[8. dec] Fading Suns – Middelalder Space Opera i en fjern fremtid

Første udgave, anden udgave og d20 udgaven af Fading Suns.

Første udgave, anden udgave og d20 udgaven af Fading Suns.

Det er science fiction, det er middelalder, det er gralsfærde, og det er Space Opera. Fading Suns er et fantatisk og forunderligt rollespilsunivers designet til at tage alle dine yndlingselementer fra middelalderen og flette ind i et rumfartsunivers.

Kombinationen af middelalderlige elementer og science fiction har haft mange udtryksformer fra Frank Herberts Dune (Klit) og de mange spil, filmatiseringer og andre afledte værker til tegneserien Iron Empires (som fik rollespillet Burning Empires) til det svenske rollespil Coriolis – Mörkret mellan stjärnorna til Warhammer 40000 universet. For mig har favoritten altid været Fading Suns, som oprindeligt blev udgivet af Holistic Design i 1996 (som også gav det et rumskibsfigurspil, et computerspil og et live-rollespil – hvilket var en 90’er ting at gøre, og både Vampire: The Masquerade og Call of Cthulhu fik i disse år live-rollespilsvarianter).

Character Sheets fra første og anden udgaven. Den væsentlige forskel er skiftet Spirit Traits (sammenlign også med In Nomine arket fra 1. dec.)

Character Sheets fra første og anden udgaven. Den væsentlige forskel er skiftet Spirit Traits (sammenlign også med In Nomine arket fra 1. dec.)

Fading Suns er et Space Opera-univers, hvor menneskeheden har fundet porte ude ‘for enden’ af solsystemerne, som man kan rejse mellem stjernerne med. De blev bygget i en ekstrem fortid af en eller flere uddøde racer, som forsvandt under ‘Krigen i himlen’, og kun et mystisk stjernefolk mindes dem endnu.

Fading Suns udspiller sig præcis 3000 år fra nu, og settingen er ældet med 20 år fra den først blev udgivet og til nu (ligesom Shadowrun og tegneserien Hellblazer er levende universer), og universet er stilmæssigt omkring 1000-tallet i Europas middelalder. En ny kejser er kommet til tronen efter de langvarige

d20 version af Fading Suns og Call of Cthulhu. Begge er faktisk spilbare.

d20 version af Fading Suns og Call of Cthulhu. Begge er faktisk spilbare.

kejserkrige, og han er begyndt at samle de magtfulde adelshuse for at bringe menneskeheden fremad (spejlet i det ottonske kejserhus, som vandt sig titlen som tysk-romersk kejser i slutningen af 900-tallet). De kendte dele af menneskehedens rum er truet fra en kant af de barbariske vuldrokker (rum-vikinger) og fra en anden del parallellen til de arabisk/persiske kalifater. Menneskeheden er delt op i stænder (adelen, kirken, gilderne), som styrer samfundet, og kirken som minder om den romersk katolske kirke i middelalderen bringer folk frelse.

Har man set et d20 charactersheet, har man set dem alle. Sammenlign FSd20 arket med VPS-arket.

Har man set et d20 charactersheet, har man set dem alle. Sammenlign FSd20 arket med VPS-arket.

Fading Sun er også et døende univers. Solene er begyndt at blegne, og de gør det foruroligende hurtigt. Verdener er ved at køles, og mørket mellem stjernerne vokser sig stærkere. Det er en magisk verden blandet med højteknologi, men det er også en lavteknologisk verden, hvor de fæstebønder bruger kvæg og plove til at pløje deres marker, mens adelen fartrer omkring i rumskibe – men teknologi er med kirkens skeptiske blik på videnskab ved at gå i glemslen, og man vogter nidkært over de døende rester af avanceret teknologi fra Første og Anden Republik (oldtidens Grækenland og Oldtidens Rom). Det er også et magisk univers, hvor kirkens folk mestrer varianter af trolddom, og hvor hekse har psykiske kræfter.

Fading Suns er designet til at flette ens yndlingselementer fra middelalderen ind, og mange af tingene er der allerede. Der er den grønne zombie-agtige plage, som modsvarer Den sorte død, der er korstog og kirkelige

Arket for CoC d20 - og det ligner de andre d20-ark til forveksling.

Arket for CoC d20 – og det ligner de andre d20-ark til forveksling.

fordømmelser, der er gilderne og deres indflydelse på købstæderne med deres monopoler, og der er adelshuse baseret på forskellige Europæiske kulturer osv. Det er meget samme model, man også finder i rollespillet 7th Seas og som også er med til at forme D&D-settingen Mystara/Known World.

Hvor Fading Suns kommer til kort er dets regelsystem, som er et ægte 90’er system. Disse regelssystemer er designet til at blive ignoreret. Ideen er, at spilleders historie og plot til hver en tid trumfer reglerne, og at reglerne er noget, som spillerne kan bruge, men hvor resultater og handlinger altid kan underkendes af spilleder, så længe denne opretholder en nogenlunde illusion om, at spillerne har nogen indflydelse. Regelsystemet Victory Point System (VPS), som er et d10-system, som minder lidt om Ars Magica og World of Darkness, irriterende at spille med. Jeg er stadig på udkig efter et godt system at bruge i stedet for til at spille Fading Suns med, men foreløbigt er det ikke blevet til noget. Jeg har dog kig på Fate, Burning Empires, Coriolis og 7th Sea.

Lige nu er Fading Suns hjemløst. Efter første og anden udgaven (1996, 1999) og den for begyndelsen af 00’erne obligatoriske d20-variant (f.eks. Call of Cthulhu og Delta Green fik også en d20 variant), skiftede Fading Suns over til andre mindre forlag, der udgav reviderede udgaver af 2nd edition, men ingen af dem formåede rigtigt at puste liv i spillet og understøtte de mange supplementer, som oprindeligt blev udgivet til Fading Suns.

Advertisements

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Fading Suns, Julekalender på bloggen, Rollespil, Science fiction og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til [8. dec] Fading Suns – Middelalder Space Opera i en fjern fremtid

  1. troelsken siger:

    Jeg havde faktisk nogle OK erfaringer med at køre Fading Suns i Solar System.

    Like

  2. Morten Greis siger:

    Det kan jeg godt huske, du snakkede om. Jeg brugte Solar/The Shadow of Yesterday til Transhuman Space i stedet for … mere om det senere.

    Like

  3. Elias Helfer siger:

    Jeg har svært ved at se blandingen af rumskibe og middelalder for mig ud fra din forklaring. Er er en god grund til at have rumskibe, men ikke traktorer?

    Like

  4. Morten Greis siger:

    Ingen rejser mellem stjernerne uden rumskibe, så alene derfor. Det sagt, så er Fading Suns et ulige samfund, hvor teknologi er meget ujævnt fordel, og hvor stændernes privilegier dikterer, hvem må bruge hvad, og det forstærkes af, at det mest avancerede teknologi har man ikke længere forståelse for, men kan kun give det i arv og vedligeholde det gennem nærmest ritualiserede handlinger. Mange præster prædiker desuden at teknologien (når den ikke er i adelens hænder) er syndefuld og årsag til de Den anden republiks fald.

    Like

  5. Pingback: [9. dec] Transhuman Space – hard science fiction rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  6. rasmusnord01 siger:

    Det er en rigtig fed verden og forsøgte at køre en kampagne i den. Dens source book om religion er den bedste jeg har læst om det emne i et Rpg. En spiller vil kunne have en ret sammenhængende dogmatik, hvis de satte sig ind i det. Og det er vel et af problemerne ved spillet. Verdenen har stor dybde, og hænger sammen, men den forståelse har spillere næsten aldrig, så det kommer ikke til tydeligt udtryk i spillet. Det andet problem var spiløkonmi/system. Når start-karakterer har adgang til plasmavåben og kraftskjolde, skal modstanderne også op på et vist niveau for at være en udfordring, og når spillerne vinder og får fjendernes udstyr bliver de enormt seje og rige, og middelalder vs high tech temaet bliver svært at få rigtigt med. Lidt ligesom økonomien i magic items i D&D 30/3.5 når man kom op i level. Det var i hvert fald min oplevelse.

    Like

  7. Pingback: [12. dec] Alternity: Star*Drive – Science fiction rollespil fra TSR | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  8. Pingback: [19. dec] Cold City | Hot War – koldkrigsspændinger partystyle | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  9. Pingback: Julekalenderens 24 låger – 24 rollespil, du bør kende | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s