Hvis Dungeons & Dragons var science fiction

TSR's Amazing Engine system var et forsøg på et universelt system med mange genrer: Bughunters, Metamorphosis Alpha to Omega, The Galactos Barrier, For Faerie, Queen & Country m.fl MagiTech forsøgte at kombinere hverdag med trolddom.

TSR’s Amazing Engine system var et forsøg på et universelt system med mange genrer: Bughunters, Metamorphosis Alpha to Omega, The Galactos Barrier, For Faerie, Queen & Country m.fl
MagiTech forsøgte at kombinere hverdag med trolddom.

Science fiction bruges ofte til at udforske potentielle situationer. Hvordan ville begivenhedernes gang og verden være indrettet, hvis man havde en given teknologi til rådighed? Og science fiction er ofte en kommentar til sin samtid udtrykt gennem potentielle teknologiske landvindinger (og modsat hvad mange fejlagtigt antager, handler science fiction ikke om at forudsige fremtiden, så forsøg på at kortlægge science fictions forudsigelser er at misse pointen med genren).

Hvad nu hvis fantasy-rollespillet Dungeons & Dragons blev anvendt til netop de øvelser? 

I to tidligere oplæg har varianter været berørt, for hvordan ville verden se ud uden heste (hvilket gør live-rollespil til det vildeste alternate history uden at vide det) og hvordan ville verden se ud, hvis man ikke havde adgang til (magisk) healing, der på et øjeblik kan helbrede sår og skader?

Dungeons & Dragons tilhører fantasy-genren (pace Expedition to the Barrier Mountains, og The Blackmoor Adventures o.l.), og et almindeligt skel mellem fantasy og science fiction er forholdet det fantastiske, hvor det i fantasy kan legitimeres med henvisninger til det overnaturlige, og sådan er verden bare indrettet, mens det i science fiction legitimeres med tekniske forklaringer og fremskrivninger af det mulige. Det er for nogle historiers vedkommende et vanskeligt skel at etablere – men emnet i dag er ikke grænsen mellem de to, men i stedet hvad nu, hvis Dungeons & Dragons’ fantasy-univers blev anvendt som science fiction til at udforske konsekvenserne for verden?

Med vægt på de tre grundbøger (Player’s Handbook, Dungeon Master’s Guide, Monster Manual) frem for de mange spændende settings, kan man dykke ned i listen af monstre og spells og finde meget interessant. Nogle spells er f.eks. de rene våben (magic missile, fireball), og det er ikke videre interessant, men andre kan let komme til at stille nogle udfordringer for samfundets indretning:

Genoplivning – hvordan påvirker det arveregler, hvis man kan genoplive folk, der har været død i et betragteligt stykke tid? Hvad nu, hvis man genopliver folk, der har været døde i en generation eller længere? Hvis ægtefæller bliver adskilt ved døden, hvad gælder, når den afdøde genoplives en måned senere?

Animering af døde – Kan man donere sit lig til zombie-tjeneste i efterlivet? Er anvendelse af levende skeletter og zombier slaveri, og hvem har rettighederne til dem? Hvad med intelligente døde – f.eks. vampyrer, liches og lignende? Udover at de udgør en potentiel fare for omgivelserne, fordi de typisk lever af levende mennesker, hvad er så deres juridiske stand? Er de stadig borgere? Hvad er der sket med deres ejendele, og hvordan håndteres arveregler? Hvordan med ægteskab, som ellers er til døden, dem skiller?

Sårheling – Hvad betyder det for lægevæsen, at der er en gruppe i befolkningen, der spontant kan helbrede sår? Har alle statsledere således en livlæge ved deres side, klar til at cure serious wounds efter et attentat?

Teleportering – Hvordan indretter man et samfund med privatliv og med forskellige grader af sikkerhed og isolation, hvis der er folk, som spontant kan teleporte ind selv de mest private steder?

Mure og monstre – Hvordan indretter man en fæstning eller borg, når der er monstre, der kan flyve, på magisk vis grave sig gennem jord eller ligefrem vandre gennem klipper?

Hvilke andre interessante problemstillinger medfører trolddom og andre særheder fra D&D universet? Hvis vi behandlede D&D som science fiction, hvordan ville det komme til udtryk?

Udfordringen er med blik på hverdagstrolddom frem for skjult trolddom i en normal hverdag (som Urban Fantasy genren som f.eks. Harry Dresden bøgerne byder på). Hvad ville det betyde for vores samfund, hvis vi i morgen opdagede magiske flyvende tæpper og en en nogenlunde stabil metode til at producere dem i større mængder? Ville flybranchen få en ny konkurrent?

Hvilken historie (hvis du skulle skrive en novelle eller et kort rollespilsscenarie) ville du fortælle i D&D-universet, hvor et aspekt blev udforsket? 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, D&D, Rollespil, Science fiction og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Hvis Dungeons & Dragons var science fiction

  1. ludofex siger:

    Det her er måske lidt mere meta, men hvordan ville verden se ud, hvis den primære vej til både rigdom og lærdom er at rakke rundt og lave tilfældigt forhåndenværende arbejde?

    Yderligere store kategorier af magi er nok diverse former for tankelæsningsmagi og så konkret religiøs magi.

  2. Morten Greis siger:

    Helt klart en meta-ting, men det ville forklare en masse folkeeventyr om tre brødre, der drager ud for at vinde sig halve kongeriger.

    Tankelæsning, Charm Person og andre formularer af den art ville fint kunne lægge grundlaget til et dystopisk samfund.

    Konkret religiøs magi er også en god en. Kan der overhovedet være overtro i en sådan verden? Allerede nu er religiøse karakterer langt mere på sikker grund end troende i vores verden.

  3. ludofex siger:

    Men pointen ville jo være at de historier ikke ville høre til blandt folkeeventyrerne, men derimod i historiebøgerne. Og i vores tid ville det være den slags man fik at vide af studievejledere og i selvhjælpsbøger.🙂

    Og behøver tankelæsning være dystopisk? “The Truth Machine” er en rimeligt positiv bog om et samfund med en perfekt løgnedetektor.

  4. Morten Greis siger:

    Eller folkeeventyrerne ville optræde i avisernes erhvervsektioner – Sådan vandt jeg det halve kongerige og blev en dygtig smed.🙂

    Det behøver vel ikke at være dystopisk, men det bliver let knyttet dertil, da tankelæsning ofte associeres med en invasion af ens mentale indre.

  5. Jesper Stein Sandal siger:

    Hvis du ikke allerede har læst dem, så tjek Emilys blogindlæg på Critical hits. Hun har blandt andet diskuteret tronfølge og nekromanti:

    http://www.critical-hits.com/blog/author/multiplexer/

    http://www.critical-hits.com/blog/2015/05/26/caravans-of-the-dead/

    http://www.critical-hits.com/blog/2015/05/18/the-king-is-dead-long-live-the-king/

  6. Spørgsmålet om animering / genoplivning af døde er faktisk taget op i rollespil, nemlig i det lidt sære verden Jakandor fra TSR (Isle of Desity 9512, Land of Legend 09472 og Island of War 9511). En postapokalyptisk fantasy setting hvor døde forfædre bliver genoplivet og brugt som arbejdskraft i byggeri og landbrug. En slags samfundstjeneste efter døden. De genoplivede er zombier og ikke specielt intelligente. De ejes i øvrigt af kronen7dronningen, og man kan så pænt bede om at få en zombie til udlån. I denne setting kan man lave mekaniske ting ud af knogler, f.eks. et luftskib ud af et hvalskelet. Men der er altid knogler involveret. De har stor mangel på arbejdskraft, så der er ikke levende der bliver sure over at blive udkonkurreret af billig død arbejdskraft.

  7. Morten Greis siger:

    Tak for links.
    Jeg tror arveregler og nekromanti nok er den vinkling, jeg oftest hat set folk spekulere i, men den er også ret sjov – og meget oplagt at lave scenarier over.

  8. Morten Greis siger:

    Tak for info.
    Jakandor er en setting til D&D, jeg generelt har haft ignoreret (de to andre er Eberron og Birthright), men det er interessant at høre, at de har haft mobiliseret lig som ressource (det tror jeg ellers kun, jeg har set diskuteret i forbindelse med Dustmen fra Planescape, hvor deres zombier tilsvarende er en slags post-død fæstearbejdere). Her tages skridtet dog ikke så langt som i Jakandor, kan jeg forstå på det.

  9. Elias Helfer siger:

    Man behøver ikke fremmane de døde for at påvirke jobmarkedet. Hvad med troldmænd, der kan fremmane Tenser´s Floating Disc og andre former for magi, der kan udføre hårdt manuelt arbejde. Afhængigt af, hvor længe det tager at lære den slags, kunne unge troldmænd fuldstændigt udkonkurrere ufaglærte.

  10. Morten Greis siger:

    Spørgsmålet er så, om folk med mellemlange og lange uddannelser er interesseret i at bruge deres kræfter på ufaglærte stillinger? Mit indtryk er, at det er derfor mægtige troldmænd stadig har tjenestefolk og des lige – de gider ikke spilde deres tid med at sætte trolddom til at løse håndens arbejder. Men konflikten kunne klart dukke op i samfund med hverdagstrolddom, og det ville måske være mindre historier om luditter og maskinstormere, end det ville være historier om magibaskere.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s