Illusoriske tricks til at finde ting med i rollespil – og at finde det skjulte – del 4

Thematrixincode99Jagten på det forsvundne, det gemte og det skjulte i rollespil fortsætter. Bag muren af ord, som verdenen skabes med, gemmer sig ting, der er skjult. Fjerde del gælder spillederes tricks til at skabe ting, når de findes.

Det kommer til at handle om håndværket i rollespil fra en spilleders vinkel denne gang. Her er nogle beskidte tricks og mindst en nævneværdig metode.

Beskrivelsen fyldt med kroge

I en kommentar til anden del i serien skrev Oliver Nøglebæk:

Fra Impro-Illusionistens Uærlige Håndbog:

“Fyld dine beskrivelser med kroge, når spillerne bliver nysgerrige omkring en af dem eller bruger deres skills, så er det sgu nok et hemmeligt spor eller en fælde. Find på noget der passer ind. Der var de sgu skarpe til at spotte, va?”

Hvor du søger succesfuldt, finder du spor

En anden model er, som vist også stammer fra Impro-Illusionistens Uærlige Håndbog, er det skjulte, som opstår, når man succesfuldt søger efter dem. Når en spiller bruger sin Find Traps-evne eller tilsvarende og har succes med evnen, så medfører det, at der nu faktisk er en fælde, og at den netop er blevet fundet.

Tankegangen bag dette lumpne trick er, at belønne spillerens succesfulde handling. I stedet for at sige “tillykke, du har succes med din find traps-evne, der er ikke nogen fælde at finde”, så lyder det “tillykke, du har succes med din find traps-evne, og det var heldigt, for du finder faktisk en fælde.”

Det er illusionisme fra spilleders side, og det er en metode, der skal bruges varsomt og med overbevisning, hvis ikke spilleren skal gennemskue det illusoriske spil.

Det mobile spor

Det er ikke usædvanligt at en måde, som spilledere sikrer sig at vigtige spor bliver fundet i f.eks. rollespil som Call of Cthulhu er ved mobile spor. Hvis spillerne ikke undersøger arkivet i borgmesterkontoret, hvor onkel Huberts dagbog er anbragt, så vil onkel Huberts dagbog i stedet være at finde blandt papirerne på politistationen, blandt lokalarkivets dokumenter eller glemt på biblioteket osv. Spilleder flytter rundt på sporet, indtil spillerne finder det.

Det er endnu en illusionisme-metode, og som altid med illusionisme skal det bruges varsomt og med omhu.

Matryoshka Search Technique

Fra bloggen The Alexandrian kommer meget belejligt denne teknik for spilledere:

Når et search check eller lignende er succesfuldt, gives ikke løsningen, men i stedet en ledetråd, som det meningen spilleren selv skal følge op på og undersøge yderligere. F.eks. spillerens karakter undersøger døren for fælder (og der er faktisk en fælde), og da spilleren er succesfuld,kan spilleder nu enten sige “Tillykke, du finder en fælde” eller “du bemærker en underlig fjeder sat i spænd inde i nøglehullet”. Spilleren kan nu ignorere denne oplysning eller vælge at undersøge den nærmere – “da du kigger nærmere på fjederen, bemærker du, at holder en giftnål tilbage”.

Metoden kan også bruges med andre skjulte ting, som det også fremgår af The Alexandrians blogindlæg, hvor eksemplet dækker en skjult lem, hvor man i stedet for at fortælle spilleren, at denne finder en skjult lem, fortæller, at spilleren finder nogle mystiske spor på gulvet, og når spilleren følger op på disse spor, afsløres den skjulte lem.

Twist eller konsekvens

Tidligere har jeg været inde på denne model, som særligt bruges i rollespillet Mouse Guard og Torchbearer, men som let kan bruges i andre rollespil.

Hver gang en spiller søger efter noget, er handlingen succesfuld. Det man tjekker for med et search, spot hidden, observe eller find traps tjek er, hvor succesfuld handlingen er. Enten er handlingen en ren succes (terningkastet klares) eller også er der en succes med et twist eller en succes med en konsekvens (terningkastet fejler).

Et twist er, når noget nyt pludselig sker. Man søger efter hemmelige døre og finder en, men netop da dukker en patrulje af orker op, eller den hemmelige dør knirker højlydt vækkende den sovende trold osv.

En konsvens er, når en ressource af en art går tabt eller der indføres et benspænd. Man søger efter hemmelige døre og får en grim flænge, da man finder døren og åbner den, eller man knækker den kniv, man brugte til at lede efter hemmelige døre med, men til gengæld fandt man den hemmelige dør.

Meningen med modellen er, at et fejlet tjek ikke må standse handlingen (“fordi I fejlede jeres spot hidden, fandt I ikke sporet, og I ved nu ikke, hvor I skal gå hen”).

Næste indlæg: Kunsten af opdage trolddom og sanse magi

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

2 kommentarer til “Illusoriske tricks til at finde ting med i rollespil – og at finde det skjulte – del 4

  1. Tremulus har “Hvor du søger succesfuldt, finder du spor” indbygget som åben mekanik, så man kan forlange at der skal være et hemmeligt rum dér. Det virker ikke rigtig.

    Like

  2. Det er rigtigt. Den havde jeg svedt ud. Egentlig en god indie-mekanik, og jeg bruger også en variant af den i Hinterlandet, hvor Skattejæger-klassen blandt andet har evnen til at finde hemmelige rum, hvor de ikke er i scenariet. Men det passer nok bedre til Hinterlandets udforskning end til Tremulus’ personal horror.

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.