Et blik på rollespillet Lone Wolf Adventure Game

LoneWolfBoxI efteråret 2015 udkom rollespillet Lone Wolf Adventure Game. Det kom i et boxed set, som er særligt begyndervenligt, og den byder på et godt sted for nye rollespillere at kaste sig over hobbyen – og den har nogle interessante ideer for os veteraner, som er værd at kigge på.

Hvad og hvem er Lone Wolf?

Det er ikke tegneserien Lone Wolf & Cub, men derimod bogserien om den sidste Kai-ridder forfattet af Joe Dever, som er baggrunden for Lone Wolf Adventure Game. Bøgerne er en ‘Du er helten’-serie i lighed med Sværd & trolddom-bøgerne, men denne 56cd-3804-4586-acbf-bda9ca9eda67gang følger man Kai-ridderen Ensomme ulv gennem talrige eventyr.  På dansk blev to af bøgerne oversat, på engelsk er udgivet 28 i perioden 1984-1998, og der er ved siden af forfattet en række romaner, lavet flere computerspil og rollespillene Lone Wolf: The Roleplaying Game (2005 – på en slags d20 system) og Lone Wolf Multiplayer Game Book (2010) begge fra Mongoose Publishing, og i 2015 udgav Cublicle 7 Lone Wolf Adventure Game, som vi her skal kigge på.

Lone Wolfs eventyr udspiller sig i verdenen Magnamund, som Joe Dever oprindeligt udviklede til sin D&D-kampagne i årene 1975-1983, og de omhandler Kai-ridderne, som er en slags ‘psychic rangers’ eller lidt frimodigt sagt Jedi-riddere uden lyssværd (på sin vis kan man forestille sig en lavteknologiske verden i Star Wars-universet med jedi-riddere), men riddernes rødder i Advanced Dungeons & Dragons’ ranger class er ret tydelig. Det interessante er, at Lone Wolf-settingen er gammel’, og fra før Dungeons & Dragons begyndte at definere fantasy-genren, og tidlig fantasy er altid interessant, fordi det ikke er blevet overrendt af senere fantasy-troper. Her er ingen wizards og clerics, her er ingen elvere og dværge, orker og gobliner.

Rollespillet Lone Wolf

OpenBoxPackShotWhite600Cubicle 7 har sat deres rollespil op til at være begyndervenligt, og de har truffet en række interessante designvalg. Først og fremmest spiller man udelukkende Kai-riddere, og man begynder som indvidere med rang 5, og man slutter som mestre med rang 10, hvilket afspejler de første fem bøger i Ensomme ulv-serien. Karaktererne er derfor alle vildmarksorienterede riddermunke, som nyder en særlig respekt men også har tilsvarende sociale forpligtelser over for deres omgivelser. De er velsignet med overnaturlige evner af en psykisk natur fra Sjette sans til Dyreempati til Tankeskjold osv.

Reglerne

Regelsystemet i Lone Wolf er et relativt traditionelt rollespilssystem i lighed med f.eks. The One Ring, Fantasy AGE eller A Song of Ice and Fire. Systemerne er i større grad målrettet deres genrer med mekanikker understøttende temaer, men samtidig fastholdende en traditionel opbygning med spilleder og spillere og fordeling af fortælle- og definitionsret (så vi er ikke i nærheden af FATE eller Apocalypse World med Lone Wolf).

Regelsystemet er skelner mellem et simpelt og et avanceret sæt regler, og via spillets to introscenarier lærer man reglerne at kende. Systemet anvender d10’ere, og generelt er det meningen, at spillerne ruller alle terningkast. I stedet for at inkludere d10’ere i æsken, så er der et system, hvor man smider en brik op i spilæskens bund, og hvor brikken lander, finder man en værdi fra 1 til 10. Grunden til denne løsning er tofold. Den ene er, at æsken i Lone Wolf Adventure Game er pakket med tre bøger og bilag, som fylder så meget, at der ikke er plads til terninger. Der er ikke spildt plads i æsken. Den anden grund er, at så har man ved samme lejlighed kunne lave en stor flot skæbnemønt, der anvendes til spillets Luck Tests, hvor der 50/50 for det ene eller det andet, og brikken har den gode gud (Kai) og den onde gud (Naar) på brikken.

Der er en level-struktur i LWAG, men niveauerne handler om tilegnelsen af evner, færdigheder og teknikker. Man får ikke bedre kampevner eller flere livspoint, når man stiger rang, og level – eller rettere rang-stigningen – handler mest om at karaktererne bliver stadigt bedre trænede riddere med stadigt flere teknikker under bæltet. Det interessante er, at systemet som udgangspunkt kun rummer fem ‘levels’, og man erhverver et nyt level efter hvert eventyr. Alternativt kan man strække levelstigningen til 15 eventyr, men Lone Wolf Adventure Game er afgrænset til en vis mængde spil – og det gør muligvis ikke noget, for hvor ofte når man i bund med et rollespils levelstruktur (f.eks. de 20 levels i D&D)?

Karaktererne består af to stats (Combat Skill og Endurance) med basisreglerne og tre stats (Willpower) med de udvidede regler. Stats konstrueres med 1d10+bonus, og har man lave stats, optjener man skæbnepoint som kompensation.

Overordnet lavet man en test i LWAG ved at rulle 1d10 mod en sværhedsgrad på 6.

Til at modificere terningkastet har man de udvidede regler flere muligheder:

  • Bonus fra evnetallene
  • Bonus fra Traits
  • Bonus fra Skills
  • Bonus fra Discplines
  • Discpline Trump

Spiller man med de udvidede regler, har karaktererne (ved spilstart) to Traits, som giver en særlig fordel, og giver +1 på nogle tests. Karaktererne har også to Skills, som giver +1 bonus på bestemte tests (og i løbet spillet ender man med fire skills med +3, +3, +2 og +1 bonus). Man har også fem Disciplines ud af ti forskellige, som giver en +1 bonus til visse tests, og ved hver ny rang man optjener, får man en ny disciplin eller man forbedrer en eksisterende (og hæver bonus til +2 og +3). Har man både den rette skill og den rette disciplin, får man en ekstra bonus samt reroll, hvis man fejler første forsøg.

Mængden af evner og færdigheder er til at overskue, så selvom det lyder af meget, så er der nogle klare afgrænsninger, som gør det let at grave de forskellige bonusser frem – og det er en del af systemet i Lone Wolf Adventure Game, at aktivere bonusser og forhandle sig frem til situationelle bonusser (ved at rollespille situationer eller positionere sig i fiktionen). Tilsvarende gælder det for kamp – der er en række bonusser at hente fra at positionere sig i fiktionen (men uden at det kommer til at involvere figurer og andet detaljerytteri – afstande er for eksempel stadigt relative) – og det bringer os til kampreglerne, og de er særegne.

Kamp

Initiativ er håndteret ved, at højeste Combat Skill agerer først, karaktererne tie breaker mod fjender, og afstandsagreb foretages før nærkampsangreb.

Kamp udmøntes ved, at spilleren trækker sin karakters Combat Skill fra modstanderens Combat Skill, og resultatet afgør hvilke kolonne på kamptabellen man ruller. Derefter ruller spilleren 1t10, og det afgør hvor meget skade fjenden får, og hvor meget skade karakteren får. Med de udvidede regler trækkes rustnings Defense efterfølgende fra skaden. Når Endurance 0, eller opnår man et Kill-resultat på skadestabellen, er vedkommende ude af kampen.

I kamp med flere modstandere sker to ting. Man kan kun skade en modstander hver runde, så spilleren vælger hvilken modstander, der tager skade, og så ruller man en gang for hver modstander på skadestabellen for at se, hvor meget skade man tager og giver – og efter første modstander har taget skade, giver man kun 0 skade til de efterfølgende (det lyder lidt kringlet, men det er egentlig ret simpelt). Det andet der sker er, at navnløse fjender sammenregnes til en gruppe, der udgør en modstander. Fire banditter tæller som en samlet fjende. Det er enormt praktisk og simpelt – og understøttet af, at fjender typisk kun har to stats (Combat Skill og Endurance).

Min største anke mod kampreglerne er, at der er flere små undtagelser til reglerne, man skal holde styr på (f.eks. rustning reducerer skade dog til minimum 1 skade, medmindre skaden er 1, så reduceres den til 0). Omvendt er systemet fint abstraheret, sådan at alle navnløse fjender automatisk sammenregnes til grupper af fjender, der overvindes som en enhed frem for at de er individuelle modstandere – det er forbeholdt de navngivne fjender.

En god ting ved kampreglerne er, at terningkast (eller kast man brikker ned i låget) foretages generelt kun af spillerne, og angreb og skade er sammenregnet til en funktion, der antager at angreb altid er succesfulde, og spørgsmålet er alene, hvor meget skade man tildeler hinanden. En anden god ting er gruppe-dynamikken for fjender.

Med de udvidede regler kommer alternative manøvrer i spil, som spillerne kan supplere deres handlinger i kamp med. Der er en stribe handlinger (afvæbne, provokere, stormløb, ekstra tungt angreb osv.), man kan foretage, men handlingerne koster Willpower point, og derved sætter en naturlig begrænsning på, hvad spillerne foretager sig.

Udstyr og andre småting

En af de fine ting ved Lone Wolf er, at det får udstyr med i spillet på en overkommelig måde. Mange rollespil har besværlige systemer med at bogføre vægten af de enkelte stykker udstyr, og man ignorerer typisk de systemer, fordi det er kedeligt at sidde og løbende bogføre vægten af tingene. The One Ring og Torchbearer bød hver på et system for at holde styr på udstyrs vægt og lade det have en rolle i spillet, og Lone Wolf Adventure Game byder på en anden simpel model, hvor der er påtrykt rygsæk og bæltetaskes rummelighed på karakterarket, og der kan skrives så og så meget udstyr på, og det giver afgrænsningen på en nem og enkel maner.

Lone Wolf Adventure Game lader desuden også forsyninger spille en enkel rolle. Hver dag sletter man en ration fra feltet på karakterarket, og kan man ikke det, koster det 3 Endurance point.

Intro-sættet og eventyr og praksis

Det hele kommer tæt pakket i en æske klar til at blive spillet. Der er seks flotte, færdiglavede karakterer (men også et sæt blanke karakterark) samt referenceark og tre regelbøger og brikkerne til at afgøre udfaldene i spillet. Lone Wolf Adventure Game er klar til anvendelse næsten med det samme, og man går i gang ved at læse intro-scenariet i stedet for at læse reglerne. Dem kan man studere efter første eventyr, så man kommer hurtigt i gang, og det er pokkers godt, for mange rollespil begynder med en 300 siders bog tæt pakket med regler. Sådan er det ikke her.

Lone Wolf Adventure Game er en usædvanlig størrelse, fordi reglerne er fordelt på helt andre måder end i mange andre rollespil. Ikke unormalt skal en regelbog i rollespil både forklare reglerne og fungere som referenceværk, når man sidder og spiller, og Lone Wolf Adventure Game fordeler regler og referencer i tre forskellige bøger.

Den første bog er scenariebogen, Book of Kai Legends, som samtidig introducerer en til reglerne. Med en pædagogisk tilgang, om hvordan man skal gøre som spilleder, beskrive for spillerne, ligge op til af beslutninger og samtidig vise et par spilledertricks, så er

Den anden bog, Book of Kai Training, er beskrivelse af Kai-ordenen, regler for karakterskabelse for både basis-spil og for udvidede regler.

Den tredje bog, Book of Kai Wisdom, er gennemgang af spillets regler for Tests, for kamp og for andre udfordringer samt beskrivelse af udstyr og udvidede regler for discipliner, og dertil følger beskrivelser af fjender og monstre samt af landene, som eventyrerne udspiller sig i.

Tilgangen i Lone Wolf Adventure Game er først og fremmest at vise spilleder, hvordan man spiller, fortolker regler og træffer afgørelser. Tips og tricks ligger i scenarierne, som både er scenarier og gode guider til, hvordan man spiller de enkelte scener. Tilgangen er god og hjælpsom, og den gør det lettere for spilleder at sætte sig ned, sætte spillet i gang, og så kere sig om reglerne trin for trin. Hvad jeg egentlig savner er lidt mere af de moderne impro-tricks (sig ja eller rul terninger), og et system, der ligger op til mere end binære udfald (twists og komplikationer i stedet for ja-nej udfald).

I den forbindelse er det også ret fint at eventyrerne ligger op til efterforskning, forhandling og situationer, hvor fjender kan tales fra kamp, og hvor man kan optræde som helte og gøre gode gerninger, løse konflikter mellem befolkningsgrupper og blive rodet ind i sager, hvor der ikke er en god løsning. Eventyrerne rummer nogle kampe, men det er ikke dungeon crawls. I stedet er det en serie af scener, hvor der inde i hver scene er forskellige problemstillinger, som spillerne har forskellige muligheder for at gribe an og løse. Det er ikke avanceret, men det er funktionelt, og det er en god model for begyndere.

Afsluttende bemærkninger

Lone Wolf Adventure Game er designet til en bestemt type historier. Det er ikke et rollespil til generisk fantasy i et D&D-lignende fantasy-univers (her er ingen elvere, dværge, orker eller lignende), men derimod et rollespil om Kai-riddere i Magnamund verdenen, og de udfordringer, som ridderne står over for.

Systemet er enkelt, og det ligger op til at man positionerer sig i fiktionen og rollespiller sig til fordele, og at kamp skal enten gå hurtigt eller give plads til nogle interessante manøvrer. Det er ikke et tight system, men et hvor man forhandler om bonusser og des lige (her havde jeg foretrukket Advantage/Disadvantage systemet fra D&D 5th edition).

Stemningen i Lone Wolf Adventure Game er noget særligt, idet at spillerne har rollerne som de udvalgte, som giver dem en særlig status i samfundet, og de besidder evner til at kommunikere med dyr og sanse farer på overnaturlig vis. Scenarierne ligger derfor også op til, at ikke alle fjender nødvendigvis skal besejres i kamp, men at man kan tale dem fra at slås, og uetiske handlinger har konsekvenser, fordi Kai-ordenen ikke vil acceptere den opførsel fra sine medlemmer (og da avancement i LWAG er avancement i ordenen, kan man faktisk blive holdt tilbage fra at stige, hvis man har forbrudt sig mod ordenens etik (og så er LWAG oplagt til at spille en Jedi-lignende kampagne i en fantasy-setting).

Lone Wolf Adventure Game er et godt sted at begynde at spille, og det er et rollespil, jeg har lyst til at sætte mig ned og spille.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Anmeldelse, Lone Wolf Adventure Game, Rollespil og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Et blik på rollespillet Lone Wolf Adventure Game

  1. Caspar Gregers Jensen siger:

    gad vide om reglerne for troldmændene (jeg kan ikke huske hvad de hedder) følger senere.

  2. Morten Greis siger:

    Det kan jeg forestille mig, at de gør. Cubicle 7 har to udvidelser på vej til Lone Wolf Adventure Game, vistnok Summerlund og Adventures of the Kai (fri efter hukommelsen).

  3. thomastjabum siger:

    Tak for en grundig gennemgang. Det er nu helt klart et spil, jeg ved, jeg skal anskaffet mig.

  4. Pingback: Et blik på rollespillet Earthdawn | Stemmen fra ådalen

  5. Pingback: Børnerollespil - Sort Forsyning

  6. Pingback: Du er helten … i Hinterlandet | Stemmen fra ådalen

  7. Pingback: [Anmeldelse] Coriolis – Mörkret mellan stjärnorna | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s