Tomb of Annihilation – folk og klasser fra Den kendte verden – intro

Tomb of Annihilation er et stort jungleudforskningsscenarie eller kampagne, som jeg har planer om at spille, men i stedet for at lade den udspille sig i Chults jungler flyttes kampagnen til Mystara-settingen og til Davanias jungler ved Serpentstrædet. Det skal denne gang handle om hvad spillerne kan vælge af racer, kulturer og klasser. Dette er tredje indlæg om planlægningen af Tomb of Annihilation kampagnen.

I havnebyen Kastellos samles eventyrere fra talrige egne. Byen er grundlagt af thyatiske kolonister, men hovedsageligt hjemsted for nybyggere fra Yawdlom divinarkiet. Handelsskibe fra Minrothad lægger ofte an, og de bringer rejsende fra Karameikos, Darokin, Ylaruam, Glantri, Ierendi, Sind og Hule. I Kastellos’ gader ser man ikke blot mennesker fra de førnævnte riger, men også halvinger fra De fem herreder, havelvere fra Minrothad, skovelvere fra Alfheim og dværge fra Klippehjem, men også himmelgnomer strandet i Kastellos, da Den flyvende by Serraine bevægede sig mod nye egne, nomadiske rakasta (et kattelignende folk), lupiner (hundelignende folk) udstationeret af thyatiske kommandører og tortles (skildpaddefolk), som jævnligt migrerer på tværs af Serpentstrædet. Efter sigende er der en koloni af varrotter under Kastellos, som nedstammer fra en gruppe flygtninge fra Karameikos.

Introen til kampagnen begynder i regionen Den kendte verden, og spillernes primære karakterer er folk, som har hjemme i denne region. Første del af kampagnen handler om deres færd til Kastellos.

  • Racer: Mennesker, dværge, halvinger, skovelvere, havelvere, himmelgnomer, lupiner, rakasta, tortles

Visse ting har ikke hjemme generelt i Mystara-settingen, og dem har jeg ikke planer om at inddrage. Der er ikke halvelvere (som særskilt race), omend der findes børn af mennesker og elvere, men de har evner enten som mennesker eller som elvere. Tieflings, drows og lignende har heller ikke hjemme i Mystara-settingen, og de er derfor også off limits.

Rakasta, tortles, lupins, varrotter er nye racer, som generelt ikke er med i Forgotten Realms, mens himmelgnomer og havelvere er Mystara-specifikke subracer. Måske dukker ekstra materiale op, når Xanathar’s Guide to Everything udbygger reglerne til D&D 5th edition.

  • Kulturer: Karameikans, Glantrians, Thyatians, Ylari, Minrothaddians, Darokinians, Ierendians, alphatians

For at understrege de forskellige kulturer og deres præferencer, er planen at introducere en Trait-mekanik, som giver spilmekaniske fordele, men som ‘genoplades’ ved at spille kulturelle træk.

  • Klasser: Alle basis-klasserne fra Players Handbook er i spil, arketyper fra Adventurers Guide to Sword Coast er gyldige, og noget materiale fra Xanathar’s Guide to Everything (når jeg ved, hvad der er i bogen).

Arketyper vil i visse tilfælde blive omdøbt og på kulørplanet blive tilpasset Mystara-settingen (f.eks. vil Warlocks’ pakter tilpasses Mystara-settingen, ligesom clerics tilbeder Mystaras Immortals, hvilket former deres domæner etc., monks kaldes mystics, og de har deres klostre beliggende på fjerntliggende bjerge).

Jeg har tidligere udstukket retningslinjer for karakterskabelse for at tilpasse karaktererne til Mystara-settingen. Det blev blandt andet gjort ved Troldmandskampagnen, Night’s Dark Terror (tema-dokument med særregler og verdensintro) og Dalen (intro-dokument). Der kommer til at være et tilsvarende tema-dokument til Tomb of Annihilation, som i nærmere detaljer udstikker rammerne for kampagnen.

Næste gang mere om kampagnens husregler fra XP-regler til Jungle-ekspeditioner til at have flere karakterer på en gang og andet godt.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Rollespil, Tomb of Annihilation og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Tomb of Annihilation – folk og klasser fra Den kendte verden – intro

  1. Det lyder fortsat utroligt spændende. Glæder mig til at læse med.

    Like

  2. Pingback: Tomb of Annihilation – Husregler: Ensembleparty og XP | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s