[21. december] Dansk rollespils historie – Jesu kald

motivatorebe258c58070d5e176e642b45546a6d1f6a9c7d0Julekalender for rollespillere

Efter ide og forslag af Kristoffer Apollo.

Uddrag fra bogen Dansk rollespil fra Struensee til Murens fald, KBH 1992

Perioden fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet er rollespil i Danmark formet af den tyske rollespilstradition. I lighed med tyske rollespillere spillede man Eventyrere & elefanter, og spilledere, Spielmeisters, tog ofte på vandring gennem Tyskland for at blive oplært i de tyske rollespilslaug. Det var et kvalitetsstempel at have en Spielmeister, der spilledte med tysk dialekt.

I samme periode var særligt Indien: Koloniseringen populær i England, hvor det blev understøttet ikke kun af kongehuset, men også af de britiske handelsselskaber, som oplærte spillederne, og det udgjorde en del af kredsen af rollespil, der i England blev kendt under betegnelsen World of Colonization eller WoC. I Danmark blev rollespil understøttet af rollespilslaugene, der som andre håndværkslaug havde kongelige privilegier til at uddanne og udpege spilledere, og det var – særligt i købstæderne – ikke muligt at være spilleder uden at man spilledte med gildets accept.

Mindre kendt er det imidlertid, at der flere steder i Jylland, hvor de franske huegenotter havde slået sig ned, blev spillet det katolske rollespil Jesu Kald – huegenotterne var ganske reformerte kristne, men Jesu Kald er et katolsk rollespil, som de havde medbragt en i reformert udgave. Uden gildernes accept eller kongelig velsignelse var Jesu Kald nødsaget til at blive spillet i det skjulte, men den største modstand mod huegenotternes rollespil kom fra den danske folkekirke, der ikke billigede “papistisk rullespil”, biskop Meulengracht betegnede det i sin pamflet om “Skændselsfuld underholdning blandt danske rollespillere”. Flere gange sendte den danske folkekirke præster med på særlige missioner for at finde og standse det ‘papistiske rullespil’ Jesu Kald. Med Grundlovens indførelse og afskaffelsen af rollespilslaugenes priviligier forsvandt meget af modstanden mod Jesu Kald, da nu kun kirken fastholdt sin modstand og kritik af rollespillet. Imidlertid synes de fleste Jesu Kald rollespilsgrupper i Danmark at være ophørt omking 1. verdenskrig. I mellemkrigstiden findes ingen omtale af dem.

I Jesu Kald har spillerne rollerne som investigatorer, der tager ud til isolerede samfund, hvor de leder efter kætterkulte og deres forbudte, apokryfe og kætterske skrifter. Det er et rollespil, der er berygtet for sin høje dødelighed, da der er tale om et procent-baseret færdighedssystem, der ikke anvender levels, men hvor karaktererne, investigatorerne, har de samme evnetal hele deres levetid igennem. Imidlertid er det unikke ved Jesu Kald at karaktererne kan blive drevet til Frafald. Mødet med kættere og deres vranglære svækker Troen hos investigatorerne. Hver investigatore har en Tros-værdi, og hvert møde med en kætter eller kætterlære koster Tros-point. Mister man en vis mængde, bliver man ramt af midlertidigt Frafald. Mister man alle pointene, er karakteren permanent frafalden og ude af spillet. En af kilder til Frafald er kættersk lære, som kommer fra kætternes okkulte bøger. Når man studerer disse får man point i evnen Kætter Mythos, men det sænker til gengæld loftet for, hvor mange Trospoint, man kan besidde.

Jesu Kald er således et tragisk horrorrollespil, hvor det handler om at standse kættere, der truer samfundet, men prisen er i længden fortabelse, hvis ikke ligefrem død. Jesu Kald udmærker sig også ved at være det første investigation-rollespil.

Historien om Operation julegave og om Tom, Anders, Emma, Majken og Bo fortsætter i morgen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Eventyrere & Elefanter, Julekalender på bloggen, Projekt Julegave, Rollespil og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til [21. december] Dansk rollespils historie – Jesu kald

  1. troelsken siger:

    “Papistisk rullespil” — så synker man vist ikke dybere!😀

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s