[10. dec] Polaris – rollespil som tragedie

Min slidte Polaris regelbog. Ikke nogen fancy udgivelse, men indholdet mere end opvejer det.

Min slidte Polaris regelbog. Ikke nogen fancy udgivelse, men indholdet mere end opvejer det.

Julekalenderen tager højt mod nord for åbne dagens låge. Langt højere mod nord end julemandens værksted, så højt at himlen fryser, og i det skrøbelige nordenlys skinner stjernerne tydeligere end nogen sinde, og her udspiller sig den mest ulykkelige historie om brave riddere. Velkommen til Polaris.

Polaris: Chivalric Tragedy at the Utmost North designet af Ben Lehman er fra 2005, der var en periode, hvor talrige små, skæve og mærkelige rollespil blev udgivet. Det var før kickstarter var der til at hjælpe udgiverne til at udgive deres bøger, så det var små, mærkelige hefter udgivet for få penge i små oplag – men det var fede rollespil. De udsprang generelt af Forgeforum, som var hjemsted for indie-miljøet på det tidspunkt, og hvor et fokus var på at få udgivet folks rollespil, og et fokus var på at udfordre 90’ernes ide om, hvad rollespil skulle være for en størrelse. Sådan er det ikke længere, og sådan har det ikke været i flere år.

Sådan ser Polaris ud inde i. Masser af eksempler på mekanikkerne, men noget af et brud med traditionelt rollespil

Sådan ser Polaris ud inde i. Masser af eksempler på mekanikkerne, men noget af et brud med traditionelt rollespil

Polaris var det første indie-rollespil, jeg købte, og da jeg læste det, anede jeg ikke, hvordan det skulle spilles. Det var ikke det bedste sted at begynde udforskningen af indie-rollespil, men efter at have været en tur omkring The Mountain Witch, In a Wicked Age og My Life with Master stod det klart for mig, hvordan det skulle gøres.

Polaris: Chivalric Tragedy at the Utmost North er det mest poetiske og et af de mest smukke rollespil, jeg har prøvet. Det er et spillederløst rollespil, hvor man følger fire ridderes stræben efter at forsvare frostens rige i det yderste nord, hvor is og ynde går stålsat hånd i hånd, mens solens horder af trolde trænger sig på med deres farverige ildkraft og blomstrende enge. Man skiftes til at have tur, hvor ens karakter er i hovedsædet, og spilleren over for en, leverer udfordringer og påtager sig en GM-rolle. De to andre spillere sider på sidelinjerne og beriger handlingen med ideer og

Karakterarket til Polaris er blandt de mere specielle i rollespil - og fans har lavet flottere og bedre end det, der er her fra regelbogen

Karakterarket til Polaris er blandt de mere specielle i rollespil – og fans har lavet flottere og bedre end det, der er her fra regelbogen

detaljer (lidt samme model, som f.eks. Shock: Social Science Fiction også gør brug af), og systemet i Polaris er lige så fascinerende, som det er unikt og spændende. Man gør brug af ‘kodeord’, når der opstår konflikter for at se, hvad modspilleren vil gøre for overvinde konflikten. Med udtryk som “men kun hvis”, “og ydermere”, “du kræver for meget” og “Og således skete det” bevæger man sig gennem konflikten, indtil den måske spidser så meget til, at spilleren griber terningen og faktisk ruller den. Det giver smukke og flotte historier, og det er spændende at spille en tragedie, hvor man ved, at uanset hvor meget ens ridder kæmper, så vil denne falde og blive svigtet og til sidst måske styrte sit eget samfund i afgrunden som en falden ridder. Der er mange komedie-rollespil, men kun få tragedie-rollespil.

NB. Lehmans Polaris skal ikke forveksles med det franske rollespil Polaris (1997, 2008), som via en kickstarter er blevet oversat og udgivet på engelsk i år. Polaris har desuden fået en variant med titlen Thou Art But A Warrior (2007), som handler om muslimske ridderes forsvar af kalifatets Spanien i 1200-tallet.

Reklamer

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i indie, Julekalender på bloggen, Polaris, Rollespil og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til [10. dec] Polaris – rollespil som tragedie

  1. troelsken siger:

    Jeg er virkelig, virkelig glad for Polaris. Og første gang vi spillede det, fuckede jeg det lidt op fordi jeg (på god dansk vis) var for villig til at lade mig selv tabe og blive korrumperet.

    Like

  2. Pingback: [13. dec] Lovecraftesque – gys med H.P. Lovecraft i rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  3. Pingback: [15. dec] Don’t Rest Your Head – der er ingen hvile i rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  4. Pingback: 15. december: Ben Lehman | planB - this revolution will not be televised

  5. Pingback: [20. dec] Annalise – det uhyggelige vampyrrollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  6. Pingback: Julekalenderens 24 låger – 24 rollespil, du bør kende | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s