[Dark Sun] Road to Urik – På udkig efter en hær

14

Elverne i Dark Sun er barbariske lømler frem for skovhippier. Alt er bare barskere i Dark Sun universet.

Efter raids og strabadser er de to hære ved at mødes. Fra den demokratiske bystat Tyr kommer vore heltes hær, og overfor dem står den tyranniske bystats Uriks hær, som er udsendt af Uriks troldmandskonge. Vi spiller Dark Sun.

Her fortsætter eventyret med at spille oldschool rollespil. Det rollespilsarkæologiske projekt fortsætter med at spille Advanced Dungeons & Dragons 2nd Edition Dark Sun, og det er modulet DS2 Road to Urik (1992), vi spiller. Det er fjerde indlæg, men femte episode, da min thri-kreen karakter var ude en spilgang og jage, mens de andre fortsatte marchen gennem ørkenen. Episoden før da er beskrevet her.

Mens min karakter var borte rendte selskabet ind i en handelskaravane af venlige våbenhandlere, der var på vej til Urik, men gode forhandlinger og et løfte om at Tyr fortsat var et godt marked at afsætte sine varer på, lokkede handelskaravanen med sin våbenlast til Tyr frem for Urik. Efterfølgende blev vore heltes styrker angrebet af ørken-elvere på røvertogt midt om natten, da 50 elvere trængte sig ind på vore tropper. Det blev til en blodig kamp, der kostede elverne og talrige af vore soldater deres liv, og som efterlod flere af vore helte sårede. Disse ørken-elvere har været en kilde til problemer siden vort allerførste eventyr, som mere eller mindre begyndte med elvernes angreb på den slavekaravane, hvor vore helte begyndte deres karrierer som eventyrere med at være fanger.

Aftenens episode fortsatte herefter.

Sådan ser den første Dark Sun elver, som man møder, ud.

Sådan ser den første Dark Sun elver, som man møder, ud.

Med en god del af vore styrker sårede og nogle dræbte valgte vi at sende kun en lille patrulje ud for at spejde. Anført af vore karakterer tog vi en deling eks-gladiatorer med os for bedre at spejde og udforske de nye sandede områder, vi var nået til (Dark Sun består af adskillige forskellige ørken-terræntyper), og vi fandt en lille sænkning omgivet af høje sandbanker, mens det i det fjerne begynder at blæse op til storm. Med et stygt uvejr forude overvejes muligheden for at slå lejr i forsænkningen, men en augury-spell advarer os om, at der venter et ubehageligt møde i sænkningen. Imidlertid ser vi det ikke som en begrundelse for at snige os gennem området, men i stedet træder vores karakterer ind det afskærmede område, da vi i det fjerne ser bevægelse og aner skikkelser.

Skikkelserne i det fjerner erklærer pludselig ‘initiativ’, da deres defiler troldmand suger livskraft ud af omgivelserne for at affyre en lightning bolt mod os. Vi klarer vores saving throws (og skurken nedtones af GM fra level 7 til 5, så lynkilen kun gør 5t6 skade i stedet for 7t6, hvilket er yderst fordelagtigt for os, da en fulde kraft af formularen og fejlede saving throws ville have medført et TPK her og nu. I stedet er vi hårdt sårede – f.eks. tager min karakter 8 skade ud af kun 20 hit points. AD&D er så forbistret dødeligt – og vores karakterers levels og antallet af karakterer er lige i underkanten af scenariets krav med kun tre spillere, og nye karakterer kommer ind på level 3, som er starting level i Dark Sun).

Desværre ryger nogle af vores gladiatorer grundet lightning bolt formularen, og vi er noget usikre på, hvad den bedste plan er. I den første runde efter overraskelsesangrebet, medfører det, at vores dværge-gladiator Buffy (“Hun er buff”) sammen med vore tropper stormer fjenden, og hun kommer i kamp med deres templar (gudekongen i Ruriks loyale præsteskab), som hun smadrer for 17 skade (men han står stadig, ups! Til gengæld erklærer spilleder, at han ikke holder igen med sine NPC’ere, når vi kan dele så meget skade ud) og dennes soldater, mens deres defiler holder sig tilbage og kaster magic missile på vores halving, som kvitterer med kastevåben. Imens faser min thri-kreen ud, så fysiske angreb ingen effekt har.

I følgende runde, hvor vi igen har heldet med os, når det gælder initiativet. Halvingen bruger en sleep spell på fjendens soldater, og min thri-kreen lammer et par stykker med en hold person spell, men deres defiler går fri. Det gør deres templar også, da dværge-gladiatoren misser med begge sine angreb (grundet specialisering med sit våben har gladiatoren halvandet angreb i runden, og rullede derfor to angreb denne runde). Templaren er mindre uheldig, og det gør ondt. Defileren rammer halvingen med en Acid Arrow-formular, og halvingen ryger på 0 hit points – bevidstløs men stabil.

Runden efter har vi problemer. Den magiske syrepil ætser halvingen, som nu er døende (på negativ 3 hit points og ikke stabiliseret). Min thri-kreen er stadig ude af fase, og kan derfor ikke hele halvingen, men foretager derfor et mentalt angreb på templaren, som resulterer i en masse hektiske opslag i Complete Psionics Handbook for at se, hvordan Mindbar virker i forhold til Ego Whip. Resultatet er at et angreb slipper gennem forsvaret og mentalt lamslår templaren, der med en heftig -5 på angreb ikke formår at ramme sin modstander. 16 point mere i skade fra gladiatoren til templaren er desværre ikke nok til at slå denne i gulvet! Vi har problemer.

Halvingen er nede og døende, da denne tager skade syrepilen, og templaren får et angreb igennem, som sender vores gladiator i gulvet. To karakterer er nede! Den desperate plan bliver, at thri-kreenen faser tilbage, bruger sin abnorme springe-evne til at nå frem til den faldne kriger og få vedkommende op og stå med en Cure Light Wounds Spell – og det lykkes! Krigeren kommer op igen, bruger sine angreb, og smadrer templaren for yderligere 17 point, og denne gang går modstanderen i gulvet (dværgen har for resten styrke 19 og specialisering, og der er derfor +10 skade på angrebene). Pyha! Imens har magtbalancen mellem vores og modstanderen soldater forrykket sig, så vores soldater kaster sig over defileren, mens min thri-kreen springer tilbage til den faldne halving (nu på -8 ud af -10) og formår med sin sidste Cure Light Wounds at standse blødningerne, men ikke at få halvingen op og stå igen. Det krævede også en Orange of Healing (man bruger frugt i stedet for potions i Dark Sun).

Sejren er vores, men det har kostet en håndfuld gladiatorer, og vore egne helte er hårdt sårede. Vi fulgte ikke helt scenariets intention om at snige os gennem området – nok fordi vi ikke helt havde tænkt over, at vi kunne rende ind i den anden hærs spejdere frem for flere rejsende i området.

En sandstorm er ved at tage til, men vi vover os ud i ørkenen, da vi vil følge fjendens spor, inden de sander til. Vi er nødt til at udnytte vores favorable position, og det fører til, at vi finder fjendens styrker og uset kan spionere på dem. De har en hær på 10000 mand. Vores er kun på 5000 mand. Det lover ikke godt.

Med de oplysninger sniger vi os tilbage til sænkningen, og siden til vores egen hær, hvor de vigtige oplysninger overbringes. På den baggrund udklækkes en plan om, at vores fortrop skal lokke fjendens fortrop i et baghold og føre deres hær på afveje, så den kan lokkes i et større baghold, så vi kan udligne den skæve balance. Vi skal derfor have fat i BattleSystem-reglerne. Mere om det næste gang. Og så fik vi for resten også XP for at have tampet fjender og nået et missionsmål – at finde fjendens hær.

Bemærkninger

Kampen var tæt på. To karakterer var nede og bide græsset, og vi har før haft spontane dødsfald. En del af dem faktisk. AD&D 2nd edition er en meget dødelig version af D&D, og der spilles relativt nådesløst. Det er sjovt, men også presset, og det er ekstra sjovt, at der er så meget på spil. En anden sjov faktor er, at kampene går rigtig hurtigt – havende på ingen måde glemt, hvordan en kamp i D&D 4th let tog et par timer, om det bare var en lille, spontan kamp, så er en hurtig kamp med nogle solide svære valg (hvordan skulle min karakter f.eks. prioritere sine back-up spells, og skulle den tage chancen og hoppe direkte ind i kamp?) en helt fantastisk ting. Også selv regelssystemet med sin THAC0-mekanik er og forbliver unødigt knudret, og psionics reglerne langt fra er lige entydige.

Level-systemet i AD&D er ikke al for drastisk fra level til level, så der er plads til at karaktererne kan have forskellige levels, og der er plads til, at nye karakterer ikke kommer ind på samme niveau som resten af gruppen, og at der optjenes forskellige mængder XP alt efter, hvor meget man er med til at spille. Er man fraværende, er der ingen XP. Det er anderledes, og det er egentlig ret sjovt at spille efter, særligt fordi systemet tillader at man gør det (f.eks. i modsætning til D& 4th edition, hvor karaktererne helst skulle være top tunede).

Vi skal snart til at spille med BattleSystem reglerne – som Dark Sun blev udviklet til at anvende – som jeg ikke har haft i brug i årevis, så det bliver spændende.

Handlingsmæssigt nåede vi ikke så meget, men der blev nået vigtige ting, og vi valgte at stoppe for ikke at bide næste store begivenhed – de to fortroppers kamp og det store baghold – over i to bidder. Næste gang kommer de to store slag. Det bliver spændende.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, Dark Sun, OldSkool, Rollespil og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til [Dark Sun] Road to Urik – På udkig efter en hær

  1. Pingback: [Dark Sun] Road to Urik – Det lille slag før den store krig | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s