Rollespil, tegneserier – Inspiration fra Familien Robinson

Tegneserier som inspiration til rollespil kommer denne gang rundt om ikke-vold, Hitler og intriger. Inspirationen kommer fra endnu en obskur tegneserie – Familien Robinson – der ligesom tidligere nævnte tegneserier – Kronos, Prins Thorn – er relativt ukendte.

Familien Robinson er en af de mere sære størrelser. Historien begynder meget pludseligt – nærmest som om, der mangler en prolog eller et kapitel 1 – og den slutter åbent uden nogen klar forløsning.

Supertempo_1981_11Indledningsvis er tegneseriens danske titel kilde til forvirring, fordi den bruger en nærliggende titel til den danske version af Rumfamilien Robinson (Space Family Robinson tegneserie (1962-1982) og ikke at forveksle med Lost in Space tv-serie 1965-1968 og en elendig spillefilm fra 1998), men dagens tegneserie er den franske tegneserie Les Robinsons de la Terre, som kom på dansk i fire hefter med Supertempo serien (#11 – 1981, #1 – 1982, #7 – 1982 og #3 – 1983). Serien er forfattet af Roger Lecureux og tegnet af Alfonso Font i årene 1979-1981. Den er tilsyneladende aldrig blevet udgivet på engelsk, og den er som med flere af de andre tegneserier, jeg her har fat i, mere eller mindre usynlig på nettet (tegneserien synes ikke en gang at have en fransk wiki).

Familien Robinson handler om en gruppe mennesker fra det ydre rum, der er strandet på jorden i dinosaurernes tidsalder, og det er en løbende gimmick at gruppens professor via en fremtidsmaskine, han har udviklet, kan se frem til vores tid, og han løbende navngiver dinosaurerne efter, hvad vi senere vil komme til at kalde dem. Overordnet har vi med en klassisk gruppe at gøre: Professoren, hans yndefulde assistent (undtagelsesvis er hun ikke hans datter), den handlekraftige unge mand og den snilde barbar (det er ikke meget anderledes end sammensætningen i Tarzan), og den kan f.eks. genfindes i Mighty Samson og lignende.

Det er uklart i tegneserien, hvorfor der findes mennesker (i det ydre rum) millioner af år før menneskeheden vokser frem på jorden, og da serien aldrig når en forløsning ved vi heller ikke, om der er nogen forbindelse med fortidens mennesker fra det ydre rum og med nutidens beboere, men der er nogle konturer, der tegner mod, at de kan være kilden til vore historier om Atlantis og des lignende (et højteknologisk samfund i fortiden, der gik under og efterlod en arv rundt om i verden), men det er ikke klart.

Sådan begynder historien. Meget brat og nærmere detaljer dukker først op senere, blandt andet i andet hefte.

Sådan begynder historien. Meget brat og nærmere detaljer dukker først op senere, blandt andet i andet hefte.

Med de bemærkninger er det tid at kigge på selve historien. I den ufortalte forhistorie blev en paradisisk, højteknologisk verden angrebet af en sammenslutning af barbariske folk. Planetens forsvarsværker standsede invasionen, og de overlevende invadører blev taget til fange og har fået lov til at leve blandt de fredselskende folk, som gerne vil oplære deres fanger i at leve et fredeligt liv sammen med dem.

Her begynder vores historie. Invadørernes tyranniske leder nægter at tage lektioner til sig om tolerance og respekt, men organiserer i stedet et plyndringstogt af IMAG0924et museum for at få våben (vore fredselskene folk har ikke våben), og derefter forsøger de at tage magten. Handlingen udspiller sig på en rumstation omkring planeten, som blev forsøgt invaderet, og under kupforsøget beskadiges rumstationen, som nu driver gennem rummet med en blanding af de fredselskende folk og den fæle diktator og hans folk, og de stammer, som han anførte. Efter lang tids drift lykkes det dem at finde en planet at lande rumstationen på – og det er en enorm by under en kæmpe kuppel – og det viser sig at være jorden i dinosaurernes tidsalder.

I de fire hefter følger vi den handlekraftige helt, professoren, den yndige assistent og den unge barbar i deres kamp mod den onde diktator og hans håndlangere i et forsøg på at redde rumstationen. Undervejs må de kæmpe mod jordens vilde dyr, og de indgår alliancer med nogle af de stammer, som diktatoren i sin tid havde samlet. Blandt de interessante ting er, at der er flere forskellige menneskeracer – nogle er knaldrøde, andre er lyshudede – og nogle er mere grove og barbariske i deres træk end andre. Der er således vekslende grupper af modstandere, hvor nogle har gjort oprør mod tyrannen, og andre er undertrykt af ham, så skurkene udgøres af vekslende grupper med forskellige grader af loyalitet (en differens, der altid er interessant, da det åbner fortællemæssigt op for intriger og andet godt).

IMAG0925En af de andre interessante ting er, at tyrannen er en skaldet Hitler. Forfattet 35 år efter Anden verdenskrig er mindet om nazisterne og deres forbrydelser en generation borte, men stadig nær, og det er interessant at se Hitler brugt som en despotisk skikkelse, der næsten altid ses IMAG0926afbilledet en tung og stiv uniform, mens han befinder sig i paradisiske omgivelser med smukke fugle, blomster og behagelige spiser levende et dekadent liv, mens han med skurkagtige vredesudbrud jagter vore hovedpersoner. Til trods for hvor karikeret en tyran han kunne være blevet, fungerer han fint som seriens skurk, og undgår at blive for kejtet, da der ikke er alt for overlagte paralleller til nazisterne.

IMAG0922En tredje ting, som er interessant er, at vore hovedpersoner er fredselskende, og det betyder at uanset hvor handlekraftig vores mandlige helt er, så er han ude af stand til at slå et andet menneske end sige dræbe det. Sammen med professoren og assistenten bliver han handlingslammet, når det kommer til vold, og gang på gang må gruppens barbar – en dreng, der så sin mor henrettet af tyrannen, og derfor har sluttet sig til vores oprørere – være den, der udøver vold, da denne ikke besidder samme kulturelle restriktion.

Bemærk robotten, der tæller etager. Den er et påskeæg fra tegneserien Dani Futuro (1973-1975) - tre album på dansk i 1983 ud af tilsyneladende fire. Det er en spansk serie, som tilsyneladende heller ikke er blevet oversat til engelsk.

Bemærk robotten, der tæller etager. Den er et påskeæg fra tegneserien Dani Futuro (1973-1975) – tre album på dansk i 1983 ud af tilsyneladende fire. Det er en spansk serie, som tilsyneladende heller ikke er blevet oversat til engelsk.

Det tager således flere eventyr før vores hovedperson rigtigt formår at slå en modstander, og kun da situationen virkelig tilspidser kan han finde den fornødne vilje til at skyde en modstanders fly ned (hvilket gør drabet relativt anonymt). Tegneserien fastholder ret konsekvent ikke-volden, og den er et tilbagevendende element i action-sekvenserne. Fortællemæssigt blandt andet i forhold til rollespil er den et godt eksempel på brug af vold og ikke-vold, og hvordan man kan opstille spændende konflikter omkring karakterernes idealer (i D&D det evige problem omkring paladins og ondskab), som ikke automatisk resulterer med et brud med idealet (og en del af løsningen er, at have en karakter med, der kan løse problemer, som de andre karakterer er hindret i at løse).

Fortællemæssigt er tegneserien også snedig med sin strandede rumstation, som giver nogle restriktioner på, hvad der er til rådighed af teknologi, og som tillader højteknologiske og lavteknologiske samfund at eksistere side om side, samtidig danifuturo3med at man kan nøjes med at kortlægge et lille hjørne af hele planeten, da der ikke er andet at kere sig om end rumstationen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Rollespil, Science fiction, Tegneserie og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Rollespil, tegneserier – Inspiration fra Familien Robinson

  1. Pingback: Et farvel til webcomics | Stemmen fra ådalen

  2. Pingback: Rollespil, tegneserier – som et dårligt Call of Cthulhu scenarie | Stemmen fra ådalen

  3. Pingback: #RPGaDay – 30. august: Identify an Under-Represented Genre in RPGs | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s