Xanathar’s Guide to Everything

Volo’s Guide og Xanathar’s Guide begge i deres Limited Edition-versioner med henholdsvis sølv- og guldtryk.

For D&D 5th edition har Wizards kørt en anderledes udgivelsesmodel end tidligere. En gang om året kommer der en bog med nye regler, og det er kun en gang om året. Foreløbigt er der Adventurers Guide to Sword Coast (som næsten kun var setting materiale) og Volo’s Guide to Monsters (monsterøkologier, monstre som spillerracer, nye monstre) og nu er der Xanathar’s Guide to Everything – og den rummer et påskeæg (og sikkert mange flere), som jeg også tidligere har påpeget at D&D regelbøgerne gør.

Påskeægget: The Lost City

Der er B4, og der står noget i Xanathar’s Guide …

I modul B4 The Lost City (1982) – som jeg spillede en del af for nogen tid siden – er der en kongegrav, hvor kong Alexander og dronning Zenobia ligger begravet, og vejen til graven er beskyttet af en fælde af filmiske proportioner, som selv Indiana Jones ville have haft fundet underholdende at betvinger. I Xanathar’s Guide to Everything er der en sektion med opdaterede regler for fælder, og der dukker kongen og dronningen og den særlige fælde op igen.

Der er en charmerende brug af referencer overalt i D&D 5th edition til D&D’s l

Her er referencen til B4 (nederst) samt B4’s egen omtale af fælden (øverst).

ange forhistorier. Det er navne og referencer, ofte blot små detaljer, som pludselig vender tilbage, og der er en sjov, genkendelighedens glæde, når jeg kan gå ind i min samling og finde det modul, som der er en sjov lille henvisning til. Der er nok flere henvisninger rundt omkring, da jeg langtfra har været gennem alt D&D-materialet, og jeg har heller ikke læst hele Xanathar’s Guide endnu. Har du øjnet nogen, så skriv gerne en kommentar.

Hvad kan bogen ellers?

Der er regler, flere regler og mere materiale til at spille med. 92 nye spells for dem, som ikke havde nok i Players Handbook, hvor mange (hvis ikke alle) er hentet fra ældre materiale fra hovedsageligt 3rd og 4th æraen.

Her hviler Zenobia og Alexander – og der omtaler Xanathar dem.

For spillerne er der også en masse nye Class Options, og det er noget, som jeg har set frem til. Flere af dem er kendt fra Unearthed Arcana artiklerne, men nu er de her i deres endelige form. Særligt to klasser har jeg set frem til fik nye Class Options, nemlig Rogue (deres CO i PHB’en er kedelige) og Ranger (deres CO i PHB’en trænger til revision), og med en masse nyt materiale er her forhåbentlig de løsninger, som jeg har set frem til.

For dem, der spiller med feats, og det gør vi i mine grupper, er der en ny stak feats i form af racial feats, og da flere feats er velkomne (udvalget i PHB er lidt pauvert), så ser jeg frem til at få de nye feats i brug.

Den anden halvdel af bogen er spilledersektionen, som er et godt miskmask af alle mulige en ting. En rigtig værktøjskasse, som også Dungeon Masters Guide er det – og som DMG’en særligt i sine tidlige former også var det (se f.eks. AD&D 1st editions DMG) – selvom afsnittet om at binde knuder og retningslinjerne for søvn giver mig et indtryk af at være havnet midt i en debat, men der har åbenbart været behov for at komme med nogle retningslinjer, ligesom tempoet hvormed man falder også er blevet dækket.

Det mere interessante er afsnittet om tools, da D&D 5th edition har en tilgang til skill, der på overfladen ligner modellen fra D&D 4th, men som er strukturelt anderledes, og det kommer særligt til udtryk ved tool-mekanikken, som i PHB’en er ret underspillet, og jeg er derfor nysgerrig med, hvad de her har at byde på. Blandt bogens andre afsnit for spilledere er noget om magiske ting (hvor mange, hvorledes etc.) og et uddybet afsnit om fælder, og så er der et større afsnit om downtime-aktiviteter, som jeg finder ret interessant (se også The One Ring, Adventures in Middle-Earth og Hinterlandet for eksempler på downtime-aktiviteter), og som også bliver en sektion, jeg skal stjæle ideer fra.

Alt i alt en brugbar bog, som jeg blandt andet til min kommende Tomb of Annihilation-kampagne kommer til at hente materiale fra.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Anmeldelse, D&D, Rollespil og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s