[14. dec] Rollespil i 2010’erne: Blades in the Dark

Lågen åbner til en dunkel gyde mellem høje, faldefærdige bygninger. Et par klinger glimter i mørket, og en bande er ved at gennemføre en kompliceret plan, som kræver mindst et flashback. Velkommen til Blades in the Dark.

Ideen om et rollespil med slyngler, der planlægger komplicerede heists, har inspireret mange, men et er at spille en tyv i RuneQuest, GURPS, Dungeons & Dragons eller lignende, et andet er at få planlagt et heist i alle sine komplicerede detaljer. Om det er Shadowrun, Fusion eller James Bond 007 The Roleplaying Game, så kræver det stor forberedelse fra spilleder, der søger for kort, vagtplaner og arbejdsgange, og dernæst stor planlægning af spillerne, som skal få koordineret deres karakterer, og i min gamle Nephilim-kampagne kunne spillerne bruge lang tid på at planlægge et heist for blot at brøle charge og sparke døre ind kort efter at ting var sat i gang.

Derfor er et rollespil som Blades in the Dark spændende, fordi det er et rollespil, som er designet til at konstruere heists, og noget af det gøres via flashback-mekanikker, som tillader spillerne at retro-aktivt indføre planlægning fra karakterernes side (hvilket minder om Gumshoe-systemets Prepared-færdighed, hvor man kan spendere point på at spontant at have planlagt noget, repræsenterende at karakteren er forudseende, hvor spilleren ikke er det; flashbacks i forbindelse heists er blevet diskuteret her på bloggen før, her er f.eks. et indlæg fra 2007). Blades in the Dark blev finansieret via kickstarter, og det udkom i 2017 i trykt form.

Blades in the Dark udspiller sig i et steampunked, storby-univers (lidt en 1800-tals London-vibe), hvor dagene er dunkle, og skyggerne dybe. I dette univers trives forskellige bander, som man spiller. Spillerne har således både deres karakterer, og så har de deres ‘bande’ som en slags fælles karakter/ressource. Blades in the Dark er et story game-type rollespil i indie-traditionen, hvor man forbereder meget lidt, bygger spillet op over karaktererne  (hvorfor alle terningkast er bygget op over karakterernes formåen frem for at man ruller for, hvad deres modstandere kan og gør). Spillet ligger op til at man følger karaktererne og deres bande både på missioner og mellem missionerne, hvor man spiller scener for at karaktererne kan komme af med den stress, de akkumulerer på missionerne, når de satser på at løse deres opgaver. Terningkast består i at opbygge en terningpulje, hvor man ruller nogle d6’ere, og kigger på det højest rullede. Alt efter hvor meget, der er på spil, åbner det for, hvor meget XP man erhverver sig.

Blades in the Dark bygger på en stribe indie-rollespil som åndelige forgængere, og man kan finde inspiration fra Burning Wheel, FATE og Apocalypse World uden vanskeligheder, men der er også detaljer, som peger mod Lady Blackbird og The Shadow of Yesterday. Samtidig med leverer Blades in the Dark en rig mulighed for at spille bander og planlægge heists, hvilket er noget få andre rollespil er gode til at levere.

De åbnede låger

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

12 kommentarer til “[14. dec] Rollespil i 2010’erne: Blades in the Dark

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.