Dungeon Crawl Classics: The People of the Pit – hold 2, femte spilgang

Scenariet deler titel med en novelle af A. Merritt, som kan læses på Project Gutenberg. Novellen er ret lovecraftian i sin stil med glemte civilisationer fra fjerne fortider, kosmisk ondskab og ubegribelige bygningsværker.

Færden ned i dybet fortsætter, da eventyrerne trænger ind i afgrundens folks værksteder. Velkommen til seneste episode i tiggermordernes indbrud, overfald og røveri i en god sags tjeneste. Vi spiller Dungeon Crawl Classics og er i gang med modulet The People of the Pit. Det er femte spilgang, og endnu en karakter mister livet under udforskningen.

Aftenens forløb

Efter at have knækket koden for de æggeformede teleporter-portaler sidste gang står gruppen nu i et rum med en ny udgang. Eventyrerne følger udgangen, og de kommer nu ind i en helligdom, hvor der er en statue af blævrende, dæmonisk tentakkelvæsen. Foran statuen ligger tre kultister udstrakt, og vore helte sniger sig ind på dem, hugger dem ned og brænder dem af med flammetrolddom.

Efterfølgende udforskning afslører to hemmelige døre, hvor den ene fører til et hemmeligt rum bag statuen, hvorfra præster kan i skjul tale gennem statuen (et motiv, som kan genkendes fra B4 The Lost City og X1 Isle of Dread, som begge blev forfattet af Tom Moldway), og den anden fører til et kvarter for præsten, hvor han har sine ejendele.

Efterfølgende går turen ud gennem gangene, hvor det meste af ruten fører selskabet forbi en række døre, som fører ind til sovesale (hvoraf en sættes i brand), et depot (som plyndres for alt, hvoraf flere ting faktisk kommer i brug senere), en spisesal, et ovnrum, hvor der er tre kultister, som hugges ned, og et laboratorium. Undervejs er gruppen gået uden om en korridor, som fører ind mod nogle grotter, og en korridor, som strakte sig længere, end deres fakler rakte. I ovnrummet finder selskabet nogle fade lagt til tørring med mærkeligt gråt pulver. Kort efter i laboratoriet finder selskabet mere gråt pulver (en tese lyder, at det måske er baseret på tørrede sugekopper fundet tilbage i depotet), som vågner til live og tager form som simple, skrøbelige tentakler. Vand fra krukker fundet i depotet opløser pulveret og neutraliserer det. Derudover finder selskabet en række flasker med henholdsvis sølvagtig væske og rød væske. Dem bliver der ikke smagt på (det gjorde hold 1 heller ikke, da de fandt væskerne).

Efter laboratoriet ankommer selskabet til et rum med et stort bassin, der går fra side til side, og bassinets væske er beskidt og slører bunden. Det er også svagt ætsende, så efter at have spurgt guderne til råds via spells beslutter gruppen sig for at krydse rummet – og derved vælger de anderledes end hold 1, som valgte ikke at passere bassinet. Ved at kaste borde ud i vandet dannes en improviseret bro, og seskabet begynder at løber over broerne. Tredje mand fejler sit balance-tjek, men brænder held-point for at komme sikkert over, og fjerde mand fejler og falder i det ætsende bassin – heldigvis gør det kun 1 point i skade i runden. Med reb fra depotet trækkes karakteren i sikkerhed, og nye borde findes frem, så resten af gruppen kan krydse bassinet (den beskedne skade er ikke så farlig for krigertyper på niveau 2, men for 0. niveau og 1. niveau karakterer er det en anden sag). På den anden side i sikkerhed ser gruppen bordene forsvinde ned i den ætsende væske. Nu synes der ikke at være nogen vej tilbage.

Det næste rum er æggeformet, og det rummer syv æggeformede kapsler, som står åbne og er forrede. Med erfaringer fra de æggeformede portaler sidste gang regner gruppen hurtigt ud, at æggene er teleportere, og de sender de første igennem (faktisk er de to første, der sendes af sted, gruppens to dummeste med henholdsvis 5 og 6 i intelligens). De vender ikke tilbage, og resten af spillerne er i vildrede. Er de på vej ind i et baghold og et TPK, eller er det al sammen blændværk fra min side. I takt med at de er teleporteret igennem, har jeg bedt om at få udleveret deres karakterark, som jeg sidder og ruger over med et stadig større smil.

I sandhed sker der ikke noget farligt her. Gruppen ankommer sikkert til et andet æggeformet rum, og en udgang fører til et rundt rum, hvor der er flere udgange, samt en piedestal med et kæmpe læderagtigt æg foruden et mærkeligt alter. Gruppen genkender alteret, og med en hurtig test viser det sig, at når man anbringer de æggeformede talismans i alteret fordybninger, teleporteres man til et tempel med en tentakkelstatue. Dernæst teleporteres de tilbage til det runde rum. Gruppen udforskede dette område forrige spilgang. De beslutter sig nu for at udforske en af udgangene, og da de er ens, vælger de en vilkårlig (ligesom sidst viser det vigtigheden af, at give spillerne noget at vælge mellem, hvis der skal være noget at vælge mellem; dog er stedets identiske udgange en pointe for denne del af hulerne – mere om det næste gang). Den fører til et nyt rundt rum med en piedestal med et kæmpe læderagtigt æg samt endnu et alter, men herinde er en kultist i en gul robe.

Det kommer til kamp, da kultisten stormer selskabet, og gruppen er klar til kamp. Gruppens kriger er imidlertid uheldig, han svinger sin økse, fumler, og pludselig rammer øksen ind i et blødt mål. Ikke en kultist men en fra tiggerbanden, som falder død om. 1’eren på den 20-sidede udløste en fumble, som resulterede i at et angrebet uheldigvis risikerer at ramme en allieret, og der rulles derfor et nyt angrebsrul, som er succesfuldt, hvorefter det succesfulde angreb ruller skade nok til at dræbe karakteren. Det var sort uheld med sort uheld.

Efter kultistens død kort efter, beslutter vi os for at stoppe spillet for aftenen.

Bemærkninger

Begge hold har nu taget turen gennem kultisternes værksteder, men det førte dem vidt forskellige steder hen, og nogle enkelte steder træf de forskellige valg. I begge tilfælde lykkedes det grupperne at finde de hemmelige døre i kultens tempelsal.

Vi havde få kampe og derfor få terningkast og få terningkast introducerede få mærkelige effekter. Primært så vi flere fumbles i spil denne gang, og et af dem resulterede i en karakters død. Vi er nu nede på blot fem karakterer (mellem fire spillere). Med få kampe var der få terningkast, og med få terningkast var der ikke mange mærkelige effekter i spil.

På den måde bliver kultens kvarterer lidt kedelige. Ikke blot i deres natur for så spændende er sovesale ikke, men også fordi der ikke er noget at udforske. Alt i alt var der kun få ting at kigge på, og endnu færre ting at snakke med. Igen fejler DCC/TPotP, når det kommer til andet end hulesærheder. Til gengæld går kampe stærkt, og de indeholder uforudsigelige ting, såsom fumbles, der dræber andre karakterer. Lige præcis her kommer svaghederne fumble og crit systemer tydeligt i brug: De rammer spillerne hårdere end spilleder. I det her tilfælde var det dog en af to karakterer, som Mike styrer (en rest fra vores indledende lv 0 funnel), så han har stadig en karakter tilbage at spille (og den når at stige til lv 1 efter denne spilgang).

Formularer virkede med variable effekter eller de fejlede, men der udsprang ikke noget mærkeligt denne gang. De kaotiske effekter denne gang kom fra fumbles, hvor særligt en var markant.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Dungeon Crawl Classics, Rollespil og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Dungeon Crawl Classics: The People of the Pit – hold 2, femte spilgang

  1. Det var vist meget heldigt, at Mikes spilperson så i stedet overlevede tirsdagens rollespil, hvor vi spillede Deadlands 😉

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s