Første advent – Julekalender på rollespilsbloggene

Traditionen tro nærmer vi os julekalender på bloggene, hvor der dagligt er et blobindlæg der har med rollespil, Warhammer, brætspil og tilsvarende at gøre.

Den samlede oversigt over danske rollespilsblogge og deres seneste indlæg kan ses her: Alexandrias blogfeed. Blandt deltagerne i år er blandt andet Skizofrenia (Thomas Jakobsen), Spil og spilopper (Peter Brichs), Sort forsyning (Johs Busted), planBs blog (ved Troels Ken) og Reservoir Elves (Kristian Bach), og vi har flere fra blogland til at skrive gæsteindlæg hos os.

Allerede nu kan man besøge følgende for adventslæsning:

1.advent: Rollespilsbøger kendte og ukendte

Temaet på min blog bliver i år rollespilsbøger. Fra første december følger dagligt en rollespilsbog fra min private samling. Nogle vil være sjældne, slidte, gamle, lidet kendte eller alt for oversete. Hver advent vil det ikke være en rollespilsbog, men derimod en bog om rollespil. Læs med den kommende måned på #BøgerOmRollespil, #JulekalenderForRollespillere og Julekalender på bloggen.

imag0686Da det er allerede er første advent, begynder vi med en  en bog for rollespillere, selvom vi ikke er i december. Dagens bog er Cinema and Sorcery  – The Comprehensive Guide to Fantasy Film (Blumberg & Woodard, Green Ronin Publ. 2016), som gennemgår fantasyfilm fra 1940 og frem til nu. Bogen dykker ned i detaljerne i 50 film (Legend, Princess Bride, Willow, Monty Python and the Holy Grail, Your Highness, Brave m.fl.), hvor ikke kun plot og produktion af filmen beskrives, men også hvilke magiske skatte og monstre, der er i filmen, hvilke temaer, der optræder (og derved hvordan de forskellige fantasyfilm snakker med hinanden), og hvilke brætspil og rollespil, der er baseret på, inspireret af eller udgivet samtidig med filmen.

Fra afsnittet om The Princess Bride (1987), der handler om rollespil/brætspil fra samme tid (s.251).

Fra afsnittet om The Princess Bride (1987), der handler om rollespil/brætspil fra samme tid (s.251).

Cinema and Sorcery rummer således ikke kun inspiration til fantasy-rollespil, men giver også et indblik i, hvordan fantasy har set ud i samme periode som filmen. Det er interessant og fascinerende læsning.

Udover de meget kendte fantasy film er der også flere titler, som for mig er mindre kendte (f.eks. Deathstalker II og Barbarian Queen II), men som jeg vil forsøge at opstøve og få set. Nogle er oversete klassikere, men der er nok langt mere tale om film, som tiden nådigst har glemt, og som forhåbentlige er så dårlige at de er gode (ifølge forordet skulle de ‘så dårlige at de dårlige’ være frasorteret).

Fra afsnittet, der handler om rollespil og brætspil fra filmens udgivelsesår (p.266) - denne gang er det Willow (1988).

Fra afsnittet, der handler om rollespil og brætspil fra filmens udgivelsesår (p.266) – denne gang er det Willow (1988).

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i absindth, Julekalender på bloggen, Rollespil, Rollespilshistorie og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Første advent – Julekalender på rollespilsbloggene

  1. Pingback: [1. dec.] In Nomine – engle og dæmoner rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  2. Pingback: [2. dec.] Chill Companion – En rædselsvækkende følgesvend | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  3. Pingback: Anden advent – Playing at the World – Fra krigsspil til rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s