[MicroScope] Utopiernes genkomst og fald

MicroScope er fedt.

Efter Fredenscon kom Johs og hjem og meddelte, at han havde fået spillet MicroScope til fem stjerner, og det kunne jeg ikke have siddende på mig, så straks samlede jeg mit elite-team til rollespil – eller også hændte det, at vi havde en planlagt spilgang, og valget stod mellem at fortsætte Trollbabe – som er fedt – men som vi ikke har fået spillet i et par måneder, og dengang var Peter ikke involveret, men det er han nu, og hvordan og hvorledes skulle vi få det at passe sammen, og at spille MicroScope. Valget faldt på det sidste, hvor vi derefter hyggede, snakkede regler og brainstormede, og derefter spillede en enkelt runde. Vores gruppe består af fem mand M/K, og vi er vant til at spille sammen, så selvom MicroScope tilråder tre-fire spillere, kan fem også lade sig gøre.

Hvad er MicroScope?

Et indie-rollespil ude spilleder. Systemet bruger ikke terninger eller andre hårde spilmekaniske midler, men er derimod struktureret systemløst, hvor afstemninger løser kontroverser.

Det er et regelsystem, hvor man indledningsvis brainstormer universet, men ikke laver karakterer, for de skabes løbende. I stedet laver man nogle bestemte perioder og begivenheder i universet. Den indledende brainstorming kan genkendes fra blandt andet Mortal Coil, Primetime Adventures og In a Wicked Age.

MicroScope er et rollespil, der fortæller historier over en enorm tidsskala. Det er et rollespil, som nærmest synes designet til at fortælle Stiftelsen/The Foundation af Isaac Asimov. Historien om Stiftelsen er en række noveller og kortromaner, der følger et intergalaktisk imperiums fald, den efterfølgende mørke tidsalder og den næste tidsalder begynden. Stiftelsen er en organisation, der har til formål at afkorte den mørke tidsalder fra århundreder til få generationer. Hver af historierne i Stiftelsen udspiller sig i forskellige kritiske perioder, og med en enkelt undtagelse, er der så langt mellem historierne i tid, at det altid er nye personer, man følger.

Med MicroScope kan man fortælle en sådan historie. Man kan også fortælle for eksempel hele DragonLances enorme forhistorie fra dragernes eksil til gudernes regn af ild til gudernes og dragernes genkomst. Med MicroScope kan du fortælle historier over en enorm skala.

(Hvad er struktureret systemløst? vil nogen måske spørge, og det er, når der er et system, som administrerer fortælleretten, fordeler ejerskab over fiktionen og sætter rammer for scenesætningen, men som ikke rummer noget større system eller (hårdt) spilmekanisk system med terninger og detaljerede konfliktregler).

Vores kampagne: Utopiernes genkomst og fald

Efter at have snakket om reglerne og gennemgået dem, snakkede vi om selve kampagnen, og vi endte med sætningen “Utopiernes genkomst og fald”. Efterfølgende lavede vi en “Ja og Nej”-liste, hvor man på skift føjer ting til, som enten ikke må være i kampagnen (Nej – steampunk), eller som gerne må være i kampagnen (Ja – generationsskibe).

Derefter fastsatte vi kampagnens første og sidste periode – “Atlantis – det første utopi vender tilbage [positiv]” og “Den første barnekejser [negativ]” men mange detaljer blev bevist ikke etableret. Vi føjede derefter på skift flere detaljer til såsom perioderne:

• Den fjerde middelalder
• Generationsskibenes æra

Perioder, begivenheder, scener

MicroScope er bygget op over perioder. Hver periode har en ubestemt varighed, og til hver periode kan føjes en række begivenheder. Under hver begivenhed indsættes scener, som spilles på traditionel maner.

Det er muligt hele tiden at føje nye perioder, begivenheder og scener til, og man kan altid indskyde dem i det eksisterende under den forudsætning, at det ikke omstøder det allerede etablerede.

Ejerskab

En vigtig ting i MicroScope er at acceptere, at man har et begrænset ejerskab, og uanset hvor man forestiller sig, at en periode eller begivenhed skal udvikle sig hen, kan det ændre sig, når en anden spiller tilføjer en ny begivenhed, indskyder en ny periode eller sætter en scene. Der er ikke et absolut fravær af ejerskab, men en præmis i spillet er, at man kan ikke have ejerskab over historiens forløb, men derimod må se den udvikle sig, sno og vride sig og blive til noget nyt og spændende i medspillernes hænder. I brætspilstermer svarer det til de spil, hvor man ikke kan planlægge sin tur, før det er ens tur, fordi spillet kan nå at ændre sig drastisk inden da. Fluxx er her et klassisk eksempel, hvor man ikke kan være sikker på, hvad der er de gældende regler, eller hvilke kort man har på hånden, før det bliver ens tur. Noget af det samme oplever man i MicroScope, og det er enormt spændende.

Plottet?

MicroScope er et plotløst rollespil. Hver spiller repræsenterer i bedste fald en kreativ kraft i historien, som beriger fiktionen med basis i det allerede etablerede, men som ikke stræber efter at spille noget bestemt forløb. Undervejs spilles små historier med forskellige karakterer, hvor situationen skabes i nuet, og hvor de elementer, der skal blive til et plot eller en historie skabes i nuet, og sammensættes af det skete.

At skabe fiktion og sætte scener

Uden at komme ind på alle detaljer i spillet, så bygger spillet på runder, hvor man på skift er hovedsædet og får lov at sætte et tema, et fokus, for runden.

På skift skaber man et stykke fiktion ved enten at præsentere en ny periode – som indsættes et sted mellem de to yderpunkter – eller en begivenhed, som føjes til en eksisterende periode, og sættes før eller efter de andre begivenheder i samme periode – eller en scene, som sættes i en begivenhed, før eller efter de andre scener i samme begivenhed.

Scener er ikke sat over en konflikt, men derimod et spørgsmål, som scenesætteren ønsker besvaret. Derefter vælger scenesætteren 1-2 roller, som skal være i scenen, og 1-2 roller, som ikke må være i scenen, og på skift vælger hver spiller at kreere en rolle, som de gerne vil spille, og derefter spilles scenen.

Hver spiller har ejerskab over sin karakter, men når der skabes noget af fiktionen undervejs, kan en anden spiller præsentere et alternativ, og herefter stemmer alle mellem oplæggene, og flest stemmer afgør hvilken ide, man gør gældende.

Perioder og begivenheder etableres ikke i kronologisk orden, og scener spilles heller ikke i kronologisk orden, men derimod i den orden, som man finder på dem og introducerer dem.

Historien om Utopiernes opståen og fald

• Atlantis – det første utopi vender tilbage [positiv] (op af havet rejser Atlantis sig igen)
  • Von Hoffman ekspeditionen drager ud fra Rotterdam, Neobavaria, og ved et tilfælde finder Atlantis
  • Det første Atlantiske universitet oprettes i Rotterdam [lys]
    • Madeleine Pearsons kamp for ikke blive en kult – lykkes det for hende? Ja [mørk]
    • Madeleine Pearsons akademiske tour præsenterende atlantidernes visdom. Er der grundlag for yderligere samarbejde? Ja [lys]
• Den fjerde middelalder [mørk]
  • Simplicisternes massakrer [mørk]
    • Det sidste af atlantidernes biblioteker brænder. Blev noget reddet? Ja [lys]
  • De sidste af atlantidernes satellitbiblioteker brænder op i atmosfæren [lys]
• Generationsskibenes æra [lys]
  • Mdm Pearsons zeppeliner [mørk]
  • Konklusionen på Det afrikanske eksperiment [lys]
• Den første barnekejser [mørk]
  • Den fischerske exodus [lys]

Vores spil

Vores spil handler om utopiernes storhed og fald. De udspiller sig vel omkring 100-200 år fra nu, hvor Atlantis vender tilbage, og tilsyneladende er Atlantis et så kulturelt fremmed og teknologisk overlegent et samfund, at mødet med det resulterer i vort fremtidiges samfunds institutioners kollaps, men ikke noget, som i sig selv medfører samfundets undergang, men snarere introduktionen af det atlantiske utopi. Imidlertid er der “simplicisterne”, som måske er navngivet efter teoretikeren Beatrice Simpleton eller efter deres ludditiske holdning til atlantidernes teknologiske gaver, som resulterer i, at destruerer atlantidernes biblioteker i et fanatisk, inkvisitorisk destruktivt videnshad, som indfører den fjerde middelalder (hvad første, anden og tredje middelalder er, er uklart, men muligvis er det oldtidens mørke periode efter Trojas fald, derefter den klassiske middelalder og så det 21. århundredes middelalder).

Siden kommer generationsskibenes tidsalder efterfulgt af barnekejsernes tidsalder, hvor (atlantide-)utopierne ophører. Vi har nogle tentative begivenheder, men endnu er det uvist, hvad der venter os.

Foreløbigt har det været meget tilfredsstillende at spille, og jeg glæder mig til kommende spil.