[14. december] Rollespilleren, der ikke bogførte monstre

motivator0adf0bff7415d39fd3fd43656927b0689a4dc7e1Julekalender for rollespillere

Der var en gang denne her rollespiller. Han var af den lidt for fikse type, der ikke helt respekterede spillereglerne, men som gjorde sit for at holde sin karakter i live. Måden han gjorde det på, kom ofte også hans medspillere til gavn, så de råbte som regel ikke for højt om det.

Måden han gjorde det var at han typisk tilbød sin spilleder at hjælpe med bogføring, med at flytte figurer og sætte landskaber op til kampe. Når han så flyttede rundt på tingene, ville en goblin lige blive skubbet uden for rækkevidde, så dens angreb ikke kunne ramme, eller en trold ville forsvinde fra horden af monstre. Med lidt snilde blev figuren lige flyttet fra brættet.

“Havde jeg ikke en ork mere?” eller “Var min goblin-skytte ikke lige inden for rækkevidde?” ville spillederen undre sig, men altid kom det charmerende og overbevisende fra spilleren, at de var borte eller stod et andet sted. Når det ikke var figurer, der blev distraheret med, så var det spilleders tal, som spilleren igen var ferm til at skabe forvirring omkring. Hit Points og Health Levels blev fejlberegnet, initiativværdier forskudt og så videre.

Hans succes med at manipulere hans spilleders spil gik ham til hovedet, og han begyndte at forestille sig som den overlegne spiller af de to. At han ville være en langt bedre både rollespiller og spilleder end hans faste spilleder var det.

For at bevise det, besluttede han sig for at han ville køre et af sine spilleders scenarier selv. Så en dag stjal han spilleders scenarier og satte sig ned for at spille det med sig selv.
Hvad han imidlertid ikke var klar over, det var, at alle de monstre, som han havde snydt sin spilleder for, de var der stadig. Gemt rundt omkring i rum og kamre, ude i skove og i byernes smalle gyder. Monstre, som aldrig var blevet dræbt eller fordrevet, men som nu lå og lurede på, at der skulle komme en sårbar eventyrer forbi.

Så da han satte sig for at spille, kom det ene monster myldrende ud af skyggerne efter det andet. Orken han havde skjult for spilleder, trolden han har nolet fra slagmarken, goblinerne, der var blevet gemt bag et elverregiment, var stadig i spilleders noter, og nu kom de stormende, da spilleren satte sig for at spille. Hvad der skulle have været en sikker tur til den lokale dungeon blev et mareridt, og han måtte se sin karakter rendt over ende.

Til de andre spilleres og spillederens forbløffelse fandt de næste gang de spillede, hans karakters hoved på en stage ude foran den lokale dungeon.

Historien om Operation julegave og om Tom, Anders, Emma, Majken og Bo fortsætter i morgen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Julekalender på bloggen, Projekt Julegave, Rollespil og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til [14. december] Rollespilleren, der ikke bogførte monstre

  1. Ja, se det var et rigtigt juleeventyr – og tilmed en opbyggende fortælling.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s