I et fjernt stjernesystem i Ythills palads i byen Hali på Carcosas bredder ligger Greg O’Malley. Han er død, og han vender aldrig hjem til sine to unge døtre, som nu er alene i livet.
Knust under ham ligger Mandur, der måtte lade sin familie tilbage i Mellemøsten, og som stiftede en ny i Amerika.
Begge blev de involveret i en skjult kamp mod mørke kræfter, der truede med menneskehedens undergang. En skjult kamp, fordi den foregik i det usete, men også en skjult kamp, fordi sjældent stod de to mænd og deres medsammensvorne over for åbenlyse fjender, men oftere over for trusler, der gennemsyrede virkeligheden og det normale, og som bedst kunne bekæmpes med ild.
Her slutter deres historie.
Vores kampagne er slut. Delta Green-kampagnen er kommet til en afslutning, og to centrale aktører er borte. Den sluttede på den måde, vi alle dage vidste at den ville slutte, men vi vidste bare ikke hvornår.
Forinden episoden gik i gang havde Kasper kontaktet mig angående agent Trevors skæbne. Han følte, at karakterens udvikling var kommet til sine ende, og han ville derfor forberede karakterens exit. Det lå i relationsscenen, han spillede ved episodens indgang. Men hvordan vidste hverken han eller jeg, og jeg åbnede derfor to muligheder i episoden: Regnen af fisk og søen med den mystiske by, som tidligere havde kaldt på ham, og nu indhentet ham, og så hans meget gamle konflikt med agent Tarek. De havde forsøgt at dræbe hinanden før.
Thomas’ oplæg rummede også potentialet for agent Tareks undergang. Om han ville gå under, om hans ufødte søn var et monster, om han selv var monstret stod åbent, da episoden begyndte, men i takt med at historien voksede frem, blev det tydeligere, at den centrale trussel var agent Tarek, der var ved at forvandle sig til agent for Kongen i gult, nemlig fantomvarsleren i laser og pjalter.
Hvad skæbne, der venter hans ufødte søn, ved vi ikke, men det kan være, at agenterne fra celle T og celle S bliver sendt ud for at standse knægten i en The Omen-lignende historie? Men det bliver en historie, som andre må fortælle.
Agent Snyde overlevede, agent Sherlock vendte tilbage, og agent Teller overlevede. Livet i Delta Green fortsætter, men det er en stakket frist for det er enhver Delta Green-agents skæbne at falde i kampen. Håbet er ikke at dø som en fjende af DG eller af menneskeheden.
Handlingsforløbet i episoden voksede organisk frem mellem Thomas’ oplæg, mine noter og Kaspers intentioner, samt Peter og Annes bidrag. Det var fedt.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Det har været spændende at følge med.
LikeLike
Det er rart at høre 🙂
LikeLike
Det var rigtigt fedt. Sjov at se mit oplæg folde sig ud i dine kyndige hænder. Det gav mig en underlig magt over de andre spillere at jeg vidste mere end dem. Men jeg vidste faktisk utroligt lidt, det eneste jeg havde var nogle vigtige steder i byen. Dette passede godt på at Tarek ikke var helt rask mere. Ellers gav det ikke meget mening at jeg fx. ikke kendte navnet på bankdirektøren. Men jeg var glad for ikke at kende mere til historien. Det gjorde det spændende at skulle bevæge sig rundt byen og opleve med de andre. Især fordi de troede at jeg vidste mere end jeg sagde. Så der var en konstant spænding mellem vores karakterer, en konstant frygt. Alle var klar over at det måske blev til kamp imellem os. Så det blev en sjov balance mellem at måtte hjælpe hinanden med at opklare mysteriet og hele tiden holde øje med hvordan de andre reagerede.
Jeg ville ønske at jeg havde samlet mere op på dit oplæg om at agent Tareq ikke kun havde tilkaldt de andre agenter for at hjælpe ham med at opklare sagen, men fordi de skulle bruges til hans store ritual. Det var en spændende frygt du fik skabt ved at nævne de tre vise mænd.
Det blev dog en virkelig fin afslutning. Trevor måtte til sidst lave det største offer for at slukke den skyldfølelse der brændte i ham. Det var hans skyld at Tarek var endt hvor han var. Trevor gav Tarek grønt lys til at læse den okkulte litteratur og formåede ikke at stoppe ham. Selvom han forsøgte ihærdigt. De var et godt hold (de var Caramon og Raistlin). Men de var samtidig i en konstant kamp som måtte ende med mindst et dødsfald.
LikeLike
Tak, Thomas. Det var en fornøjelse at give jer oplægget i hænde til at runde historien af om Trevor og Tarek, og deres triste skæbne. Det var også spændende at se, fordi vi viste, at det ville gå galt, men hvordan og hvorledes ville først vise sig undervejs.
LikeLike
Det var rigtig fedt at læse og jeg er blevet meget inspireret til at forsøge mig med lignende mekaniker. Historien var god og jeg er rigtig glad for at få muligheden for at følge med i jeres spil. Mange tak.
LikeLike
Hej Michael,
Det er en fornøjelse at læse, og jeg håber, du får gjort god brug af inspirationen – og at du i så fald også får skrevet dine erfaringer ned 🙂
LikeLike