Status på kickstartere – Foråret 2016

IMAG1562Siden mit sidste statusindlæg over kickstartere er der kommet flere gevinster ind af døren. Det er primært rollespillene, som er nået frem, og et enkelt brætspil, mens en række af de forsinkede projekter stadig er forsinkede, og en række kommende projekter er fortsat undervejs.

Hjemkommet er nedenstående titler. Særligt de små, skæve rollespil har været hurtige til at blive udgivet fra kickstarteren udløb til at jeg havde bogen i hænde. Det tager kun nogle få måneder i modsætning til brætspillene, som ofte er sat til at tage et år, og derefter ofte er forsinket nogle måneder oven i – dog kan rollespillene blive ramt af samme voldsomme forsinkelser som brætspillene – så man kan aldrig vide sig sikker.

IMAG1566The Black Hack er et oldschool retro-hack af D&D becmi/AD&D, som forudsætter, at man har reglerne til rådighed, og derefter tilbyder en hurtigere, simplere version af reglerne, som rummer nogle ret fine koncepter. The Black Hat er spændende, fordi det lader spillerne generelt rulle alle terningerne, det har et enkelt system til at håndtere encumbrance (som nok er noget af de mest kedelige og ignorerede i rollespil – nemlig at bogføre hvor tungt udstyr er) og et virkeligt fint inspirationsark til at improvisere over (et dobbeltsidet A4 ark proppet med tabeller og inspiration).

IMAG1568Era: Lyres – Pocket Edition er et spøjst lille, relativt konventionelt rollespil (der desværre ikke var så visionært, som jeg havde håbet), hvis charme ligger i, at man rollespillere eventyrere, der ikke går på eventyr eller kun sjældent gør det, men som i stedet ernærer sig ved at fortælle historier om deres eventyr og ved samme lejlighed undgå at blive taget i at lyve.

The Complete “The Oracle” AD&D Fanzine Reprint støttede jeg for sjovs skyld og fordi proto–rollespils-fantasy interesserer mig, fordi det trækker fra alle mulige inspirationskilder frem for at trække på andet D&D rollespil.

MicroScope Explorer blev støttet, fordi jeg er fan af rollespillet MicroScope, og tanken om ekstra materiale og flere måder at spille MicroScope på var yderst appellerende. Bogen er proppet med spændende ideer og praktiske forslag baseret på brugernes hacks og tilgange til spillet.

IMAG1565Brætspillet 13 Days: A Game of the Cuban Missile Crisis modtager i disse dage den ene rosende anmeldelse efter den anden, og jeg er godt tilfreds med at jeg har fået føjet denne lille størrelse til mit ludotek. 13 Days er et bud på en hurtig version af spillet Twilight Struggle, som er en topscorer blandt brætspillere.

(På billedet optræder også Earthdawn 4th edition, som jeg ikke har backet, men som er resultatet af en kickstarter, og som vi spiller lige nu, hvorfor den har fået lov til at snige sig med ind på billedet. Det er en fin, tyk bog proppet med alt godt for fans, men det er absolut ikke en bog for begyndere).

Blandt de forsinkede projekter tæller i skrivende stund Burning Suns, hvis nyhedsbreve måned for måned kan vise stadig flere dele af projektet frem, og det ser stadig meget lovende ud, Mare Nostrum – Empires, som burde være her snart, men stadig ikke er det, Coriolis – Mörkret mellan stjärnorna (PDF af materialet modtaget), som også er lige ved at være her, Blades in the Dark, som trækker ud, men tilsyneladende bliver bedre og bedre (pdf af reglerne modtaget), Ernest Gary Gygax Jr.’s Marmoreal Tomb Campaign Starter trækker også ud, der arbejdes på det, men et voldsomt sygdomsforløb har forsinket projektet, og Alas Vegas af James Wallis, hvor designeren er opslugt af at lave materiale til kickstarteren for rollespillet Paranoia, og derfor ikke har givet nogen som helst lyd fra sig siden november.

En række projekter har deadline senere på året eller i begyndelsen af 2017, så dem vender vi tilbage til, når tiden er inde for dem.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Blades in the Dark, Coriolis - Mörkret mellan stjärnorna, D&D, Earthdawn, Kickstarter, MicroScope, OldSkool, Rollespil og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Status på kickstartere – Foråret 2016

  1. Pingback: Et blik på rollespillet The Black Hack | Stemmen fra ådalen

  2. Thais Munk siger:

    Fedt, tak for updateringen. Det lyder sgu også som spændende ting du har erhvervet dig der. Jeg glæder mig desuden rigtig meget til at høre mere om “Mare Nostrum – Empires”. Mare Nostrum var det første brætspil jeg købte, så jeg glæder mig til at høre om opdateringen.🙂

  3. Pingback: Kickstarter – Status for sommeren 2016 | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s