[18. december] Hjemsøgte karakterark

motivator87ed5fba3e4192ce0dc5b691437d24babf7ef185Julekalender for rollespillere

Uddrag fra Overtro og forestillinger blandt rollespillere. KBH 1991

Karakterark er dokumenter blandt rollespillere, der har en helt særlig status. Der er regler for deres indvielse og for deres anvendelse. En tradition er dyppelsen af karakterarket i cola, som hovedsageligt optræder blandt yngre rollespillere, mens de ældre generationer sværger til at en kaffering – dvs. ringen efterladt fra en kaffekop – er den rigtige måde at indvie arkene på.

Historiske karakterark er sjældne. De fleste blev i tidlige tider kopieret på billige kopimaskiner, og det meste af arket er blegnet med tiden, andre har haft anvendt de officielle trykte karakterark, men i takt med at deres karakterer døde eller blev pensioneret, har de haft hvisket arkene rene og genbrugt dem.

Renviskningen af karakterark er imidlertid omgærdet af megen overtro. Det hænger blandt andet sammen med vanskelighederne ved at at af-indvie og genindvie karakterarkene med coladyp og kafferinge. Det kommer blandt andet til udtryk i overtroen omkring karakterarkene og de vandrehistorier, der knytter sig hertil.

Blandt rollespillere finder man vandrehistorien om det forbandede karakterark, der er hjemsøgt af en gammel karakter, der blev hvisket ud, men som stadig hænger i papiret, og hver gang man skriver en ny karakter ind, manifesterer den gamle sig. Fra Husum rollespilsforening lyder historien om en nekromantiker karakter, der døde, da resten af gruppen valgte at flygte fra en gruppe orker og lod nekromantikeren i stikken. Karakteren blev hvisket ud fra arket, men det blev ikke gjort godt nok, og langsomt vendte nekromantikeren tilbage og overtog arket og manifesterede sig igen og igen i kampagnen, indtil han fik opstøvet de andre karakterer en efter en og dræbt dem. Han blev først standset, da man hviskede arket helt rent og derefter fjernede kafferingen med kvajeblæk.

Det er en vandrehistorie om ikke at hviske ark ud og genbruge dem, da gamle noter kan blive hængende og påvirke de nye noter.

Historien om Operation julegave og om Tom, Anders, Emma, Majken og Bo fortsætter i morgen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Julekalender på bloggen, Projekt Julegave, Rollespil og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s