bitter britisk kommentar til). Glæder mig til at læse mere!🙂

  7. Morten Greis siger:

    Interessant.
    Jeg er ret nysgerrig på at få prøvet scenariet og set, hvad Warhammer har at byde på her næsten 30 år senere. At det er så er first edition med alle sine særheder er en blanding af, hvad vi har af bøger, og hvilken tidsperiode det arkæologiske projekt arbejder med.🙂
    Og med AD&D i rygsækken tror jeg ikke, at Warhammer kan byde sære regler, som kommer til at vælte læsset.

  8. Pingback: Warhammer Fantasy Roleplaying Game: The Oldenhaller Contract | Stemmen fra ådalen

  9. Pingback: Grej og udstyr i rollespil | Stemmen fra ådalen

  10. Pingback: Earthdawn – den indledende spilgang | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s