Det var rollespilleren, der gjorde det

Jeg var inde på dette emne tidligere (blandt andet en digression her), og det er siden gået op for mig, at det fortjente sit eget lille indlæg.

Sjældent optræder rollespillere i litteratur bare som folk, der også spiller rollespil. De få positive oplevelser, jeg har med det, er E.T., hvor drengene spiller fantasy-rollespil kort før E.T. bliver fundet, og i historier af Dennis Jürgensen – særligt Krøniker fra Kvæhl.

I X-files i episode III.20 er det en noget fjollet personage, der spiller rollespil – eller med hans egne ord: “I didn’t play Dungeons & Dragons for all those years and not learn something about courage.” Han er under alle omstændigheder stigmatiseret personage, og blandt de tre hjælpere, som Fox Mulder har, spiller Richard Langley også rollespil. I episoden Three of a Kind spilles der ligefrem rollespil om penge. Men måske er dette billede ikke helt uforskyldt rollerspillerne? Det synes i alle fald at være en vægtig del af deres egen (humoristiske eller selvironiske selvopfattelse), som vi kender det fra The Gamers (youtube) (som ikke må forveksles med The Gamers) og fra Can I have a Mountaindew?, som er blevet genskabt et utal af gange på youtube. Det er også tydeligt i tegneserier som Chainmail Bikini, DM of the Rings, Darths & Droids og Dungeons & Dorks.

Det skal i denne sammenhæng også fremhæves, at rollespil i de ovennævnte eksempler er synonymt med Dungeons & Dragons. Og så skal det lige tilføjes at Gygax optræder i Futurama (youtube).

Rona Jaffe red med på anti-rollespilsbølgen med sin Mazes and Monsters, hvor rollespil meget hurtigt gled over til at være en dysfunktion, der skabte grundlaget for hvad end plot, man måtte ønske. Bogen blev for resten filmatiseret med en ung Tom Hanks som rollespilleren, det går galt for (youtube).

I Bimbos of the Death Sun skaber det basis for et morddrama, og i den svenske Englekysset af Liselott Willén følger vi rollespillere, der beslutter sig for at de gennem live-rollespil kan udfordre og moralisere over andre mennesker – hvilket leder tankerne hen på Terningemanden – og til sidst erfarer vi, at vores hovedperson ikke er videre velfungerende.

Dertil kommer Lene Faurbys bogserie “Et farligt rollespil” om et par raske drenge i strid med vampyrer i de svenske skove.

I det mørke norge med de mørke skove, der vil jeg bo, der har jeg hjemme
jeg er den hvide greve i det mørke norge og vi er meget meget slemme
vi dyrker det onde, vi hader det sunde, vi værdsætter dit pentagram

(Red Warszawa: Norsk Black Metal)

Jasmine Jones: Hvem er Gordo?

Gordo er blevet syg i potten!

Lizzies bedste ven, Gordo, har altid interesseret sig for ting, der er lidt anderledes. Men hans nyeste flip havde ikke engang Lizzie og Miranda forestillet sig. Gordo er blevet totalt afhængig af et rollespil, der hedder Dværgherre. Han er så afhængig, at han er holdt op med at lave lektier og har meldt sig ind i en nørdet ´dværgstamme´ i skolen! Vil det lykkes Lizzie og Miranda at banke fornuft ind i Gordo og redde ham fra dværgstammens klamme kløer, før det er totalt for sent?

Og de evige klassikere er selvfølgelig de religiøse. Udsigt fra en tagryg har sin egen forkrampede opfattelse af rollespil, og Dialogcentret er også flittige til at udtale sig om emner, som de har liden indsigt i, men som deres forståelse af kristendom gør at de må afsky det – det skal dog siges, at men rollespillets store popularitet, har Dialogcentret revurderet deres holdning til rollespil (og sikret sig, at deres holdninger ikke strider imod det, som er meget populært):

Sektkritikere udvekslede erfaringer i Hamburg

… være harmløst og virke smukt og romantisk med vampyrerne som spirituelle figurer, men scenen kan også – forbundet med dark wave – blive farlig. Den indeholder elementer som vampyrrollespil, blodfetichisme …

Rollespil – okkultisme for børn?

Rollespil – Okkultisme for børn? Rollespil er stadig mere populært blandt børn og unge, og især den fysiske iscenesættelse af spillet har vundet indpas. Det indeholder elementer af magi, vold og okkultisme, …

Hedensk aktion i Jelling

… som mennesker og nyhedenskaben som udfordring til kirken og kristendommen. Selv om mange i Forn Sidr nok har en forkærlighed for vikingerollespil, middelaldermarkeder og lignende, er det ikke blot en leg. …

Siebenthals sekt – Et selv-afviklingskursus i Danmark

… og dansemeditationer som sufi-dans og rollespil som “Familieopstillinger” og “Lille tyran, stor tyran”. Til sidst afsluttes med “Kredsen”, hvor Siebenthal og eleverne i rundkreds diskuterer, hvordan man …

Harry Potter – Satan lejesoldat?

… baggrund for universet i fantasy-rollespil som Dungeons & Dragons (Huler & Drager), hvor deltagerne leger, at de selv er indbyggere i dette fantasi-univers, hvor de slås med hekse, finder magiske genstande …

Harry Potter og kristendommen

… egen, helt særlige mytologi med egne guder (særskilt beskrevet i Tolkiens bog Silmarillion). Universet i serien har været baggrund for de oprindelige rollespil (fx Dungeons & Dragons), som har været kritiseret …

Sind og sjæl

… Hvis et mennesker ikke er andet end sine roller, har det ingen identitet, men flere forskellige former for selv eller jeg (ego). På samme måde med kulturer. Er de mere end rollespil? Eller er der tale …

Cyberpunk

“Hvad er Cyberpunk?” spørger mange Dialogcentret. I denne artikel forsøger vi at beskrive denne genre indenfor rollespil og litteratur, der tangerer det religiøse og det overmenneskelige. …

Selvom om rollespil ikke dæmoniseres, så entydigt som da det resulterede i Roser er røde, så knyttes rollespil konstant til emner, som er potentielt farlige og som skal undersøges for deres farlighed. Rollespil optræder kun sjældent eller slet ikke i et positivt lys i denne sammenhæng.

Og hvem har ikke med stor fornøjelse læst Dark Dungeons af Chick Publications, mens man undrer sig over, hvad man har gjort galt siden man ikke besidder alle de magiske evner efter så mange års rollespil?

På den positive side er listen over værker, der anbefaler brug af rollespil i pædagogisk øjemed meget lang, og væsentlig længere end de historier, hvor det at spille rollespil er årsagen til en krank skæbne. Så mens rollespil i fiktion og blandt bekymrede grupper er knyttet til åndelig, social eller psykisk forkrøbling, så har pædagoger og undervisere heldigvis en langt mere fornuftig og pragmatisk tilgang til rollespil.

Rollespil får en positiv modtagelse i medie- og pædagogstudier, men i andre sammenhænge er det noget væsentligt mere mystisk. Lad os tage fat i Dan H. Andersens “Nazimyter – Blodreligion og dødskult i det tredje rige”:

Undervejs slog det mig, i hvor høj grad store dele af Det Tredje Riges arkitektur og nazismens tankegods var som taget ud af en dårlig fantasyroman eller et rollespil som Tomb Raider. Ridderordner, hvor udvalgte mestre mødes i et slot over grundlæggerens mausoleum, dødetempler med evigt brændende flammer, gigantiske processionsveje, himmelstræbende bygninger i granit, stovte mænd og ædle kvinder, der forsvarer deres gårde mod vildmænd og undermennesker (orker). Det er bumsede teenagedrømme, der bringes til live i al deres banalitet, ikke foran en computer eller bag krøllede bogomslag, men på bjerge af menneskeknogler. (p.10)

Og Dan Andersen har en kortfattet reference til computerspil igen i kapitel 9: Naziokkultisme og sammensværgelsesteorier efter 1945:

Naziokkultisme er blevet en speciel genre inden for populærkulturen, både i film, bøger, tegneserier og spil. Blandt de mest prominente eksemplarer af genren er naturligvis nr.1 og 3 i Steven Spielbergs Indiana Jones-trilogi. [Herefter et afsnit, hvor DHA beskriver tegneserien og filmen Hellboy, for derefter at afslutte afsnittet med følgende:] Slutteligt kan jeg nævne computerspillet om slottet Wolfenstein, som har optaget mange af historierne om Det Tredje Riges okkulte interesser, og slottet selv siges af være inspireret af Wewelsburg.” (p.246-247)

Særligt Dan Andersens rodede sammenblanding af rollespil og naziokkultisme i de første citat er fascinerende. Dels fremviser han en bevidst uvidenhed om, hvad computerspil, rollespil og fantasy-litteratur er, og dels sammenkæder han “bumsede teenagedrømme” med “bjerge af menneskeknogler”, så man må undre sig over, hvad det egentlig er, at DHA prøver at sige? Hvad er det for en sammenkobling af rollespilleres udryddelse af orker og nazisme, som DHA leder efter? Eller har DHA glemt sin kristne kulturhistorie? At meje en horde af orker ned, handler ikke om bekæmpelse af undermennesker, som det handler om et kristent riddertopos – hvor ridderen står over for horder af underlegne fjender eller over for fjendes ene værdige soldat – for en ridder kan ikke vinde hæder i kamp, hvis der ikke er fare på færde i kampen. Den navnløse horde af fjender er derfor nødvendig, og den nødvendighed ser vi gentaget i Hollywoods westernfilm, hvor den lokale røverbaron har en horde af navnløse cowboys og en enkelt værdig revolvermand, og den transponeres hurtigt over i gangsterfilm og generiske actionfilm. I rollespil er det kampen mod horder af ondskab, der er baggrunden for drabet på orken – og idet øjeblik rollespil ikke holder sig til den vinkling, så opstår problemet om det legitime i udryddelsen af orken, og der har alle dage været en tilbagevendende diskussion om, hvad gør man med orkkvinder (og her lader vi lige hele kønsproblematikken ligge), orkbørn og orkfanger? I særdeleshed når man spiller en lawful good paladin. Denne problematik findes udtrykt særligt i tegneserien Goblins. Dæmoniseringen af rollespil har ligget som en refleks hos DHA, og han er ikke den eneste, som denne tråd på laivforum viser.

Og til det andet citat, kan man så nærmest glæde sig over, at DHA ikke kendte til f.eks. Delta Green og dets supplement, hvor okkulte nazister er prominente, eller til Nephilim og dets supplement Secret Societies, hvor der optræder en hemmelig nazibase under Antarktis, foruden diverse Call of Cthulhu-supplementer, der udspiller sig omkring Anden Verdenskrig eller alskens andre konspirationsrollespil – f.eks. de glimrende Suppressed Transmission-bøger.

Når det så er sagt, så skal det også nævnes, at de fleste søgninger på farligt rollespil resulterer i artikler om, hvordan man tidligere havde en fejlagtig opfattelse af, at rollespil skulle være farligt.

I play dungeons and dragons
I got a 13th level halfling fighter thief
got seven hit die on my backstab
sometimes you know it’s good to be a geek.
It’s good to be a geek
It’s good to play the freak
It’s good to comb my mullet once every other week
As far as I can see
It’s good to play the Wii
Then stay up painting miniatures til 2 or 3
Cuz no one ever…

(Deaf Pedestrians: Hail to the Geek)

First in my class here at MIT
Got skills, I’m a champion at D&D
M.C. Escher, that’s my favorite N.F.C
Keep you’re 40, I’ll just have an Earl Grey tea
My rims never spin, to the contrary
You’ll find that they’re quite stationary
All of my action figures are cherry
Stephen Hawking’s in my library

(Weird Al Yankovic: White and Nerdy)

Har jeg glemt at få en roman eller to med? Det har jeg sikkert, og hvis du kender titlen på en, må du meget gerne oplyse mig titlen.