[Delta Green] Hvor kun få sætter deres fod (2. del)

Dette er tredje del af første spilgang i sæson to, episode seks. Første del var om forberedelserne, og anden del dækkede indledningen til efterforskningen.

Aftenens anden del

De to missioner er blevet etableret, agenterne er blevet briefet, og de er blevet sendt af sted for at efterforske deres respektive sager. I modsætning til parallel-episoden (S02E01) er der ingen særlig klippe-mekanik. I stedet skifter vi mellem de to tråde sådan omtrent scene for scene, så når en scene er blevet udspillet, skifter handlingen, så vi nogenlunde holder alle beskæftigede hele tiden. Enten følger vi agent Sherlock, Sheridan og Snyde med Carl Scheck på sidelinjen, og Kasper sidder over, eller vi følger agent Trevor, Trelawney og Tarek med Janice Grover på sidelinjen, og Peter sidder over.

Imens er en tredje handlingstråd ved at vokse frem i form af den interne revision af Christopher (agent Snyde), og den kommer vi til at se mere til næste gang, som den er i vejen for hans efterforskning sammen med celle S.

I det følgende har jeg samlet de to efterforskningstråde i stedet for at klippe imellem dem.

Celle S efterforsker

Celle S er indlogeret på et lokalt hotel, og de har haft kontakt til deres friendly, der har givet dem de første ledetråde. Spillerne snakker sammen om, hvor de skal fortsætte deres efterforskning. Anne sender agent Sherlock til biblioteket efter informationer, men hun fejler et efterforskningsrul – og det skal bemærkes, at før spillerne ruller, spørger jeg om, eller frister med rettere sagt, der skal bruges benspænd for at optjene Indsigtspoint og Lykketræf. Vi har flere gange set, hvordan Lykketræfs redder vores agenter (og det sker for Thomas’ karakter senere på aftenen), men endnu ikke set Indsigtspointene i brug, men det kommer i takt med at mængden af formularer i agenternes besiddelse vokser. Annes fejlede rul resulterer i, at agent Sherlocks efterforskning bliver forsinket, da vinterens greb har sat biblioteket off-line, og agent Sherlock må arbejde sig gennem kartotekskort. I første omgang indhenter hun de seneste 14 dages aviser, så agenterne er up to date på den officielle side af sagen – resten af forskningen må følge senere.

Ældrehjemmet

Agenterne beslutter sig for først at opsøge Robert Bass, pensioneret betjent, for at få et bedre indblik i, hvorfor han er så utilfreds. Noget af hans utilfredshed skyldes alder, men han fremhæver derefter en række elementer, hvor sherif Anthony Bottigheimer ikke har fulgt ordenligt op på sagen – først og fremmest den overfladiske behandling af sagen, og derefter en række mindre detaljer.

Agenterne er ikke helt enige med pensionisten i detaljerne, men de er enige med ham i, at sagen ikke er behandlet tilfredsstillende, men hvorfor er sheriffen så overfladisk med sagen? Er der overhovedet noget DG-relevant i sagen, eller er det bare en regulær tjeneste, som agenterne foretager?

Byggepladsen på kanten af naturen

Agenterne tager en tur til gerningsstedet. Bag en indhegnet byggeplads dækket af sne, hvor arbejdet ligger stille, mens vinteren hviler tungt på landskabet. På bagsiden af byggepladsen løber en lille bæk mellem ældgamle træer, hvor byens yderste kant er nået, og et ældgammelt landskab hviler på den anden side af bækken, hvor mennesket endnu ikke har sat sit mærke. Sne falder i tusmørket, og hvisker alle spor ud, men politiets afmærkning af gerningsstedet ses stadig. I det svindende lys gennemsøger agenterne den lille afkrog, hvor børn bygger huler uset af forældre, og de finder en sådan hule under et gammelt træ, men efterårets blade inde i hulen har ikke været rørt længe, og sneen ligger tyk over landskabet. Ældgamle kræfter lurer i landskabet.

Et kedeligt opkald

Agent Snyde modtager et privat opkald. Det er en agent fra hans arbejde, der med behagelig samtale inviterer Christopher til hans første møde med den interne revision. Mødet bliver kl. 9.00 den følgende dag, og den vil nok vare det meste af dagen. Agent Snyde meddeler sine kolleger, at han er nødt til at forlade dem samme aften og vende tilbage til Washington.

En privat konsultation

Agenterne opsøger psykiateren Diane McGovern, som de har en lang og kompleks forhandling med omkring, hvad hun må udtale sig om. Psykiateren forklarer, at grunden til, at hun har kritiseret sheriffen for ikke at gå ordenligt til sagen er, at hun har haft en række samtaler med den lokale skoles elever under en rutine-evaluering, og hun frygter for, at hun er snublet over en gruppe børn, som er blevet misbrugt, og afdøde var et af de børn.

Dianes forklaring

En gruppe børn, som Diane har haft til samtale, beretter om enslydende mareridt, som er af en natur, som har givet hende mistanke om systematisk misbrug af børnene, men hendes informationer er foreløbigt så vage, at hun har vanskeligt ved at agere på baggrund af dem. Mareridtene fokuserer på mørke steder og grotter, befamlende slangeagtige tentakler og en sælsom kraft, der fører og binder dem til stedet.

Det pnakotiske manuskript

På baggrund af Dianes forklaring spørger Peter og Anne, om de må lave et Cthulhu Mythos-check – hvad de må – og Peter har succes. Hans karakter ved noget, men hvorfra har han viden. Vi snakker kort om, hvorfra han har sin viden, og vi kommer frem til, at det må stamme fra den nat, hvor agenterne diskuterede Det pnakotiske manuskript.

Det dæmrer for agent Snyde. Han erindrer, at der i ældgamle Hyperborea er en tradition om cthoniske kræfter tilbedende Shudde M’ell. Kræfter, der vrider sig gennem undergrunden, og spalter sig ud i finere og finere orme-tentakler, og som holder til særlige steder, hvorpå templer byggedes, og hvor de cthoniske kræfter trak tilbedere til og bandt dem til stedet til de døde af sult tilbedende deres underjordiske herrer, og de præster, der boede i templerne, og om hvilke, der var en tradition for, at præsterne levede i generationer.

Afslutning

Dagens efterforskning ender her. Agenterne tager tilbage til deres hotel, hvor Agent Snyde pakker sit grej og vender tilbage til Washington, mens Sherlock og Sheridan planlægger at følge op på sagen. Den følgende dag går turen til biblioteket og måske til ældrehjemmet for at finde gamle beboere i Rawbury. En ting er nu sikkert for agenterne. Det er en DG-relevant mission, også selvom celle S er de eneste, der ved, at det er en DG-mission.

• Hvordan skal det gå Christopher ved den interne revision?
• Hvad lurer i Rawbury, og hvem er en ældgammel person?

Celle T efterforsker

Townsend ligger i en del mellem tre bjerge, Owlshead Mountain, Glastonbury og Perry Hill, og er en udørk, der lever af skiturister, som har deres gang på Glastonbury, og tømmerdriften, som holder de lokale beskæftigede på savværket. Området består af bjerge dækket af sneklædte grantræer, en enkelt vej fører gennem området, og tilvoksede grusveje fører folk på afveje i skovene, som er enorme, og som folk let kan fare vild i. Heldigvis er der ingen større vilde dyr i området, og den største trussel kommer fra skjulte sprækker i klipperne, som man let kan forstuve en fod i, brække en ankel eller decideret styrte ned i. Dette varsles spillerne om, da deres karakterer følger nyhederne om forsvundne landmålere – det bedste ved skjulte farer er at forvarsle dem, så når de dukker op senere, kommer det som en forventet overraskelse for spillerne.

Hemmeligt, meget hemmeligt

Agenterne ankommer som ‘civilister’ i modsætning til deres normale praksis med at være agenter. De indlogerer sig et sted plaget af feststemte teenagere, og de konfronteres af en journalist strandet i Townsend, Janice Grover, og agent Trevor afslører, at han ikke er vant til at tænke i løgne og hemmelige identiteter – det er sjældent nødvendigt, når man er har med krybskytter og forsvundne hikere at gøre – så hendes nysgerrighed vækkes af den fremmede turist, som selv ved en voxpop afgiver kryptiske svar.

Owlshead Mountain

Okay, Delta Green-fans har naturligvis lagt mærke til stednavnet. Missionen er baseret på scenariet fra Delta Green: Eyes Only, men samtlige handouts er fjernet, og den del af scenariet, der er dækket under udsagnet “But Keepers [dvs Keeper of Lore, som er spilleder i CoC] are privy to much information no player ever will know. Here is what really occurred” (p.181) er skåret helt ud af scenariet – da dette er en DG-designeres store svagheder, nemlig kæmpe baggrundshistorier og superhemmelige missioner, som spillerne aldrig kommer til at lære at kende, og derfor kommer missionerne aldrig til at give mening for spillerne, de kan allerhøjest vide, at spilleder ved, at der er mere plot, end det spillerne kommer til at lære. Imidlertid er det min holdning, at det er en sølle tilfredsstillelse at vide, at selvom scenariet ikke giver mening, så kender spilleder årsagen dertil. I min bog er det dårligt design (podcast med Actual Play over scenariet for de nysgerrige, der vil høre mere om den oprindelige version).

Scenariet er lettere revideret. De meningsløse dele er skåret ud, og der er føjet en anden baggrundshistorie til scenariet. som passer ind i kampagnen, ligesom handouts er fjernet, da de reelt set ikke er relevante for scenariet (og faktisk er scenariet sært selektivt, hvad angår handoutsne, og der er en central begivenhed fraværende i samlingen af handouts).

To forsvundne landmålere og en ny skibakke

Der er to ting, der har agenternes opmærksomhed. Den ene er, at Mill Valley Company er ved at anlægge en ny skibakke på Owlshead Mountain, hvilket passer lidt for godt med satellit-materialet. Det andet er to forsvundne landmålere, James Bartlett og Drew Forest fra MacArthur Surveying Company, som nu har været savnet seks dage på sneklædte Owlshead Mountain, og sherif Clyde Tussler må meddele, at man indstiller eftersøgningen.

Byggepladsen i naturen

Tidligt om formiddagen drager de tre agenter af sted på ski. Tarek kæmper hårdt med skiene, Trevor er hjemmevant på ski. Af sted går, og efter nogen tid nås det område, hvor Mill Valley Compnay er ved at anlægge skibakken. Der er et ryddet område, der er afhegnet, men der er ingen mennesker eller synlig overvågning. Agenterne sniger sig ind, lister over området til et par blikskure, som de dirker sig ind i. I den forbindelse bemærker de, at under Mill Valley Company-skiltet er et andet, ældre skilt: Montauk Ltd. Inde i blikskurene er der kort over området, gamle kort, der er dateret til 1996, som agenterne noler og kopiere. Kortene bærer en række afkrydsninger på Owlshead Mountain og omegn, og et kryds er ikke langt derfra.

Foruden blikskurene dirker agenterne sig ind til et par redskabsskure, hvor der blandt andet stadig er en række gamle økser. På indersiden af et skur hænger en række avisudklip fra 1990’erne omkring Montauk Ltd. (S01E6, S02E02b), der har et indgået projekt om at genoprette områdets økotyper. I 1996 forsvandt to geologer på Owlshead Mountain i en jordskredsulykke under en landopmålingsopgave, og de blev ikke fundet igen.

Krydset på kortet, ringen i skoven

Agenterne trænger gennem skoven. De er ingen stier, og det er hårdt for dem. Det er ved at blive sent, da de når frem, og mørket kommer snigende. De finder en stenkreds bestående af sorte, vejrbidte sten, som der ikke er et snefnug på i den ellers sneklædte granskov. Der vokser heller ingen træer eller buskads inde i stencirklen.

Agenterne diskuterer, om de skal fortsætte længere ind på bjerget til næste mærke på kortet, eller om de skal vende tilbage. Langt om længe enes de om at vende hjem, og jeg beder dem om et færdighedsrul. Thomas fejler, og Kasper ruller et katastrofalt nederlag.

På telttur

Pludselig høres et smæld fra agent Tareks en ski. Han er trådt ned i en sprække, og skien er knækket i stykker. Agenterne konstaterer, at de er nødt til at slå lejr, da Tarek ikke kan komme ind til byen. Agent Trevor og Tarek bliver i teltet, mens agent Trelawney sendes tilbage til Townsend efter en scooter.

Imens venter spillerne på at finde ud, hvad der vil ske med Kaspers karakter, da der endnu ikke er sket noget.

Skumringen erstattes af natten, og pludselig flænges teltdugen af en rusten øksen, som hamrer ned i hovedet på agent Trevor, der falder bevidstløs forover, mens agent Tarek griber sin pistil og skyder løs med den angribende skikkelse. En beskidt og håret mandsling, som forsvinder ind mellem træerne.

Alene i skoven

Sneen ligger tyk mellem grantræerne, og skyggerne opsluges langsomt af skumringen, der kommer glidende ind over skoven. Lysskæret svinder hastigt, og natten tager over i den blå skov.

Agent Tarek sidder med en bevidstløs kollega, blodet fosser ud af et grimt sår i ansigtet, og agent Tarek bestræber sig på at behandle såret, omend han er ingen ekspert deri. Til gengæld har den stressede situation fået agenten til at glemme at tage sin medicin, og hans personlighed skifter markant – og Thomas har ændret karakterens stemmeføring og hans humør, som ikke er så påført optimistisk længere.

Ikke helt alene i skoven

Skikkelsen i skoven vender tilbage. Agent Tarek sidder i mørket, mens hans holder fast i agent Trevor, mens livet siver tavst ud af den store mand. Han har ringet til agent Trelawney, og denne har ringet efter mere hjælp. Nu gælder det ikke en snescooter, men en redningshelikopter og hjælp fra de lokale myndigheder.

Ny puslen høres i skoven, og ud af mørket farer skikkelsen igen, og denne gang venter agent Tareks gøb. Thomas ruller, og han ender med en solid succes. Han placerer kugle efter kugle i mandslingens brystkasse, og denne går ned. Skikkelsen forsvinder i underskoven, og der er stille igen. Tiden går, og i det fjerne høres lyden af en helikopter.

Helikopteren

Min sandten om ikke den ihærdige journalist Janice Grover er blandt personalet på helikopteren. Hun keder sig nok i byen til at holde øje med, om nogen skal undsættes, og deri er altid en historie (Anne har nævnt, at Janice holder øje med sager i byen – der er ikke mange – via sin politiradio, hvorfor hun må være orienteret om redningshistorien, og derfor er på rette sted, og det tager jeg et skridt videre, og lader hende have overtalt det lokale personale til at lade hende komme med).

Det er nervøse øjeblikke. Alle har en fornemmelse af, at der er noget i den mørke skov, noget som overvåger dem, og ting er ikke, som de skal være. Agent Trelawney går ind i skoven, hvor skikkelsen forsvandt. Der er en stor blodplamage og rod i sneen, hvor skikkelsen gik ned. Agenten følger sporene ind i skoven for et stykke, og han følger et blodspor, som langsomt bliver mere og mere sparsomt i takt med at den fremmede sætter farten op fra halten til rask gang. Deputy’en er synligt nervøs over et og andet, des mere han ser af overfaldet på agent Trevor, og Alice Grover overhører ham dæmpet snakke med piloten, om hvorvidt det er ‘den gamle mand på bjerget’.

Hospitalet

Sikkert hjemme i Townsend indlægges ATF-agent Trevor, og hospitalets læge spærrer øjnene op ved agentens indlæggelse. Det er som om, at der er noget, der vækker hans opmærksomhed.

Egentlig var jeg ved at runde af her, da klokken var blevet mange, og vi var enige om at slutte her, da Anne og Peter minder mig om, at det bliver sjovt at se Agent Trevor blive indlagt, for under hvilken identitet bliver han indlagt? I det her tilfælde under hans falske id som Alcohol, Tobacco and Firearms Agent.

Her ender tråden for celle T denne aften, og derved aftenens spil.

• Hvem er overfaldsmanden?
• Hvor angreb han?
• Fortryder celle T, at de dirkede redskabsskuret op (hvor de rustne økser var)?
• Hvem er det, som deputyen er så nervøs over?
• Hvad er det for en stencirkel?
• Hvorfor reagerer lægen på den måde?
• Hvorfor forsvandt to geologer i 1996 og to landmålere i 2010?