RPGaDay – 13. august: What Makes A Succesful Campaign?

RPG-a-Day-2016 (3)#RPGaDay er måneden, hvor der dagligt blogges om et emne på alskens platforme eller sociale medier, hvor de kan findes via #RPGaDay. Kom og vær med til at skrive og snakke løs om vores hobby.

Dagens emne er denne gang om rollespilskampagner:

What Makes a Succesful Campaign?

Nogle af mine kampagner har kørt i årevis, andre var korte kampagner, som kørte hen over nogle relativt få spilgange, mens andre løb ud i sandet – ligesom når en tv-serie ikke bliver fornyet, en bogserie ikke bliver skrevet færdig eller en tegneserie-serie ikke bliver oversat og udgivet til ende.

Men hvad gør at en kampagne er succesfuld?

Faste rammer er en af de ting, der har været med til at holde en kampagne kørende. De grupper, hvor vi har en fast rutine for at mødes (f.eks. hver anden mandag), er gode til at køre stabilt og derved holde kampagner kørende.

En succesfuld kampagne er for mig også en, hvor jeg som GM har noget på hjerte og kan bruge kampagnen i sig selv som min karakter til at få fortalt historien eller udforsket emnet – som det i f.eks. troldmandskampagnen, hvor jeg gerne ville fortælle historien teenagere i et stærkt stratificeret samfund, hvor familie, klasse, etnicitet og truslen om krig alle stiller krav til karaktererne, og i Delta Green-kampagnen, Rimfrostdragen, ville jeg gerne udforske det stress den skjulte kamp mod Cthulhu Mythossen udgjorde, og hvordan mødet med de kosmiske rædsler i stadig større grad fremmedgjorde karaktererne over for de mennesker og det samfund, som karaktererne kæmper for at beskytte, og i Transhuman Space handlede det om spørgsmålet ‘Hvad er menneskeligt?’, hvilket blev udforsket gennem kloner, bioroids, kunstige intelligenser, opløftede dyr, genetisk forstærkede mennesker osv., mens min Nephilim-kampagne ‘Mysteriet om Rundetårn’ handlede om, hvad karaktererne ville gøre og hvor langt de ville gå, når de stod med nøglerne til et magisk kongerige.

En tredje faktor er stabilitet, når det gælder kampagnens hovedpersoner – og her tænker jeg på karaktererne. Des længere en kampagne varer, des mere bliver koblet op på karaktererne, og des større huller opstår i historien, hvis en karakter forsvinder ud. Spontane dødsfald blandt karaktererne, særligt i rollespil som Call of Cthulhu og RoleMaster kan let sætter en stopper for en længerevarende historie, men bygger man det ind i formen (ensemble-stilen i Transhuman Space-kampagnen), opbygger forventninger til karakterernes exit (som i Delta Green-kampagnen, der netop udforskede mødet mellem de erfarne og de uerfarne karakterer og gjorde det til en del af spillet) eller gør klar til generationsskift, når en spiller føler, at karakterens historie er udspillet (som i Nephilim-kampagnen), så kan man godt udskifte hovedpersonerne og holde historien kørende.

De tre ting er med til at holde en kampagne kørende for mig. Hvad gør en kampagne succesfuld for dig?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Rollespil, RPGaDay og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til RPGaDay – 13. august: What Makes A Succesful Campaign?

  1. Faste aftaler om spil (fx tirsdag i lige uger) og mennesker jeg holder af at være sammen med. Regler og scenarie er sekundært.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s