[2. dec.] Chill Companion – En rædselsvækkende følgesvend

Julekalenderen for rollespillere åbner i dag i lågen ind til et gyserrollespil.

Chill regelbogen og Chill Companion. Det er Mayfair udgaven fra 1990.

Chill regelbogen og Chill Companion. Det er Mayfair udgaven fra 1990.

Rollespillet Chill er et horror-rollespil, der blev udgivet tilbage i 80’erne, som en art konkurrent til Call of Cthulhu (Chill i 1984, CoC i 1981; Chill er ligesom CoC lige blevet genudgivet via kickstarter), der dengang og nu var det dominerende rollespil inden for horror (muligvis får Vampire: The Masquerade æren af at være personal horror rollespillet over alle, men det er ikke rigtig mit indtryk at folk spiller Vampire for dets horror-aspekt).

Karakterark er altid sigende. Her er nogle pre-gens. Bemærk tegnestilen - sådan er den hele vejen gennem bogen, speciel men stemningsfyldt.

Karakterark er altid sigende. Her er nogle pre-gens. Bemærk tegnestilen – sådan er den hele vejen gennem bogen, speciel men stemningsfyldt.

Selve regelsystemet til Chill var ikke noget særligt at skrive hjem om. Kernen var et %-system ligesom i Call of Cthulhu og Basic Roleplaying, hvor man differentierede mellem, hvor godt folk rullede deres skill checks. Man skulle derfor ikke kun være obs på, om man rullede under sin færdighed, men hvor meget man rullede under sin færdighed. Chill havde heller ikke noget Sanity-system, som Call of Cthulhu havde det, men derimod et Fear-system, der havde den lighed, at man gradvist mistede sine will power point, og derved fik det stadig sværere at klare sine tjeks. Heldigvis kan man relativt let genopbygge sin viljestyrke i modsætning til Sanity i CoC. Det særlige ved Chill var, at monstrene var mere allround horror-monstre, psykiske kræfter eksisterer (også som evner for karaktererne), og der er en organisation, som i det skjult bekæmper monstrene – man havde indset, at folk ikke konstant snubler over horror-eventyr, hvis de ikke er en del af noget større (som Hunters i Supernatural, The Watchers i Buffy, UNIT og Torchwood i Doctor Who, X-Files i X-Files etc.), og derfor er karaktererne en del af organisationen SAVE, som bekæmper både generisk horror og organisationens ærkefjende (gyserrollespil som Esoterrorists og Delta Green gør noget tilsvarende, mens Ravenloft antager, at en mystisk kraft (‘tågen’) samler folk (dvs. eventyrerne) op og sender dem ind i gysets verden).

Chill Companion - her er et afsnit om rollespilsteknikker, og det er det, som gør Chill Companion spændende. Igen har bogen sin visuelt egen stil.

Chill Companion – her er et afsnit om rollespilsteknikker, og det er det, som gør Chill Companion spændende. Igen har bogen sin visuelt egen stil.

Det er heller ikke det interessante ved Chill. Det interessante ved Chill er Chill Companion. En Companion er en regelbog med ekstra regler, rettelser og tillæg, ofte baseret på erfaringerne fra grundbogen, og Companionen fungerer ofte en som version 1.5 af rollespillet.

Chill Companion var interessant for mig, fordi den dedikerede afsnit til gysergenrer, og den tilføjede genre-relevante ekstraregler, så man kunne regelsystemet til at understøtte den specifikke genre, man spillede. Der er forskel på, hvordan held, tilfældighed, skade, heltenes kompetencer fungerer i slasher horror, psykologisk horror, gotisk horror, 70’ernes devilflicks og så videre, og i stedet for antagelsen om at one size fits all, så er tilgangen at man styrker genren og spiloplevelsen ved at få reglerne til at understøtte genre-valget.En anden spændende ting ved Chill Companion er dens råd til spilledere. Gyserrollespil rummer det særkende, at de som regel rummer de bedste vejledninger i stemninger og tricks (se f.eks. Ravenloft boxed set til gotisk horror, Chill Companion og Dead of Night til diverse genrer osv. Den positive undtagelse er rollespillet Paranoia, som rummer en række tips til at bruge meta-rollespillet som en aktiv størrelse i rollespillet).

Selve de mange regler og så videre i Chill Companion har jeg ikke gjort brug af. Det var tips, tricks og designforslag, som var guldet i bogen.

Advertisements

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Chill, horror, Julekalender på bloggen, Rollespil og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til [2. dec.] Chill Companion – En rædselsvækkende følgesvend

  1. Elias Helfer siger:

    Jeg synes ofte det er tips og tricks, der er interessante. Jeg har været glad for at spille Spirit of the Century, men GM-kapitlet var helt sikkert brugbart i mange andre sammenhænge.

    Like

  2. Morten Greis siger:

    Tips & tricks er mine favoritter, men det er ret blandet hvor man finder de gode tips, som rækker ud over det helt basale. Fra tid til anden dukker der en rollespilsbog op, som pludselig overrasker en ved at have det lidt ekstra, som giver den gode læseoplevelse.

    Like

  3. Pingback: [5. dec] Blood Brothers 2 – Cthulhu går til filmen som rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  4. Pingback: [13. dec] Lovecraftesque – gys med H.P. Lovecraft i rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  5. Pingback: Julekalenderens 24 låger – 24 rollespil, du bør kende | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s