Curse of Strahd – Vingården

En ting ved sæsonskifte i serier er, at man kan ofte mærke et skift i seriens fokus. Der kommer nye emner på banen, nye hovedpersoner eller blot et skifte i den måde, som episoderne bygges op, og nu hvor vi er i Curse of Strahd sæson 2 begynder ting at se anderledes ud. Velkommen til episode 2 af sæson 2 af Curse of Strahd – en D&D kampagne baseret på det oprindelige Ravenloft scenarie.

Aftenens episode

Efter at have besøgt troldmandens tårn søger vore helte nu mod vingården, som var deres rejsemål siden de forlod Vallaki for anden gang. De vandrer af den mudrede vej, som stille og roligt gror ind til en mudret sti, der snor sig mellem de mørke træer, indtil den under en regntung himmel blotter en bakkedal, hvis sider er beklædt med vinstokke. I dalens bund ligger vingården, og med den tunge regn og den kølige nat er bygningen med det varme lys strømmende fra porte og vinduer et indbydende landskab.

Blot er selskabet ikke noget langt, før en formummet skikkelse mellem træerne råber dem an. De præsenterer sig, og på skikkelsens opfordring forklarer de deres ærinde. Skikkelsen er ingen ringere end vingårdens ejer, som sammen med sin familie er blevet fordrevet fra gården af de onde druider fra Yesterhøj, som nu har stedet under deres kontrol.

Vore helte træder derfor i karakter og sender to ned for at spejde, mens resten forbliver et stykke tilbage. Nede ved vingården gør første del fint. De når frem til bygningen usete, og de sniger sig indenfor, men er her mindre heldige inden i laden, da en skikkelse med ansigt bemalet i røde og sorte farver, med gule og skæve tænder, og med vissent løv og kviste strittende ud af de viltre hår, øjner dem oppe fra en luge i loftet og derefter stikker af.

Doktoren løber efter den viltre skikkelse, mens Vandringsmanden (gruppens mystiske ranger, sæsonens nye karakter) bliver tilbage for en stund. Resten af gruppen bevæger sig ned til vingården, da de kan se, at der sker noget, og lige pludselig er det som om, at vinstokkene omkring dem kommer til live, da levende kvist-væsner kommer vandrende ud på deres skæve og ujævne facon.

Det kommer til en længere og ret så dramatisk kamp, som opsluger det meste af resten af spilgangen. Vingården bliver udefra invaderet af de levende kviste, som kommer vandrende i store mængder. De enkelte kvist-kræ er nogenlunde harmløse, men i de store mængder begynder de at være et problem.

Inden for konfronterer vore helte de gale druider i vingårdens store tappehal på en svalegang, der halvt om halvt løber hen over gårdens enorme vinkar. Druiderne hidkalder flere plantevæsner, herunder en slags levende nålebuske, der kan slynge skyer af nåle efter folk, og væsner lavet af lianer og vinranker, som de kan strække efter deres fjender og kvæle dem. Fra et skjul i et af de store vinkar kommer desuden flere kvistkræ vandrende.

Kampen er hård, fordi druiderne mestrer en stribe trælse formularer (Barkskin, så de bliver sværere at ramme; Shillelagh, så deres stave blive bedre våben; Entangle, som lader dem fortrylle træet på gangbroen til at sno og vride sig om deres modstandere; Animal Messenger, så de kan sende advarsler til deres allierede; Thunderwave, som gør skade og slynger folk væk), og den ene af dem svinger en fortryllet knortekæp af forvredent sort træ, som det smerter at kigge på, og som bløder, når man sårer sine fjender, og blodet hærder kæppens bruger.

Doktoren bliver flere gange fanget af det levende træ, og Skovvandreren bliver flere gange genstand for bølger af angreb, som han kan udholde, men langsomt tærer på hans kræfter. Helenia udviser sine drabelige kampfærdigheder iført sin nye rustning, og hun pløjer sig stødt gennem de mange plantevæsner, mens Procella lader lyn og torden regne over fjenden. Hun bruger desuden sin Shatter formular til at splintre trappen op til svalegangen og slå hul på to af de enorme kar, så tusindvis af liter af vin strømmer ud over salens gulv og fejer de små kvistkræ bort. Hernede står den sidste del af kampen, hvor vinranke-væsnerne forsøger at drukne vore helte i al vinen.

Heldigvis sejrer de, den sidste druide flygter fra stedet, og udenfor er Ezmeralda, Lucien og vinbønderne ved at tampe de sidste kvistmonstre. Lucien råber begejstret ‘ravnene kom, ravnene kom’ og fortæller at en sværm af ravne sænkede sig over kvistkræene og hjalp med at udrydde dem. Vort selskab undres atter over de mærkelige roller, som ravne har optrådt i i løbet af kampagnen.

Af det store slag samles de overlevende og genindtager vingården. Herinde præsenteres vort selskab for vingårdens patriark, som fortæller, at krofatter i Blåvandskro i Vallaki er hans søn. Han fortæller yderligere, at vingårdens skæbne nu er uvis, for de magiske frø, som skænkede vinen sine fortræffeligheder, er blevet stjålet. For kort tid siden lykkedes det heksen i Berez, Baba Lysaga, at stjæle det ene af de magiske frø, og dets kræfter har sære indvirkninger på planter. For to dage siden stjal druiderne det tredje frø, og de har med al sandsynlighed bragt det til Yesterhøj. Det tredje frø blev stjålet for længe siden (og besynderligt nok fortæller teksten os ikke, hvem der gjorde det, hvornår eller på anden vis giver nogen oplysninger. Det er uklart hvorfor. Var ønsket fra forfatternes side, at vingården skulle være helt plyndret, og da vingården laver tre slags vine, så skal der være tre slags frø, men scenariet rummer kun to oplagte fjender til at røve hver deres frø, og derfor lader man bare det tredje været stjålet uden forklaring, eller er der et påskeæg i dette, enten i form af en obskur reference til B4 Rahasia, hvorfra de tre vine oprindeligt stammer fra, eller der er måske referencer til scenariet Fair Barovia fra Dungeon Magazine 207 (oktober 2012)? Der er ingen forklaring, og det er irriterende, fordi det efterlader et besynderligt hul i scenariet, og et som spillerne uundgåeligt spørger ind til. Der kan produceres en forklaring, men det havde været at fortrække, at forfatterne havde leveret en).

Mere om vingårdens skæbne næste gang, hvor vi også finder ud af, hvor vores eventyrere så drager hen. De har reddet vingården, og de kan nu føre en sending til Vallaki, men måske de vil besøge Yesterhøj i stedet eller tage direkte til Krezk, nu de er i nærheden? I lighed med sidste gang er det lykkedes os at gennemspille en lokation på blot en spilgang. 

Reklamer

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Curse of Strahd, D&D, Rollespil og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Curse of Strahd – Vingården

  1. gamemastersdk siger:

    Spændende.

    Jeg er helt enig med ændringen til en ny sæson. Vi gjorde det samme, også for at markere lidt hårdere ændringen fra engelsk til dansk da to af vores spillere tidligere havde lidt svært ved sproget.

    Jeg valgte at ændre de der twig blights ud med shadows, og jeg smed Wintersplinter ind i form af Gravemoor, et monster en tidligere gruppe havde lavet. Min gruppe sneg sig ikke ind, og derfor foregik det meste af kampen udendørs, men to af druiderne klarede at flygte, ligesom der også var en der flygtede i dit spil.

    Jeg har ikke haft tid til at redigere videoen, men de to rå episoder starter her: https://www.youtube.com/watch?v=amQ5xYL1lIw&list=PLbhp8X29E79LZIdy_pJPGJ8nekTrTLIJ0&index=5

    Liked by 1 person

  2. Morten Greis siger:

    Spændende. Bliver interessant at se, hvordan jeres episode forløb sammenlignet med vores.
    Jeg er glad for at I skiftede til dansk. Jeres flyder væsentlig bedre, når I spiller på jeres modersmål, end når I gør det på engelsk.

    Hvorfor ændrede du i monstrene?

    Like

  3. gamemastersdk siger:

    Jeg har ændret monstrene så det passer til historien. Jeg tog Curse of Strahd, men har ændret eventyret så det passer ind i en verden, som andre spillere og grupper har været med til at bygge. Dette understøtter så at spillere har en indflydelse på verdenen. Deres handlinger og valg har konsekvenser på fremtidige spil. De her Shadows jeg valgte at ændre monstrene til er en reflektion af en gruppe af 3 spillere der mange år siden bevist valgte at lave et undead land (Daedaloth) hvor deres druide også fokuserede på undeads frem for planter.

    Like

  4. Pingback: Curse of Strahd – Druiderne ved Yesterhøj | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s