Nyheder fra rollespilsfronten: Rollespil på kickstarter i december

photo-originalMidt mellem episoderne af julekalenderen kommer en nyhedsepisode. Nyheder fra rollespilsfronten kigger på et par kickstartere, der måske har interesse for læserne.

Calidar – Beyond the Skies

Dette er kickstarter nummer to for Calidar, og den udbygger settingen yderligere.

Calidar er interessant, fordi den er forfattet af Burce Heard, der var en af de centrale GAZ3_TSR9208_The_Principalities_of_Glantri_drivkrafter bag settingen Mystara, som er den setting, som Dungeons & Dragons Basic udspiller sig i. Bruce Heard udbyggede settingen blandt andet ved at skrive Gazetteer #3: The Principalities of Glantri, som min kampagne om troldmandsskolen byggede på, og han forfattede sidenhen Voyage of the Princess Ark og udviklede Savage Coast settingen. Hans store styrke er at (gen)bruge historiske kulturer som grundlag for sine verdener.

Calidar er en setting uden noget bestemt system (men underforstået til kloner af gamle versioner af D&D-reglerne). Det er Bruces anden kickstarter, og det er for folk, der gerne vil have en ny og anderledes verden at spille i forfattet af en af de gamle D&D veteraner. Ulempen er, at kickstarteren ikke er EU-friendly.

Calidars kickstarter

RuneQuest 2nd Edition

Fra oldschool forfatter til oldschool system. RuneQuest er efter Dungeons & Dragons noget af det ældste rollespil overhovedet, og her kommer en af de mest klassiske versioner af det i et genoptryk via kickstarter. Det er et system, som lagde kilde til basic reglerne, som for de fleste nok mest er kendt fra Call of Cthulhu, men som også blev anvendt i ElfQuest og Stormbringer.

RuneQuest er særligt interessant for folk, der interesserer sig for rollespils rødder og gerne vil prøve noget af det klassiske rollespil. Materialet til RuneQuest forelægger allerede, og kickstarteren er EU-friendly, så det tegner godt.

RuneQuests kickstarter

Mindjammer: The City People

Denne kickstarter er for at udbygge Mindjammer-rollespillet. Grundbogen er allerede forfattet og udgivet. Der er tale om et transhuman science fiction rollespil (tænk f.eks. Iain M. Banks Kulturen-historier eller Alastair Reynolds forfatterskab eller GURPS Transhuman Space og Eclipse Phase rollespillene), og det er et rollespil, som bygger på FATE-reglerne.

Mindjammer er i forvejen ret interessant, og FATE-reglerne er allerede godt underbyggede, så på det område, er der tale om et solidt produkt. Hovedsageligt er der tale om en kickstarter, der søger penge til at få trykt materialet, og det er en EU-friendly kickstarter. Det tyder på en ret god chance for faktisk at få de ting, man backer.

Mindjammers kickstarter

First Contact: X-Corps

Udover at være en slags ripoff af X-COM, så er dette rollespil baseret på d6-regelsystemet, som ældre rollespillere kender fra Westends Star Wars-rollespil (som siden blev udgivet som et sæt universalregler).

Jorden invaderes udefra, og den skal forsvares. Man kan spille det som værende en del af forsvarsenheden X-Corps eller som værende civilist.

First Contact er et relativt traditionelt rollespil, som anvender et kendt og klassisk regelsystem. Det er oprindeligt forfattet på spansk, og kickstarteren handler mest om at få oversat resten og udgivet det. Der er igen tale om en EU-friendly kickstarter. Der synes også her at være tale om en kickstarter med en høj sandsynlighed for at modtage, hvad man backer.

First Contacts kickstarter

Det var kickstarter-nyheder fra rollespilsfronten for denne omgang.

Gode tommelfingerregler for at backe rollespil på kickstarter:

  1. Findes materialet eller skal forfatteren først til at skrive/designe spillet?
    (Med andre ord går pengene primært til at lønne forfatterprocessen, og så må man håbe på, at forfatteren får taget sig sammen, eller er det mest til at få trykt bøgerne?)
  2. Er projekt EU-friendly?
    (Eller kommer du til at betale mere i fragt end for selve materialet? Eller kan du leve med kun at få produktet som pdf?)
  3. Byder det på noget nyt eller noget solidt?
    (Er det endnu en ligegyldig D&D-klon, eller er det et innovativt system? Er det et klassisk regelsystem, som allerede er grundigt afprøvet, og hvis styrker og svageheder allerede er kendt? Eller er verdenen bare så godt skrevet, at systemet er underordnet?)

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Basic Roleplaying, Fate, Mindjammer, Nyheder fra rollespilsfronten, Rollespil, Rollespilartikler, Troldmandskampagnen og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s