[8. december] Det glemte scenarie

motivator3c979030b4c03a4a4d10f608d29f6dfec8653c6aJulekalender for rollespillere

Anders sad med de mange papirer, som Tom havde hjemskaffet fra live-rollespillets arrangørdokumenter. ”Det er mærkeligt. De her noter henviser til en professor i IT og psykologi.”

”Hvem?”

”En, der hedder Lawrence.”

”Ikke en jeg kender”, bekendte Tom.

”Heller ikke jeg, men han skal åbenbart have haft et scenarie med på Fastaval ’97, og blandt rollerne i scenariet var Lucan, Lysindra og Emritus, og så er der en, der omtales som Vandringsmanden, men jeg kan ikke finde ud af, hvem det er. Til gengæld så tror jeg, at den Lysindra karakter, der optræder i 1997 på Fastaval, er den samme karakter, som er i HISG’s karakterdatabase, og som stadig bliver spillet. Jeg kan bare ikke finde nogen oplysninger på hvem spilleren bag Lysindra er. Normalt har man både oplysninger på spiller og karakter, men her er der kun oplysninger på karakteren. Det er meget mærkeligt.”

”Så en professor i IT og psykologi sætter et scenarie op på Fastaval ’97, og alle spor fra scenariet forsvinder, bortset fra de noter, der dukker op i et live-scenarie i år”, opsummerede Tom, ”og de noter optræder sammen med Operation Julegave, som vil ødelægge enhver form for rollespil fremover.”

Den nedlagte blog og Himmelfuglen #5

De sad samlede om spilbordet. Det lignede næsten en regulær spilaften med bøgerne, papirerne og de mange sodavandsflasker og kaffekopper, men det var ikke regelbøger eller karakter, der var samlet, men udprints af diskussionsfora, og det var de mange papirer, der var blevet stjålet fra Sommerscenariets arrangørers plotbog. Bo sad på sin sædvanlige GM plads, men han var ikke halvt skjult bag en skærm som normalt. I stedet var det Anders, der sad begravet bag dynger af papir, og med en flaske cola vakkelvornt balancerende mellem det hele:

”Okay, jeg har siddet og gennemgået de her papirer flere gange, og jeg har fundet ud af, at der er noget, som ikke giver mening. Jeg tror ret meget, der mangler nogle oplysninger. Jeg har været en tur på nettet for at hente oplysninger. Jeg har haft gravet rundt i de filerne fra det nedlagte RPGforum.dk, i HISG’s karakterdatabase og i Lemurias scenarieservice. Ikke desto mindre så mangler der noget.”

Anders kiggede rundt på de andre og forsatte: ”På Lemurias scenarieservice kan jeg finde en oversigt over scenarierne for Fastaval ’97, men jeg kan ikke finde programmet. Det er der for de andre år på hver side af 1997, men det er der ikke for Fastaval ’97. I første omgang tænkte jeg ikke nærmere over det, for scenarieservicen havde hvad jeg skulle bruge. Men så gik jeg på jagt efter referaterne fra Fastaval. De optræder i det gamle Magasin Himmelfuglen, hvor Ronnie plejede at skrive om sine oplevelser hvert år og om de scenarier, der havde været på connen. Lige præcis Himmelfuglen #5, hvor Ronnies referat fra Fastaval ’97 skulle være, lige præcis det nummer er ikke uploaded. Kigger man i databasen med gamle tidsskrifter, så mangler det ene nummer. En tilfældighed kan jeg leve med, men to, så begynder jeg at blive mistænksom. Jeg trawlede derfor arkivfilerne fra det nedlagte RPGforum og opdagede, at trådene, der diskuterer Fastaval for 1997, er borte. De mangler simpelthen. Der er nogen, som har forsøgt at slette ethvert spor af Fastaval 1997, i hvert fald alt andet end at connen fandt sted. Jeg mangler ret meget en beskrivelse af connen fra 1997, hvis jeg skal komme dybere i dette.”

”Hvad med dig, Majken?” spurgte Tom. ”Har du fundert noget”?

”Alt, hvad jeg har kunnet finde, er nogle kommentarer på et blogindlæg på nedlagt blog,” svarede hun

”Hvilken blog er det?”

”Kaoskongens dødedans. Jeg fandt nogle døde links til den, og via en deepdive kunne jeg få adgang til flere af de ældre indlæg og nogle af kommentarerne til bloggens indlæg.”

”Den kender jeg ikke.” Tom rynkede panden.

”Det gør jeg heller ikke,” sagde Anders

”Den er også fra før, vi rigtig begyndte at spille,” forklarede Majken. ”De sidste indlæg er fra 2006, men bloggen blev drevet af en fyr ved navn Anders Larsen, som var filmkritiker, og åbenbart var meget aktiv på Fastaval i 90’erne. Hans scenarier fra den periode er åbenbart kendetegnet ved at tage forskellige filmgenrer og oversætte dem til rollespil. En proces han vittigt døbte ‘Cannes-støberiet’.”

”Okay, men jeg kan slet ikke se, hvordan det kommer sagen ved. Hvad har et kandestøberi med alt det her at gøre?” Anders var gået i sin mistroiske tilstand.

”Det er heller ikke Cannes-støberiet, der er det afgørende. Åbenbart fik Anders Larsen en del kritik for det. Så meget at han i længden forlod rollespil og oprettede et filmselskab i stedet, så han kunne forvandle sine scenarier til film i stedet.”

”Så hvis han ikke kunne få spillerne til at spille sine scenariet rigtigt, så hyrede han skuespillere til det i stedet?” brød Emma ind.

”Noget i den stil. Men det er heller ikke pointen. Pointen er i stedet kommentarerne, fordi inden Anders Larsen lagde det hele bag sig, så skrev han nogle indlæg på sin blog om rollespil i 90’erne. En af den slags historiske indlæg, hvor forfatteren retfærdiggør alle sine ideer og gør dem til det, der revolutionerede perioden. Det fik han en del kritik for. En af hans argeste kritikere, Lars Nordgaard, skrev en serie kommentarer til samtlige indlæg, og det bliver til tider temmelig grumt at kigge på. En slags biluykke i slowmotion.”

”Det navn har jeg hørt før!”, ivrede Anders pludseligt. ”Han skrev en del artikler i Himmelfuglen tilbage i 90’erne. Så vidt jeg husker. Det er vist de artikler med alle mulige critical hit-tabeller, og artikler om hvordan man ruller sig til en familie under karakterskabelse.”

”Jeg tror, det er den samme Lars Nordgaard,” fortsatte Majken. ”Det lyder meget sådan. Og det var netop Lars’ kritik, der førte mig videre. Han omtaler nemlig “Lawrences katastrofeprojekt”, eller det er, hvad han kalder det, og han nævnte, at det blev kritiseret meget dengang tilbage på Fastaval ’97, som omtalt i Himmelfuglen.”

”Jeg husker ikke at have set nogen kritik?”

”Nej, men der er også et nummer, som vi mangler,” sukkede Majken.

Tom sad med et ærgerligt blik i øjnene. Han så ud, som om han var ved at give op. Majken virkede også nedslået – ”Hvordan skal vi overhovedet kommer i dybden med det her? Det er jo forhistorisk! Jeg har spillet rollespil i ti år, og Bo, vores veteran, har spillet i tolv, og det her jo for mange år før, vi overhovedet begyndte. De ting, vi sidder med, findes jo ikke længere. Det er ikke på nettet, det er ikke scannet ind. Det er bare borte.”

Emma sad og ledte efter et eller andet positivt at sige, da hun fik øje på blikket i Bos øjne.
Bo sad og kiggede med et triumferende blik. Hun genkendte det. Det var samme blik, han havde i øjnene, når han skulle til at overrumple gruppen med et plottwist, eller lige inden han rullede et critical hit for øjnene af dem – Emma havde i årevis undret sig over, hvordan deres GM kunne vide, hvonår han ville rulle et critical hit, men blikket var der altid i hans øjne, lige inden han rullede det. I perioder havde hun troet, at han fuskede med terningerne eller kastede på fusket måde, men med tiden havde hun accepteret, at det var en evne, som game masters bare samlede op – og med med lidt iver afventede hun hans dramatiske kunstpause afslutning.

”En af mine venner, Stefan, fra studietiden arbejder inde på Rigsarkivet. Han er middelaldernørd ligesom jeg, og han er min sparringspartner, når jeg forbereder vores rollespilskampagne. Han hjælper med middelalderreferencer og ideer til, hvordan jeg kan flette teologiske og sociale problemstillinger ind i spillet – men han har adgang til alskens arkivalier på Rigsarkivet, og hvis han ikke har adgang til det, så kender han sikkert nogen, som har. Eftersom alle tidsskrifter er blevet indleveret til arkiverne, må han være i stand til at grave det manglende nummer af Himmelfuglen frem i en fin analog udgave rummende det ellers manglende materiale. Jeg tvivler på, at ”de” har haft adgang til arkivalierne og slettet oplysninger derfra, og da intet af det er blevet digitaliseret endnu, så har de allerhøjest kunne hacke sig vej til databaser over dokumenternes placering, men med mindre nogen fejlplacerer arkivalier i forkerte kasser, så kan de, selv hvis databaserne er nede, graves frem manuelt.”

”Men hvad så nu?”, spurgte Anders.

”Jeg hiver fat i Stefan og får ham til at tjekke arkiverne. Han og jeg skal alligevel planlægge indretningen af våbenskjolde hos de interstellare ridderordner, så I kan kende de forskellige riddere fra hinanden … og måske skjuler der sig et hint i et af dem?” . Bo gav gruppen et sigende blik. ”Næste spilgang er søndag, ikke?”

Fortsættes …

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Julekalender på bloggen, Projekt Julegave, Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til [8. december] Det glemte scenarie

  1. Johs siger:

    Morten den her julekalender holder hele vejen til banken. Den er rigtig fin🙂

  2. Morten Greis siger:

    Tak skal du have.🙂

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s